Nordisk debat: Er Vesten midt i en civilisationskamp mod islam?

09.01.2016, Koeln, GER, Demonstrationen nach Übergriffen in Köln, im Bild Eine Demonstrantin mit einem ...

Debatten om muslimers tilpasning til vestlige værdier er spidset til i Europa efter overgrebene i Köln nytårsnat. Foto: Eibner-Pressefoto / Scanpix Denmark

Debatten om muslimers tilpasning ruller i de nordiske lande. I Norge, der indtil videre er gået fri af overgreb, er tonen også skærpet. I løbet af den seneste tid er særligt forfatteren Hege Storhaug trængt igennem med sin kritik af islam

I kølvandet på terroren i Paris og overgrebene på kvinder i Köln og andre europæiske byer nytårsaften er debatten om muslimers tilpasning til vestlige værdier spidset til i Europa.

I Tyskland vil en hårdt presset forbundskansler Merkel sende asylsøgere, der begår kriminalitet, hjem, og lignende forslag er til debat i Sverige. Her forgreb en stor gruppe migrantdrenge sig nytårsaften på piger i flere svenske byer.

I Norge, der indtil videre er gået fri af overgrebene, er tonen også skærpet. I løbet af den seneste tid er særligt forfatteren Hege Storhaug trængt igennem med sin kritik af islam og samfundets manglende ageren over for faresignaler, der i årevis har vist sig i islamisk kultur.

Hun mener, at den udlægning af islam, der har fået overtaget i verden, er antisemitisk, voldelig og patriarkalsk.

”Denne islam er en trussel mod den europæiske civilisation og de grundlæggende friheder. Det er den islam, der er en del af forklaringen på masseovergrebene mod pigerne nytårsaften,” skriver hun i et indlæg i Aftenposten under overskriften ”Ja, vi står midt i en civilisationskamp”.

Storhaug mener ikke, at den islamiske terror og aggressivitet over for vestlige værdier skyldes religionen, men at den muslimske kultur har tabt til ekstremismen.

”Jeg har ingen problemer med muslimer, der alene forholder til Muhammeds teologiske og spirituelle budskaber i hans tidlige periode i Mekka (“). Mekka-muslimer er vores venner, de er frihedsorienterede,” skriver hun.

Mens tusindvis af flygtninge strømmede ind over det europæiske kontinents grænser sidste efterår, var den udbredte holdning i den norske debat anderledes venligsindet. Efter overgrebene nytårsaften og terroren i Paris i november er det billede vendt.

Under overskriften ”Stemningsskiftet” skriver Norges tidligere socialdemokratiske statsminister Thorbjørn Jagland i samme avis, at Storhaugs kritik af islam lige så vel kunne rettes en anden vej. Han advarer om, at flygtningene tages som gidsel af debatten om islam.

”Det historiske bagtæppe med korstogene mod araberne og invasionerne i dag bidrager til radikaliseringen (“) Nu står vi over for en af de værste humanitære kriser siden Anden Verdenskrig, og Europa er ikke uden skyld i, at den krise er opstået,” mener han.

I Sverige har særligt feminister på venstrefløjen længe støttet åbne grænser og hjerter.

Stemningen er dog også her vendt markant efter overgrebssagerne og har rejst diskussionen om, hvorvidt islam kan tilpasses vestlige værdier.

Den tyrkiske økonomiforsker Özge Öner skriver i Svenska Dagbladet, at de seksuelle krænkelser handler om kultursammenstød og ikke kan relativeres som et generelt træk ved alle mænd.

”I lande, hvor islam farver de kulturelle normer, råder der i vid udstrækning konsensus om, at det er kvinders ansvar at beskytte sig mod seksuelle overgreb (“) Selvfølgelig får mænd fra de lande et billede af, at det er kvindernes opgave at beskytte sig - et helt andet kvindesyn, end de fleste svenske mænd har,” skriver hun.

Efter migranters overgreb på kvinder i Kalmar, Karlstad og Malmø og afsløringen af politiets mørklægning af lignende hændelser ved festivaler i Stockholm anklages feminister for dobbeltmoral.

Flere kvinder har i Aftonbladet argumenteret for, at svenske mænd er lige så slemme som migranterne.

”Når ansvaret reduceres fra at være mænd til at handle om muslimer, er det pludseligt fint at være feminist,” skriver tre politikere fra Venstrepartiet i avisen.

Et argument, Özge Öner ikke køber. De svigter kvinderne ved at afvise, at overgrebene udstiller et kulturelt sammenstød mellem to samfundssyn og civilisationer, lyder det.

”Det er nonsens at debattere, om det er kulturelle særpræg, der opmuntrer til hændelser som i Köln og Stockholm, for det er soleklart. Vi må være oprigtige, hvis vi skal kvæle problemet. Hvis man blot importerer og i tavshed tolererer uønskede kulturelle sædvaner, svigter man ikke mindst kvinderne,” skriver hun.