Telefonopkald til datteren om formiddagen, overværelse af massemord på jødiske kvinder og børn om eftermiddagen, festligt middagsselskab med naziofficerer om aftenen.
Fundet af en hidtil ukendt del af SS-leder Heinrich Himmlers dagbøger afslører, hvordan chefarkitekten bag nazisternes koncentrationslejre planlagde en af de værste forbrydelser i verdenshistorien, mens han også tog sig tid til at vise omsorg for sin familie og for kolleger omkring sig.
I mere end 70 år har forskere manglet en helt afgørende del af Heinrich Himmlers dagbøger for at få det fulde indblik i dagligdagen for rigsføreren af det nazistiske elitekorps Schutzstaffel (beskyttelsesafdeling), i daglig tale blot SS, under Anden Verdenskrig.
Det store hul i forskernes viden er blevet lukket med fundet af i alt 1000 sider, som dukkede op i et russisk militærarkiv i en mappe, som kun bar titlen ”dagbog”. Det skriver den tyske avis Bild, der har fået adgang til Himmlers dagbogsnotater og har beskrevet dem i en række artikler.
Ifølge tyske forskere er der tale om en minutiøs og rystende skildring af nazistens dagligdag, hvor opsynet med de nazistiske udryddelseslejre er noteret side om side med familiegøremål, fritidsinteresserer og det daglige besøg hos massøren, som var mordet på millioner af jøder blot en praktisk opgave som alle andre.
Det nye fund er af enestående historisk betydning, siger Matthias Uhl, historiker ved Det Tyske Historiske Institut (DHI) i Moskva, hvor han de seneste tre år har studeret dagbogsnotaterne, der dækker årene 1938, 1943 og 1944. Dagbøgerne viser, at Himmler var et udpræget kontrol- og magtmenneske. Han blev i sine magtbeføjelser kun overgået af Adolf Hitler og Hermann Göring.
”Hvad der især gør indtryk, er hans utallige kontakter, hans talrige rejser, og hvordan Himmler via SS forsøger at få adgang til vigtige dele af partiet, staten, militæret og økonomien. Han forsøger at trække mere og mere magt til sig i løbet af krigen. Det er også bemærkelsesværdigt, at han kontrollerer et omfattende netværk af mennesker, som er afhængige af ham, ved igen og igen at tildele personer omkring sig fordele. Det er chokerende, hvordan han forsøger at trække alle til sig og blande sig i de mindste detaljer. Hans grusomhed er ubestridelig. Han afgør med et pennestrøg skæbnen for tusindvis af mennesker, og han er meget optaget af gennemførelsen af holocaust,” siger Matthias Uhl.
Ifølge dagbogen begyndte nazilederen sin dag med massage som hjælp mod en tilbagevendende mavepine, og han ringede dagligt hjem til ”Mammi” og ”Püppi” – hans kælenavne for hustruen, Margarete, og datteren Gudrun.
Han var særligt hengiven over for Gudrun, som han tog med på sine inspektioner af koncentrationslejrene. Datteren, som i dag er 87 år, har bevaret hengivenheden til sin far og været aktiv i nynazistiske kredse. Men samtidig med at han var en kærlig familiefar, var Himmler en skruppelløs bøddel, der nærmest i forbifarten beordrede jødiske børn myrdet og sendte myrdede partisaners børn helt ned til etårsalderen i SS-lejre, fortæller Matthias Uhl.
Noterne er korte og nøgterne, og der står intet om de lidelser, han overværede i kz-lejrene. Da Himmler den 12. februar 1943 fløj fra sit SS-felthovedkvarter i Tyskland til Lublin i det besatte Polen, skrev han eksempelvis:
Klokken 12: Landing Lublin. Hentet af SS-overgruppefører Krüger og SS-gruppefører Globocnik; spisning i lufthavnshotel
Klokken 12.30: Afgang med vogn mod Chelm
Klokken 14: Afgang fra Chelm med særtog til SS-Sonderkommando
Klokken 15-16: Besigtigelse af SS-Sonderkommando
Hvad dagbogen ikke uddyber, er, at ”Sonderkommando” dækker over de grupper af jødiske fanger, som blev tvunget til at fjerne ligene af mennesker, der blev henrettet i gaskamre i udryddelseslejren Sobibór, hvor i alt 250.000 jøder mistede livet. ”Besigtigelse” dækker over, at Himmler ønskede at se, hvor effektive de dieselmotordrevne gaskamre var.
Men fordi der ikke var planlagt nogen transport af jøder til lejren denne dag, hentede lejrens ledelse 400 jødiske piger og kvinder ind fra byen Lublin og henrettede dem i kamrene under Himmlers overværelse. Derefter deltog nazilederen i en festmiddag med SS-officerer.
