Nigerias nye præsident: ”Jeg er en genfødt demokrat”

Muhammadu Buhari vandt en jordskredssejr, men hvem er den nye præsident for Afrikas største demokrati, og hvorfor tror både muslimer og kristne nu på fred og forandring?

Muhammadu Buhari taler efter valgsejren.
Muhammadu Buhari taler efter valgsejren. . Foto: Scanpix.

Hvem er Nigerias nye præsident Muhammadu Buhari? Svarene er mange, og ifølge Kenneth Okeke, som er kristen og stemte på Buhari, ikke entydige.

”Vi har hørt dårlige ting om Buhari fra vores religiøse ledere, at han er en radikal muslim, at han er en mand af militæret. Men nu har vi givet Buhari en chance, for her er ingen job, ingen elektricitet, og vores hospitaler og veje er ødelagte. Vi har virkelig brug for forandring.”

Løftet om forandring førte den tidligere general og militærdiktator Muhammadu Buhari til en overvældende sejr i et land, der for første gang stemte deres siddende præsident ud og gennemførte et fredeligt magtskifte.

I en tid, hvor Nigeria lider under islamistisk terror og udbredt fattigdom på trods af økonomisk vækst, gav Buharis kampagne om antikorruption, sikkerhed og sammenhold på tværs af religiøse og etniske grupper genlyd i hele Nigeria.

Med en kost som sit symbol har den 72-årige Buhari lovet at rense ud i landets korruption. ”Korruption vil ikke blive tolereret af denne regering,” lød det i sejrstalen, hvor Buhari koblede kampen mod korruption til kampen for et mere demokratisk Nigeria, hvor ingen kan købe sig til indflydelse.

Et flertal af nigerianske vælgere lod sidste weekend dette løfte overskygge bekymringer om Buharis muslimske tro og fortid som militærdiktator.

Buhari er kendt som principfast og ubestikkelig, og han har skilt sig ud fra Nigerias politiske elite ved at leve en yderst beskeden tilværelse.

Under en kort periode som militærdiktator fra 1983 til 1985 slog Buhari hårdt ned på korruption i Nigeria og indledte en ”krig mod manglende disciplin”. Flere hundrede mænd og kvinder fra det offentlige og private erhvervsliv blev fængslet, og embedsmænd, der kom for sent på arbejde, blev tvunget til at gøre frøhop.

Men Buhari gik også efter journalister, kunstnere og politiske aktivister, og brud på menneskerettighederne var udbredt under hans regime.

Buhari har igen og igen slået fast, at både Nigeria og han selv er kommet en lang vej siden. Han har stillet op i alle præsidentvalg siden demokratiets genindførsel i 1999 og kalder sig selv en ”genfødt demokrat”.

Men fortiden som general og streng militærdiktator har ikke nødvendigvis skadet Buhari i en tid, hvor den islamistiske oprørsgruppe Boko Haram har besat store områder, drevet 1,7 millioner på flugt og dræbt tusindvis af nigerianere.

Og mange forventer, at et af de første punkter på Buharis dagsorden vil være at rydde op i det nigerianske militær. Et militær, der ikke alene har vist sig uden vilje eller ude af stand til at beskytte sit eget folk, men også står beskyldt for at stjæle enorme summer, som var afsat til kampen mod Boko Haram.

”Han er muslim og fra nord, så han ved, hvordan man bekæmper Boko Haram. Nu tror vi på fred,” siger, Muhammed Saraya, der er grønthandler og stemte på Buhari ligesom et overvældende flertal af landets muslimer.

Buhari fik også støtte fra det økonomisk fremgangsrige Sydvestnigeria, der er ligeligt fordelt mellem kristne og muslimer. Her håber mange forretningsledere, at en skrap kurs overfor korruption og en bedre indsats mod det islamistiske oprør i nordøst vil berolige de mange investorer, som overvejer at satse på Afrikas største økonomi.

Selv i den sydøstlige og overvejende kristne del af landet, hvor den afgående præsident Goodluck Jonathan har sin base, og hvor frygten for, at Buhari vil indføre sharia i hele landet er udbredt, valgte flere ved dette valg at stemme på den muslimske oppositionsleder.

”Vi har olien, men efter seks år med en af vores brødre ved magten er der ingen forandring og vores natur er stadig ødelagt. Jeg frygter Buhari, men udsigten til det samme frygter jeg mere,” lyder det fra Teresa Grace, der arbejder som barnepige, og som siger, det var en svær beslutning at sætte krydset ved Buhari.

Buhari er den første oppositionsleder til at vinde et demokratisk valg i Nigeria, og han mindede i sin sejrstale de 175 millioner indbyggere om, at politikere fremover vil blive bedømt på deres præstation.

Med enorme forventninger til en bedre fremtid og en stærk fornemmelse for deres nyfundne demokratiske magt vil vælgerne ikke være sene til at dømme, om Muhammadu Buhari klarer skiftet fra at være militærleder til en præsident, der kan føre Afrikas største demokrati videre.