Narkokarteller har fodfæste i Europa

De mexicanske narkokarteller er en magtfaktor på vores kontinent

Det illegale narkomarked har ifølge FN en årlig værdi på op mod 2000 milliarder kroner globalt set. Her står et medlem af Borgernes Selv-Beskyttelsespoliti på vagt i Mexico for at  beskytte byens beboere mod organiseret kriminalitet
Det illegale narkomarked har ifølge FN en årlig værdi på op mod 2000 milliarder kroner globalt set. Her står et medlem af Borgernes Selv-Beskyttelsespoliti på vagt i Mexico for at beskytte byens beboere mod organiseret kriminalitet. Foto: RONALDO SCHEMIDT/ Denmark.

Det er netop dem, Uruguay vil ramme via landets historiske legalisering af marihuana i tirsdags. De lever af det globale forbud mod euforiserende stoffer, og deres narkoforretning er i hastig vækst.

Vi taler om de berygtede mexicanske karteller, narkobranchens største aktører. Karteller, som blandt andet udvider forretningen på det lukrative europæiske marked via et brohoved i Vestafrika og som bruger særdeles brutale metoder.
LÆS OGSÅ: Uruguay legaliserer marihuana

Den 12. januar 2010 kunne specialstyrkerne i Mexico fremvise en stor skalp: den berømte narkoleder Teodoro Garcia Simental. Han var ansvarlig for over 300 mord. Ligene blev skamferet og opløst i syre, og fangsten blev derfor kaldt et gennembrud i Mexicos narkokrig, der indtil da havde kostet 15.000 dræbte.

I dag næsten fire år senere er det officielle dødstal på over 70.000, og fred er ikke i sigte. Kartellerne har været under voldsomt pres, og staten har nedbrudt gamle strukturer, men brutale bandekrige om territorier har skabt nye skillelinjer og professionaliseret kartellerne, der blandt andet benytter sig af tidligere elitesoldater til at opbygge slagkraftige paramilitære enheder.

To karteller står tilbage som de stærkeste i Mexico. Sinaloa og Los Zetas, hedder de, og det er netop de karteller, der med sikkerhed er etableret i Europa.

Det illegale narkomarked har ifølge FN en årlig værdi på op mod 2000 milliarder kroner globalt set. Til sammenligning havde hele Mærsk-gruppen i 2012 en omsætning på 342 milliarder kroner.

Bønderne i Peru, Ecuador, Bolivia og Colombia kan årligt tjene omkring seks milliarder kroner via lovlige afgrøder, mens salg af kokain ifølge FN årligt indbringer omkring 500 milliarder kroner. Penge, der skal deles med narkohandlerne, men som alligevel giver bønderne et langt større afkast.

De mexicanske karteller er i det forløbne årti etableret i Vestafrika, der bliver brugt som brohoved til det europæiske marked. Kartellernes tilstedeværelse har været med til at destabilisere regionen, hvor svage regeringer og institutioner er nemme at bestikke. Nogle eksperter mener, at det har været en medvirkende årsag til islamisternes fremmarch i Vestafrika og dermed en indirekte årsag til Frankrigs dansk-støttede invasion i Mali i år.

Kartellerne har under alle omstændigheder en række samarbejdspartnere i EU-området, hvorfra stofferne finder vej længere mod nord, også til Skandinavien. Europol oplyser, at de mexicanske leverancer er stærkt voksende i omfang, og dansk politi antager, at også meget af den kokain, der findes i Danmark, har været igennem mexicanernes forsyningslinjer.

Europol oplyser desuden, at en række europæiske forbryderorganisationer løbende sender folk til Mexico for at diskutere fremtidige samarbejdsrelationer og partnerskaber.