Muslimske lande kæmper mod hån af deres religion

56 muslimske landes trussel om at retsforfølge Charlie Hebdo vil næppe føre til en sag, men deres pres for et forbud mod forhånelse af religioner fortsætter

Netværket af 56 muslimske lande, OIC, opfordrer deres borgere til at demonstrere fredeligt mod Charlie Hebdos nye tegning af Muhammed. Som her i Indonesiens hovedstad, Jakarta, i går.
Netværket af 56 muslimske lande, OIC, opfordrer deres borgere til at demonstrere fredeligt mod Charlie Hebdos nye tegning af Muhammed. Som her i Indonesiens hovedstad, Jakarta, i går. . Foto: Bagus Indahono.

Organisationen Islamisk Konference, en paraplyorganisation for 56 muslimske lande, fortsætter sin kamp mod den nye Muhammed-karikatur, som var på forsiden af Charlie Hebdo's første nummer efter skudattentatet den 7. januar i Paris.

Efter at OIC's generalsekretær Iyad Madani i fredags erklærede, at OIC undersøger mulighederne for at anlægge sag mod det franske satiriske magasin, har organisationens Menneskerettighedskommission, IPHRC, tilsluttet sig kritikken.

”Kommissionen noterer med beklagelse, at Charlie Hebdo bevidst har gentaget offentliggørelsen af de mest provokerende tegninger, der sårer alle muslimers følelser. Det er et forrædderi mod fordømmelserne af skudattentatet og sympatien med ofrene,” siger IPHRC, der understreger, at man tager klart afstand fra angrebet, der kostede 12 mennesker livet.

Kommissionen udtrykker håb om, at det internationale samfund ”i overensstemmelse med FN's Menneskerettighedsråds Resolution 16/18 vil tage til genmæle mod denne uansvarlige og respektløse handling.”

Resolution 16/18 blev vedtaget i 2011 i et forsøg på at standse OIC's forsøg på, efter Muhammed-krisen i 2006, at få FN til at forbyde forhånelse af religioner, et initiativ som i Vestens øjne er et uantageligt indgreb i ytringsfriheden og et potentielt forbud mod religionskritik.

Resolutionen er et kompromis, der understreger ytringsfriheden, men også opfordrer landene til at ”forstå behovet for at bekæmpe forhånelse og negative religiøse stereotyper”.

”I første omgang havde OIC en vis succes med sit krav om et forbud mod religionsforhånelse. Men selv efter at initiativet er blevet standset, bringer OIC spørgsmålet på dagsordenen ved hvert eneste møde i FN's Menneskerettighedsråd,” siger Dominique Avon, professor i historie og formand for Sammenslutningen for Religiøs Samtidshistorie.

”OIC, men også lande som Saudi-Arabien, har kontor i Bruxelles, blandt andet i den hensigt at øve lobbyvirksomhed. Bekæmpelsen af islamofobi er et af OIC's fokusområder i Europa, herunder bestræbelserne på at få anerkendt religiøse karikaturer som islamofobi,” siger Dominique Avon.

Han peger dog på, at OIC's indflydelse i Europa er stærkt begrænset, og at kun en enkelt diplomat er tilknyttet kontoret i Bruxelles.

”Derimod er der gentagne forsøg på at få spørgsmålet på dagsordenen i FN's Menneskerettighedsråd i Genve,” siger han.OIC's chancer for at få Charlie Hebdo dømt ved en fransk domstol er særdeles begrænsede. Frankrig har intet forbud mod blasfemi, og trods gentagne sager anlagt af både katolske og muslimske organisationer, senest efter offentliggørelsen af en række Muhammedtegninger i 2012, er Charlie Hebdo aldrig blevet dømt.”Loven tillader kun dom, hvis der er tale om bagvaskelse eller opfordring til had og vold mod enkeltpersoner eller en identificeret gruppe af personer. Religioner er ikke beskyttede,” siger Charlie Hebdos advokat, Richard Malka.

Sideløbende med truslerne om sagsanlæg har både OIC og IPHRC opfordret muslimer verden over til at demonstrere fredeligt mod Charlie Hebdo, efter at demonstrationer i flere lande, deriblandt Niger og Pakistan, er endt i optøjer.

”Vi så også i 2006 i kølvandet på de danske Muhammedtegninger, at OIC efter tre til seks ugers voldsomme demonstrationer frygtede, at situationen skulle slippe dem af hænde,” siger Dominique Avon.