Hver eneste gang jeg skriver eller siger følgende sætning, bliver jeg overfaldet på e-mail og sociale medier af danske Sanders-tilhængere, men ikke desto mindre er det et faktum, at det er nærmest matematisk umuligt for Bernie Sanders at slå Hillary Clinton i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat ved det amerikanske valg i november. Hvis Sanders skal indhente Clinton, skal han vinde alle de resterende primærvalg og ikke kun dagens primærvalg i New York med mere end 10 procentpoints forspring.
Årsagen er ikke bare, at Clinton til dato har fået 2,3 millioner flere stemmer end Sanders, men at partiets såkaldte superdelegerede støtter hende.
Fra Sanders’ side hører man, at strategien er at slå Clinton, som han har gjort det i otte af de seneste ni primærvalg, og få de superdelegerede til at skifte side. Problemet med den strategi er, at Sanders slet ikke er demokrat, selvom det er dem, han stiller op for. Sanders er registreret som uafhængig, og selvom man i 2008 oplevede, at en håndfuld af dem, der havde lovet at støtte Clinton, dengang skiftede side, så er det utænkeligt, at de vil gøre det for at bakke op om en, der kommer udefra.
Sanders’ rolle som uafhængig er en af hovedårsagerne til hans flotte resultater. Omkring 40 procent af vælgerne opfatter sig selv som uafhængige. I USA skal man registreres som enten demokrat, republikaner eller uafhængig. Clinton vinder oftest blandt de, der er registreret som demokrater. Sanders vinder altid blandt de, der er registreret som uafhængige.
New York er både hjemmebane for Clinton og Sanders. Clinton, fordi hun har boet der og været valgt til Senatet to gange som New Yorks repræsentant. Sanders, fordi han er født i Brooklyn og har boet der de første 18 år af sit liv.
I samtlige meningsmålinger slår Clinton Sanders i New York ret klart, men Sanders håber, at de seneste sejre vil give ham et løft, som meningsmålingerne ikke har fanget. Men det er nok usandsynligt. I New York har han tre store problemer: Israel, skydevåben og sin status som uafhængig.
I den seneste debat mellem Clinton og Sanders i New York gjorde han op med USA’s markante opbakning til staten Israel. Den ikke-troende jøde Sanders efterlyste, at USA skulle være mere afbalanceret i sin støtte og blive bedre til at se konflikten med palæstinensiske øjne. Uanset hvad man måtte mene om denne udmelding, så er det en farlig strategi i et vælgerkorps, der er så jødisk, som netop Demokraternes bagland i New York.
Sanders har gennem hele sit politiske liv forsvaret den 2. forfatningstilføjelse, der giver amerikanerne retten til at bære våben. Det er klogt at være tæt på den amerikanske våbenlobby i en stat som Vermont, hvor jagt er udbredt, og Sanders er valgt som senator, men ret upopulært i New York City. Senest har den senator, der afløste Clinton i Senatet, Kirsten Gillibrandt, rettet en voldsom appel til Sanders i et podcast-interview, hvor hun begyndte at græde.
Gillibrandt, der støtter Clinton, bad Sanders om at give slip på sin støtte til våben og erklærede, at han mangler sensitiviteten til at forstå problemet med skydevåben. New York er ikke Vermont, og det kan blive afgørende på dette følsomme område.
I New York er Sanders’ største problem dog, at det kun er registrerede demokrater, der må stemme. For mange demokrater er Sanders stadig en outsider, og han har derfor haft svært ved at få gode resultater i de primærvalg, hvor uafhængige ikke må stemme.
Hos Republikanerne vil Donald Trump sejre stort i sin hjemstat og den by, der elsker ham mere end noget andet sted i USA. Efter en lang periode med dårlige nyheder håber den kontroversielle milliardær at bruge denne sejr som et afsæt til slutspurten mod de 1237 delegerede, han skal bruge for at vinde.
Mads Fuglede er USA-analytiker for TV 2 og Kristeligt Dagblad, højskolelærer og folketingskandidat for Venstre