Norsk Kirkemøde vil bevare søndag som hviledag

Stress og forbrug i hverdagen gør søndagens hvile nødvendig, siger norsk kirkeråd

"Den norske kirke vil være mere synlig i den politiske debat", siger teolog.
"Den norske kirke vil være mere synlig i den politiske debat", siger teolog. Foto: Arkivfoto.

I Danmark blev det i 2012 frit for butikkerne at holde åbent om søndagen, og man gik dermed imod en lang kristen tradition for at lade ugens sidste dag være en hvile- og gudstjenestedag. Nu ønsker Norges regering det samme.

I et forslag fremsat af den borgerlige regering vil man gøre det muligt for større butikker at holde søndags-åbent. Umiddelbart er der dog ikke flertal for forslaget, da Kristeligt Folkeparti er imod, og den norske kirke er imod.

I en fælleserklæring fra Kirkemødet, der sluttede i går, peger kirken således på, at en ekstra indkøbsdag vil skabe øget stress og forbrug i et land, der i forvejen forbruger det dobbelte af EU-gennemsnittet.

”Liberaliseringen af loven om helligdagsfred bryder med vigtige livsfremmende fællesværdier i samfundet (“) Søndagens særpræg er afhængigt af, at der værnes om den som en fælles hviledag. Dagen er udtryk for de kristne og humanistiske værdier, som vores samfund bygger på,” lyder det fra Kirkemødet.

Her peger man desuden på, at forslaget vil ramme lavtlønnede grupper, der vil blive kaldt på arbejde om søndagen, og at den ekstra åbningsdag vil skade klimaet som følge af et øget energiforbrug.

Hallgeir Elstad, der er teolog og professor i kirkehistorie ved Universitetet i Oslo, spår, at meldingen vil kunne påvirke politikerne og peger på, at kirkens politiske indblanding er en ny tendens.

”Det sender et klart signal og kommer i kølvandet på debatten om, hvorvidt kirken er blevet for politisk, og i denne sammenhæng går man klart imod de folkevalgte regeringspartier. Man er tydelig med værdigrundlaget og markerer modstand mod yderligere kommercialisering og sekularisering,” siger han.

I Norge har det ifølge professoren i modsætning til Danmark medført, at kirkens stemmer er begyndt at blande sig mere i politik.

”Udviklingen er udtryk for, at kirken vil være mere synlig i debatten som følge af, at den øgede sekularisering i samfundet har mindsket kirkens indflydelse. Og når det sker, er man nødt til at markere sig klarere i offentligheden for at blive hørt,” siger Hallgeir Elstad.