Nordkorea er ramt af ”den værste tørke i landet i 100 år”. Det er der næppe tvivl om. Det er den formulering, som landets eget nyhedsbureau, KCNA, bruger til at beskrive situationen. KCNA er ellers ikke meget for at fortælle omverdenen og nordkoreanerne om negative udviklinger i det lukkede land.
30 procent af Nordkoreas rismarker er helt udtørrede, rapporterer nyhedsbureauet. Rishøsten kan mange steder ikke reddes, og man forsøger at plante andre afgrøder på rismarkerne for at begrænse skaderne.
Sydkoreas genforeningsministerium, som overvåger situationen i Nordkorea, har længe rapporteret om alvorlige konsekvenser af den aktuelle tørke. Hvis tørken fortsætter ind i juli, vil Nordkoreas kornproduktion falde med 20 procent i år, spår ministeriet i syd. Men selv om situationen er alvorlig, venter den tyske Nordkorea-ekspert Sebastian Maslow fra DIJ, Deutsches Institut for Japanstudien, i Tokyo ikke, at nordkoreanerne i år vil blive ramt af decideret hungersnød som i 1990'erne, hvor hundredtusinder sultede ihjel.
Den interessante historie er ifølge Sebastian Maslow, ”i hvilken udstrækning Nordkorea er i stand til at hamle op med krisen efter sit omfattende reformprogram i landbrugssektoren i de seneste år”. Reformerne har givet mere plads til det private initiativ inden for såvel produktion som distribution. Nordkoreas bønder har nu regimets velsignelse til at oplagre en del af høsten hos sig selv, og de kan sælge ud af lagrene på private markeder, når de selv vælger at gøre det. Det er en kæmpe kontrast til det stive statslige kvotesystem med centralt fastlagte priser, som alle var underlagt for 20 år siden.
”Med denne nye distributionsmekanisme på plads er det den generelle opfattelse, at det har øget Nordkoreas modstandskraft, når det handler om at løse problemer med fødevaremangel, og på den måde har man mindsket faren for en hungersnødskrise, som ligner den, vi var vidne til i de tidlige 1990'ere,” skriver Sebastian Maslow i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Det betyder ikke, at alle borgere i Nordkoreas fattigste egne får alt det at spise, som de har behov for. FN's fødevareorganisation vurderer i en rapport fra april, at der ikke er ”underernæring” i landet, men snarere ”mangelnæring”.
Selv om de ikke sulter, får 18 millioner ud af de 25 millioner nordkoreanere ikke tilstrækkeligt afvekslende kost. Rundt regnet en tredjedel af alle børn under fem år er sat tilbage i deres vækst på grund af denne mangelernæring, skriver den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung på baggrund af FN-rapporten.
Nordkorea er af samme årsag sårbar over for naturkatastrofer som den aktuelle tørke, og Sebastian Maslow stiller spørgsmålet, om KCNA's ærlige rapport om tørken skal opfattes som en bøn om hjælp.
”Det er uklart, om dette blot er et skridt med henblik på at skabe nyt momentum for at tiltrække yderligere fødevarehjælp fra det internationale samfund og på den måde omgå de begrænsninger, som hersker på grund af sanktioner mod Nordkorea på grund af landets atom- og missilprogrammer,” vurderer han.