Ada Lichtman, en overlevende efter holocaust, husker Himmlers besøg og den store middag i lejren:
”Jeg skulle dekorere bordene. Himmler var meget begejstret over dette besøg,” siger hun ifølge Bild.
En af hans mest berygtede taler fra oktober 1943 er i dagbogen blot omtalt som:
Klokken 17.30: Tale af SS-rigsfører for SS-overgruppeførere og SS-gruppeførere.
Noten dækker over hans hemmelige tale til officererne om en ”lille sag” – udryddelsen af jøderne. På dette tidspunkt stod det klart, at nazisterne ikke længere kunne vinde krigen, og den nazistiske udryddelsesmaskine kørte på højtryk.
”Blandt os skal det være sagt helt åbent, og alligevel vil vi aldrig tale offentligt om det. Jeg taler om jøde-evakueringen, udryddelsen af det jødiske folk,” sagde Himmler og kaldte massemordet for et ”æreskapitel”, som aldrig var blevet nedskrevet og aldrig skulle nedskrives.
”De fleste af jer vil vide, hvad det betyder, når 100 lig ligger sammen, når 500 ligger der, eller når 1000 ligger der. At have denne udholdenhed og dermed – bortset fra undtagelser af menneskelig svaghed – at være forblevet anstændig, det har gjort os hårde,” sagde han til SS-officererne.
Dele af Himmlers dagbøger blev fundet i 1950’erne, i 1991 fandt man flere dele i et russisk arkiv, og en stor samling breve og dagbogssider dukkede for nogle år siden op i Tel Aviv. Det nye fund fuldstændiggør portrættet af et ”udyr fuldt af modsætninger”, mener historiker Matthias Uhl. Oftest optrådte Himmler som bøddel, men indimellem viste han nåde.
”Himmler er naturligvis en ubestridt forbryder, men nogle gange forsøger han også at sætte sig igennem med sine rå forestillinger om retfærdighed. Det gælder for eksempel pårørende til dem, der blev henrettet i forbindelse med attentatet mod Hitler den 20. juli 1944, som på hans initiativ modtog samme hjælp som pårørende til dem, der blev myrdet under de lange knives nat,” siger Matthias Uhl med henvisning til Adolf Hitlers udrensning i egne rækker i sommeren 1934.
Den 28. februar 1945 lå Himmler ”med forkølelse i sengen”, mens tyske drenge helt ned til 16-årsalderen blev tvunget ud i naziregimets sidste desperate forsøg på at holde den fremstormende Røde Hær tilbage.
Himmlers kalender ender den 14. marts, hvor han opholdt sig på et kursted nord for Berlin. Hitler fratog ham alle hans poster og beordrede ham arresteret, efter at han havde forsøgt at indgå en fredsaftale med de vestallierede. Himmler flygtede forklædt som civil, men blev fanget af de allierede og begik selvmord den 23. maj 1945 ved at tygge på en cyanid-kapsel.
Himmler er efter Hitler den vigtigste ansvarlige for mordet på seks millioner jøder, forfølgelse af romaer, kommunister, socialdemokrater, modstandsfolk og homoseksuelle. Men vi lærer intet af historien, hvis vi blot betragter ham som et uhyre. Det mener Thomas Kohut, professor i historie ved Williams College, Massachusetts i USA, der blandt andet beskæftiger sig med psykologien bag nazisternes ugerninger.
Himmlers trang til at nedfælde stort og småt i sine dagbøger tyder på, at han led af en tvangspræget personlighedsforstyrrelse, mener professoren. Men hans evne til at spalte sin personlighed og udvise vidt forskellige karaktertræk, så han både kunne være en kærlig familiefar, en loyal og respekteret SS-leder og en nådesløs massemorder, bunder i en almenmenneskelig evne, siger Thomas Kohut.
”Det forekommer mig, at vi ikke skal affærdige Himmler som en mærkværdighed eller en slags galning, men erkende, at hans evne til at nyde et godt måltid efter at have beordret og overværet masseudryddelse på ingen måde var enestående. Det var en evne, han delte med andre, der deltog i udryddelserne,” siger han og henviser blandt andet til psykiateren Robert Jay Lifton, der i sin bog ”The Nazi Doctors” (Nazilægerne) udvikler teorien omsplitting, en forsvarsmekanisme aktiveret under ekstremt følelsesmæssigt pres, der gjorde lægerne i stand til at leve et normalt liv, samtidig med at de udpegede mennesker til gaskamrene.
”Himmler var ikke et monster, men et menneske, der begik monstrøse handlinger. Det, der motiverede hans handlinger og gjorde det muligt for ham at udleve dem, var en psykologisk evne til at være forskellige personligheder på forskellige tidspunkter og forskellige steder. En evne, som mange, måske de fleste, mennesker besidder, men ikke nødvendigvis i så ekstrem grad,” mener Thomas Kohut.
