Tre topledere fra den baskiske separatistbevægelse ETA er blevet udvist fra Norge, efter at de havde opholdt sig i landet siden efteråret 2011. Årsagen til udvisningen skal angiveligt være, at Norge mistede tålmodigheden, fordi ETA ikke viste vilje til at tage skridtet mod sin definitive opløsning.
LÆS OGSÅ: Spanien risikerer at blive splittet i flere nationer
I mere end et år havde de tre personer været kontaktled mellem ETA og en international kommission, som har til opgave at verificere, at ETA overholder den våbenhvile, som gruppen erklærede i oktober 2011. Våbenhvilen kom i stand takket være en gruppe tidligere topdiplomater og -politikere, deriblandt den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan og Norges tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland.
Denne gruppe på i alt seks personligheder rejste til Baskerlandet og underskrev en opfordring til ETA om at stoppe volden og til den spanske og franske regering om at indgå forhandlinger med ETA om konsekvenserne af terrorismen, der har kostet over 800 mennesker livet og sat knap 600 ETA-medlemmer i fængsel.
Efter ETAs erklæring om at indstille sin væbnede kamp gav Norge de tre topledere en opholdstilladelse, som udløb i februar, og som myndighederne ikke har villet forlænge på grund af gruppens manglende vilje til at opløse sig selv.
Norge, hjemland for Nobels Fredspris, og som flere gange har forsøgt at mægle i voldelige konflikter, blandt andet mellem den columbianske regering og guerillabevægelsen FARC, håbede også, at den kunne medvirke til at løse den mere end 50 år lange baskiske konflikt. Men udvisningen af de tre baskere kan kun fortolkes som et tegn på Norges skuffelse over udeblevne resultater.
Også den internationale verifikationskommission er skuffet. Så skuffet og pessimistisk, at den baskiske regionalregerings talsmand, Josu Erkoreka, forleden advarede om, at kommissionen kan opgive sit arbejde, hvis ikke ETA tager skridt mod sin opløsning indenfor de kommende måneder.
Faktisk har hverken ETA eller Spaniens regering rykket sig en tomme siden våbenhvileerklæringen. ETA mener, at den spanske regering bør vise sin gode vilje og lempe ETA-fangernes vilkår. Men den konservative regering i Spanien afviser blankt enhver forhandling med ETA.
Det eneste, ETA skal gøre, er at aflevere sine våben, bede sine ofre om tilgivelse og betingelsesløst opløse sig selv, lyder kravet fra den spanske regering.
Terroreksperter i Spanien fortolker manglen på vilje og handling i ETA som et tegn på intern uenighed om den fremtidige kurs. De mener, at ETA er splittet i to lejre, en slapper- og en strammerlejr. Mens slapperne vil løsrive Baskerlandet fra Spanien og Frankrig med fredelige, demokratiske midler, mener strammerne, at et halvt århundredes kamp vil have været forgæves, hvis ETA afleverer sine våben.