Jordan er tæt på desperation over nu at huse, hvad der uofficielt opgøres til halvanden million syriske flygtninge - mod landets eget indbyggerantal på cirka 6,3 millioner. Krigen i Syrien er netop gået ind i sit femte år, og landet kan ikke tage imod flere flygtninge, siger den jordanske minister for planlægning og internationalt samarbejde, Imad Fakhoury.
”Det er en enorm belastning for vores ressourcer. Vi appellerer til det internationale samfund om at yde den nødvendige støtte, så vi kan fortsætte med at hjælpe flygtningene,” siger ministeren, der netop har mødtes med den danske handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) i Jordans hovedstad, Amman.
Imad Fakhoury er på den ene side stolt af, at Jordan i årtier har vist sig at være en sikker oase og et stabilt land, hvor flygtninge søger hen - nu også fra Syrien. På den anden side kritiserer han, at Jordan ikke får mere finansiel støtte til at tage sig af flygtningene, end det gør, fordi landet regnes som et middelindkomstland. Efter hans mening bør der sættes flere penge af til de lokalsamfund, der huser mange syriske flygtninge.
En indsats, som bliver det næste store og afgørende træk for Jordan, fordi kun en fjerdedel af de syriske flygtninge rent faktisk bor i flygtningelejre, mens resten har bosat sig i byområder eller i lokalsamfund, hvor de også har brug for hjælp.
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen besøgte i søndags selv et lokalsamfund i byen Mafraq, hvor cirka 80 procent af indbyggerne er syrere. Her mødte han blandt andet en familie fra Syrien, hvor fire ud af fem børn var mentalt handicappede. Af samme grund har de valgt flygtningelejren fra, men til gengæld er deres opsparede penge sluppet op, de er efterladt med gæld og kan ikke betale deres husleje.
Mogens Jensen erkender, at buen ikke kan spændes mere og støtter derfor et EU-initiativ, der skal gøre det lettere for Jordan at håndtere de mange flygtninge.
”Udgangspunktet er at hjælpe lokalsamfundene ved at lave kvalitetsudvidelse og oprette nye skoler, skabe jobmuligheder og ad den vej give rum og plads til flygtningene,” siger Mogens Jensen.
Flygtningelejrene er ifølge Mogens Jensen et godt eksempel på, hvordan Danmark kan støtte regionen bedst.
”Vi er med til at sørge for, at flygtningene i lejrene har så anstændige forhold, som man nu kan have i den situation,” siger han.Oraib Al Rantawi, der er leder af Al Quids Center for politiske studier i Amman, forklarer, at selvom Jordan har nået sin grænse for, hvor mange flygtninge der kan passere landet, er der hver dag henvendelser om mellem 20 og 50 syrere, der vil ind i landet.”Jordanere og syrere har en historisk broderskabs-relation, derfor var det ikke svært at byde flygtningene velkommen i starten. Men ingen vidste, at krigen ville stå på så længe og blive så kompliceret,” siger Oraib Al Rantawi.
Jordan har trods alt formået at give syrerne sundhedspleje og en slags uddannelsesnetværk, men han efterlyser, at andre lande i regionen også åbner grænserne, for der kan ikke lægges flere byrder på Jordan.
”De store arabiske lande burde dele deres ansvar med Jordan. Saudi-Arabien er for eksempel et stort land med mange ressourcer. De kunne bygge en hel by til flygtningene,” siger Oraib Al Rantawi og understreger, at der især er én måde, de vestlige lande kan afhjælpe Jordan og krisen i Syrien.
”I kan gøre en stor forskel ved at styrke og fremme en politisk løsning på krisen og på den måde bane vejen for, at flygtningene kan komme hjem.”
