Netanyahus valgsejr har fået besk bismag

På trods af et imponerende valgresultat står Israels premierminister tilbage med en regering uden mange fællesnævnere

Kritikken hagler ned over Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter han i onsdags offentliggjorde landets nye regering
Kritikken hagler ned over Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter han i onsdags offentliggjorde landets nye regering. Foto: Xinhua/Sipa.

En farce, en sæbeopera og noget politisk makværk.

Kritikken hagler ned over Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, efter han i onsdags kort før midnat offentliggjorde, at landets nye regering var en realitet.

Netanyahu og den politiske højrefløj vandt i marts det israelske valg overraskende stort. Alligevel er det kun i absolut sidste øjeblik lykkedes ham at få opbakning til sin regering fra 61 af de 120 nyvalgte medlemmer af parlamentet. Da Netanyahu udskrev valg i december sidste år, var det med ordene, at israelerne ”fortjener en ny, bedre og mere stabil regering, en bredt funderet regering, der kan regere”.

Men med den nye koalition står Israel med en regering, der risikerer at være endnu mere handlingslammet i afgørende politiske spørgsmål. Ikke nok med, at den hviler på det smallest mulige grundlag. Den er også internt splittet, da den balancerer på støtten af både ultraortodokse partier og et nationalreligiøst parti, der ikke har meget tilfælles.

”Åh, sikke en opskrift for en stabil regering,” lyder det ironisk fra redaktøren David Horovitz i en kommentar i netavisen Times of Israel.

Med de ultraortodokse partiers tilbagekomst til regeringsmagten er der også lagt op til, at de interne spændinger i Israel mellem sekulære og ultraortodokse tager til. De ultraortodokse politikere kræver, at en række religiøse reformer, Israel har sat gang i de seneste år blandt andet med at indføre værnepligt til ultraortodokse, skal trækkes tilbage.

Spørgsmålet, der går igen i israelske medier, lyder, hvordan Netanyahu kunne sætte en stor valgsejr over styr og ende med et tyndt regeringsgrundlag, der hele tiden balancerer på kanten af at lede Israel ud i et nyt valg? Adskillige kommentatorer forklarer den ustabile regering med en blanding af dårligt politisk håndværk af Netanyahu og af personlige hævnmotiver på højrefløjen.

I løbet af de seneste år er forholdet mellem Netanyahu og de to partiledere på højrefløjen, Naftali Bennett og Avigdor Lieberman, blevet stadigt værre. Begge partier har frygtet, at Netanyahu med tiden vil få oppositionen lirket ind i regeringen og derefter køre både Lieberman og Bennett ud på et politisk sidespor.

Mistilliden og hævnen fik Netanyahu at føle, da først Lieberman overraskende trak sin støtte til regeringen tidligere på ugen og gik af som udenrigsminister, og siden da Bennett skruede gevaldigt op for sine krav og blandt andet meget imod Netanyahus vilje fik presset igennem, at hans parti, Jødisk Hjem, får justitsministerposten.

Rygterne svirrer stadig, om Netanyahu senere vil forsøge at lokke oppositionslederen Isaac Herzog med i en koalitionsregering ved at tilbyde ham udenrigsministerposten. Det vil give regeringen et langt større flertal.

Herzog afviser dog kategorisk at indgå i en regering med Netanyahu. Det skyldes ikke mindst grundlæggende uenigheder om tilgangen til konflikten med palæstinensere. Mens Herzog ønsker at få gang i nye fredsforhandlinger, er der ingen udsigt til nye forhandlinger, så længe Naftali Bennetts parti, der især er støttet af jødiske bosættere, sidder centralt i regeringen.

Det bliver også afspejlet i den palæstinensiske reaktion på regeringsdannelsen:

”Tillykke Israel, I har fået jer en ny regering, som har understreget, at fred ikke er på dagsordenen,” lyder det i en udtalelse fra den palæstinensiske chefforhandler Saeb Erekat.