Næsten hver anden skolepige deler seksuelle fotos af sig selv

En ny europæisk undersøgelse viser, at 44 procent af britiske piger mellem 13 og 17 år har sendt seksuelle fotos eller videoer af sig selv til andre, typisk deres kærester. Ofte ender billederne med at blive delt med andre, og det kan få alvorlige konsekvenser for pigerne, hvis deres intime fotos bliver en offentlig hemmelighed på internettet. Iris

Børn af begge køn kan komme i kontakt med personer på internettet, der ikke er, hvem de udgiver sig for at være. Når de først har skabt et tillidsforhold til de unge, kan de lokke dem til at sende billeder.

Seksuelt udfordrende billeder og videoer sendes i stor stil rundt blandt unge i Storbritannien. Det kan på længere sigt få alvorlige konsekvenser for afsendernes selvværd

Indtil for få år siden var der næsten ingen i Storbritannien, der talte om ”sexting” - det nye ord for at sende seksuelt udfordrende billeder, videoer eller beskeder på mobilen eller nettet af sig selv til andre.

Og slet ikke blandt unge.

Men adgangen til smartphones har gjort alle aldre i stand til at tage billeder, være i kontakt med venner såvel som fremmede og på nettet døgnet rundt, og det bruger især de unge britiske piger.

En ny europæisk undersøgelse baseret på data fra Storbritannien, Norge, Bulgarien, Cypern og Italien konkluderer, at 44 procent af britiske piger mellem 13 og 17 år har prøvet sexting, siger Christine Barter, seniorforsker ved Bristol Universitet og den ledende forsker bag undersøgelsen, STIR, der analyserede teenageres intime forhold til andre.

”For de unge er det her helt normalt. De ser det som en flirt. Det er noget, andre gør, og det presser flere til at gøre det samme. Og for mange går det godt, men for de, der pludselig ser sig selv udstillet på kammeraternes telefoner eller de sociale medier, kan det have uhyggelige konsekvenser,” siger hun.

At havne afklædt på Facebook eller på det utal af andre og konstant skiftende online-platforme, som de unge bruger, leder ofte til mobning frem for hjælp.

Derfor risikerer de unge piger at føle sig isolerede, opleve angst, depression og manglende selvværd, hvis de ikke ligefrem begynder at skade sig selv.

For nogle få synes der ingen anden udvej end at begå selvmord, hvilket både Storbritannien, USA og Canada allerede har haft eksempler på i de senere år.

De alvorlige konsekvenser er svære at forestille sig midt i det grønne engelske landskab. Lidt uden for Northampton, cirka 100 kilometer nordvest for London, ligger den gamle, fine privatskole Spratton Hall, og her har skolens 400 elever en dag med e-sikkerhed på skemaet.

Skolen har tidligere oplevet uheldige episoder med enkelte unges adfærd på nettet, og lige siden er enten repræsentanter fra børnetelefonen Childline eller børneorganisationen Childnet kommet på besøg en gang om året.

I dag er det Gareth Cort fra Childnet, der skal fortælle Spratton Halls elever fra 7 til 13 år om, hvordan deres færden i cyberspace og på telefonen kan gøres mere sikker. Og han har prøvet det før. Sidste år var Childnets tre konsulenter ude og tale med 26.000 elever, lærere og forældre over hele Storbritannien.

”Ofte ved de unge mere om telefonen, nettet og de sociale medier end deres forældre. Så det kan være svært for forældrene at vide, hvad deres børn laver, og hvem de chatter med. Derfor tager vi ud og holder foredrag om e-sikkerhed, og vi begynder tidligere og tidligere, for børn i børnehaven er nu på nettet,” siger Gareth Cort.

I Storbritannien er aldersgrænsen for at have en profil 13 år på de fleste sociale medier. Alligevel har både Gareth Cort og krisekonsulent Julie K. Wilkinson, næstformand for paraplyorganisationen Children England (Englands Børn) og grundlægger af organisationen Brave the Rage (Stå imod Raseriet), set alt for mange børn med profiler på internettet. I nogle tilfælde er det forældrene, der opretter børnene på medierne, forklarer Julie K. Wilkinson.

”Jeg tror slet ikke, forældrene er klar over, hvad de udsætter deres børn for. Børn af begge køn kan komme i kontakt med personer på internettet, der ikke er, hvem de udgiver sig for at være. Når de først har skabt et tillidsforhold til de unge, kan de lokke dem til at sende billeder og andre personlige oplysninger,” fremhæver hun.

Når nogle unge udviser så meget tillid over for mennesker, de end ikke har mødt, er det måske nemmere at forstå, hvordan de i et kæresteforhold kan opfatte det at besidde letpåklædte billeder af hinanden som et symbol på loyalitet, mener Julie K. Wilkinson. Men for pigerne kan konsekvenserne være svære at håndtere.

”Fordi det er så normalt, har jeg hørt fra drenge, der havde 30 billeder af piger på deres telefoner. Problemet er ikke, at de ligger der, men at drengene i nogle tilfælde bruger dem som tidligere tiders fodboldkort - og bytter dem. Og når først billederne er ude på de sociale medier, er det svært - for ikke at sige umuligt - at fjerne dem,” siger hun.

For de unge piger er skammen stor over at blive ”delt” på de sociale medier. Men selv om de klarer sig gennem den første krise umiddelbart efter, det er sket, kan deres tidligere sexting få konsekvenser senere i livet, fortæller Julie K. Wilkinson. I dag er det normalt for universiteter og arbejdsgivere at tjekke de unges baggrund - både med en simpel søgning på Google og via deres ageren på de sociale medier. Og er det billeder af ansøgeren uden tøj på eller meget letpåklædt, der møder blikket, kommer de måske ikke ind på studiet eller får det ønskede job.

Lige nu virker det dog ikke som om, det bekymrer de unge i Spratton Halls auditorium, hvordan deres ageren på nettet nu kan forfølge dem senere i livet. For selv om både de og senere deres forældre lytter opmærksomt til Gareth Corts budskab, er et liv uden sociale medier, mobil og adgang til internettet døgnet rundt utænkeligt for de fleste. Forespurgt om, hvor mange der har været på nettet det seneste døgn, ryger alle hænder op, og det er også udfordringen for forældrene, forklarer Gareth Cort, for de kan umuligt hele tiden holde øje med, hvad de unge laver.

En gruppe britiske teenagere fester løs til den traditionelle indiske Holi-festival i London sidste sommer. ...

En gruppe britiske teenagere fester løs til den traditionelle indiske Holi-festival i London sidste sommer. Foto: Anastasia Mishchenko/ Scanpix

”Forældrene skal tale med deres unge om, hvilke sider de besøger, og hvem de snakker med på internettet. Det er muligt, at de unge ikke har lyst til at dele det med forældrene, men de skal holde en dør åben, så børnene altid ved, hvor de skal gå hen, hvis det går galt,” siger han.

Med det budskab forlader han Spratton Hall og håber, at hans arbejde nu og fremover kan være med til at sikre Storbritanniens unge en teenagetilværelse uden sextings hårde konsekvenser og mindske online-mobning - om det er i Northamptons smukke omgivelser eller inde i storbyerne.

For sexting og online-mobning kender ikke til bygrænser, etniske skel eller sociale klasser, og derfor er ofrene for det fra alle dele af landet og kan findes i alle slags familier.