Først var der forbud mod slør, burkaer og langt skæg. Nu er det påbud, der bliver taget i brug i Kinas Xinjiang-provins i et forsøg på at få det muslimske mindretal, uighurerne, til at makke ret.
Lokalafdelingen af kommunistpartiet i byen Aktash har således taget det usædvanlige skridt at beordre alle restauranter og butikker til at sælge alkohol og cigaretter. Hvis de nægter at gøre det, vanker der lukning og retsforfølgelse.
Ordren er endda meget specifik: Der skal være et udvalg af mindst fem forskellige slags alkohol- og cigaretmærker, og varerne skal placeres på ”iøjnefaldende” steder med henblik på at fremme salget.
Byens lokale partisekretær, Adil Sulayman, siger til Radio Free Asia, at tiltaget er led i en kampagne, der skal svække islams stigende indflydelse i området:
”Siden 2012 er de handlende holdt op med at sælge alkohol og cigaretter. Selv de, der tjente godt på salget, har måttet opgive det, fordi de frygter offentlig forhånelse. Det er derfor, vi har udstedt ordren,” forklarer han.
Nu kan man trække hesten til truget, men som bekendt ikke tvinge den til at drikke, og problemstillingen gør sig også gældende her. Adil Sulayman fortæller, at flertallet af byens troende muslimer hverken ryger eller drikker, fordi det er religiøst forbudt. Ifølge Koranen er indtagelse af alkohol syndigt, mens der ikke er noget direkte rygeforbud, men advarsler imod at skade sig selv.
Alligevel siger partisekretæren, at myndighederne i Xinjiang betragter ikke-rygende uighurer som folk, der tilslutter sig ”en form for religiøs ekstremisme”.
Xinjiang grænser op til lande som Afghanistan og Pakistan, hvorfra en konservativ form for islam er trængt ind i provinsen. Området er plaget af blodig uro og angreb på repræsentanter for den kinesiske centralmagt.
Flere angreb har også ramt civile og andre dele af Kina, og ifølge partiledelsen er landet nu i lighed med Vesten truet af islamistisk terror.
Forskere og eksilgrupper peger på, at det er Kinas fejlslagne politik i Xinjiang, der har drevet uighurerne ud i desperation. Ud over religiøse for- og påbud føler de sig marginaliserede af massiv indvandring og dominans af kineserne. I 1949 var kun fem procent af provinsens indbyggere kinesere mod 65 procent uighurer. I dag er de to befolkningsgrupper lige store, og kineserne sidder på økonomien.