Næsten halvdelen af Israels jøder vil af med landets arabiske befolkning

En omfattende undersøgelse peger på en dyb splittelse ned igennem det israelske samfund. Det står sløjt til med tilliden mellem landets jødiske og arabiske borgere

Hvis det stod til 46 procent af jøderne i Israel, burde landets arabiske indbyggere blive udvist eller forflyttet til et andet land. Arkivfoto.
Hvis det stod til 46 procent af jøderne i Israel, burde landets arabiske indbyggere blive udvist eller forflyttet til et andet land. Arkivfoto. . Foto: Thomas Coex/AFP.

Hvis det stod til 46 procent af jøderne i Israel, burde landets arabiske indbyggere blive udvist eller forflyttet til et andet land.

Sådan lyder et af resultaterne i en ny undersøgelse, det amerikanske analyseinstitut PEW har foretaget blandt 5601 israelere.

Svarene har vakt opsigt i Israel, og analytikere har været delt i spørgsmålet om, hvordan man skal forstå den store tilslutning til idéen om at forflytte landets arabere, der udgør godt 20 procent af Israels befolkning. Til sammenligning udgør jøder godt 75 procent af befolkningen.

Ifølge Eytan Gilboa, professor ved det israelske Bar-Ilan Universitet, afspejler svarene en reel vrede i det israelske samfund.

”Den bunder især i en mistro til de arabiske ledere og politikere, som mange opfatter som illoyale over for staten. Men svarene siger også noget om den israelske regering, der ikke gør nok for at fremme sameksistensen. Forholdet mellem israelere og arabere har længe været præget af en giftig cyklus af provokationer og modreaktioner,” siger han.

I samme undersøgelse svarer 43 procent af jøderne, at de tror på, at det en dag vil lykkes at skabe fred mellem Israel og en fremtidig palæstinensisk stat.

PEW indsamlede svarene i perioden mellem slutningen af 2014 frem til midten af 2015. Det var en periode præget af, at fredsprocessen var gået i stå, og volden i konflikten var blusset op. Og det er en af grundene til, at undersøgelsen viser en så lav tro på og lyst til sameksistens, mener Eytan Gilboa.

”Undersøgelsen afspejler næppe den typiske eller langvarige offentlige holdning. Det er en midlertidig reaktion påvirket af en særlig anspændt periode, og spørgsmålet bør ses over en længere periode,” siger han.

Ifølge sociologiprofessor Sammy Smooha fra Haifa Universitet er spørgsmålet om at udvise arabere for unuanceret til, at man kan drage klare konklusioner. Det er nemt at svare ja til en uforpligtende utopi om, at man kan komme et problem til livs ved blot at smide araberne ud. Men reelt ved de fleste israelere godt, at det er umuligt.

”På begge sider af befolkningen er der grupper, der afviser sameksistens, men det er aldrig dem, der kommer til at sætte spillereglerne. Det gør derimod hovedstrømmen, som er klar til at gøre indrømmelser over for den anden side,” siger han til den israelske avis Haaretz og understreger, at meningsmålinger normalt viser, at det blot er cirka en fjerdel af både arabere og israelere, der afviser sameksistens.

Det er ikke kun, når det handler om forholdet mellem jøder og arabere, at det israelske samfund er splittet. PEW’s undersøgelse viser også, at der går dybe sociale skel i samfundet blandt andet mellem religiøse og sekulære jøder. Man er uenige om fundamentale spørgsmål om samfundet, og der er ikke megen kontakt på tværs af disse grupper.

Ledere for PEW’s religiøse analyser, Alan Cooperman, siger til den amerikanske avis The New York Times, at undersøgelsen viser, at Israel består af religiøse og etniske grupper, der – selvom de bor i samme land – nærmest lever i hver deres verden.

”Alle samfund har forskellige slags splittelser og opdelinger. Men størrelsen af disse brud i Israel er set fra en meningsmålingsanalytikers perspektiv måbende store,” siger han.