Nu begynder kampen om magten forfra i USA

På mandag begynder USA's uforudsigelige valgår, når Iowa som den første delstat stemmer om partiernes præsidentkandidater

Forud for afstemningen i USA-delstaten Iowa på mandag er meningsmålingerne uenige om, hvorvidt Bernie Sanders eller Hillary Clinton vinder hos Demokraterne. Til gengæld er der enighed om, at Ted Cruz og Donald Trump er de førende kandidater hos Republikanerne.
Forud for afstemningen i USA-delstaten Iowa på mandag er meningsmålingerne uenige om, hvorvidt Bernie Sanders eller Hillary Clinton vinder hos Demokraterne. Til gengæld er der enighed om, at Ted Cruz og Donald Trump er de førende kandidater hos Republikanerne. .

Når aftenmørket sænker sig over USA's midtvestlige delstat Iowa på mandag, vil små grupper af republikanske og demokratiske vælgere trodse vinterkulden og indfinde sig i kirker, biblioteker, skoler og private hjem for at drøfte og stemme om deres partiers præsidentkandidater.

Disse ”caucuses” (parti-afstemninger) i Iowa er det længe ventede officielle startskud for det amerikanske præsidentvalgår, og resultaterne her betragtes som et overordentlig vigtigt signal om, hvilke kandidater der vil ende med at blive de to partiers bud på en efterfølger til Barack Obama.

Det er vanskeligt at forud-sige udfaldet i Iowa, hvor ”caucus”-valgmodellen be-tyder, at kun de mest engagerede vælgere, der er rede til at afsætte tid en mørk januaraften til et gruppemøde om politik, lader deres stemme blive hørt. Ved den mere udbredte afstemningsform ”primary” (primærvalg) skal partimedlemmerne blot dukke op ved et valgsted og sætte deres krydser.

Flere nylige meningsmålinger slår fast, at de to førende republikanske kandidater i Iowa er den folkelige rigmandskandidat Donald Trump og den ultrakonservative Texas-senator Ted Cruz. Ifølge et gennemsnit af fire målinger foretrækker 29 procent af Iowa-republikanerne Donald Trump, mens 26 procent peger på Ted Cruz. Resten fordeler deres stemmer blandt de øvrige 10 præsidentkandidater.

I den demokratiske lejr er udfaldet af partiafstemningen også usikker. Mens en meningsmåling fra Emerson College giver den tidligere udenrigsminister og førstedame Hillary Clinton et overbevisende forspring i Iowa, viser en anden opgørelse fra tv-stationen CNN, at et flertal agter at stemme på hendes nærmeste rival, Vermont-senatoren Bernie Sanders.

Uforudsigeligheden forstærkes af, at 2016 er blevet outsider-kandidaternes år. Donald Trump, der aldrig har bestridt et offentligt embede og er bedst kendt som byggematador og reality-tv-stjerne, har siden i sommer formået at dominere det republikanske kapløb, og også Ted Cruz, der har tætte bånd til den højrepopulistiske Tea Party-græsrodsbevægelse, identificerer sig som en politisk korsfarer mod eliten.

Hos Demokraterne er det den erklærede socialist Bernie Sanders, der lægger sten på Hillary Clintons nøje udtænkte vej til en kåring som præsidentkandidat. Sanders bygger videre på bevægelsen Occupy Wall Street, der protesterer mod finanssektoren og finanskrisen og opflammer den misfornøjede venstrefløj med lange taler om USA's skamfulde svigt af sine fattige og om magtelitens moralske fordærv.

Protestkandidaternes succes afspejler det politiske og sociale klima i USA, hvor folkestemningen er kendetegnet af en dyb eksistentiel vrede over arbejder- og middelklassens økonomiske deroute, en bundløs mistillid til det politiske system, en falmende tro på den amerikanske drøm og en voksende frygt for, hvad fremtiden vil bringe.

Trump og Sanders er begge populister, hvis kampagner repræsenterer et anklageskrift imod de politiske - og til en vis grad også de økonomiske - magthavere i USA, vurderer den politiske kommentator David Gergen.

”Mange mennesker - især dem, der tilhører arbejderklassen og ikke har en videregående uddannelse - mener i stigende grad, at systemet er indstillet til at modarbejde dem. De tror, at de konservative manipulerer systemet til fordel for de rige, og de tror, at de liberale manipulerer det til fordel for mindretallene og de fattige,” siger han til internetavisen Huffington Post.

Protestkandidaterne fokuserer på det samme problem, men på forskellige syndebukke og forskellige løsninger, påpeger skribenten Elizabeth Bruenig i magasinet The New Republic.

”Vælgere, der er utilfredse med deres svindende økonomiske muligheder og faldende status, kan give indvandrere eller flygtninge skylden for deres tilstand, som Trump har opfordret dem til at gøre. Eller de kan i lige så høj grad være overbevist om, at ansvaret for middelklassens svækkelse skal tillægges en ondartet finanssektor, dens uafladelige politiske lobbyvirksomhed og sammenbruddet af gamle støtteforanstaltninger såsom fagforeninger - hvilket er Sanders' budskab,” skriver hun.

Det store åbne spørgsmål i det republikanske parti er, om partiets konventionelle fløj efter de første par primærvalg og partiafstemninger vil samle sig om en moderat kandidat, der kan knægte Donald Trump og Ted Cruz. Den tidligere Florida-guvernør Jeb Bush, som forsøger at blive den tredje Bush i Det Hvide Hus, og som engang blev betragtet som en oplagt republikansk midterkandidat, sakker bagud i meningsmålingerne, men det er ifølge visse politiske analytikere for tidligt at afskrive ham helt.

Partitoppen holder også øje med den polerede, blot 44-årige Florida-senator Marco Rubio, som takket være sin cubanske baggrund og sin ungdommelige fremtoning kan modernisere billedet af det republikanske parti som et reservat for ældre hvide mænd. Endelig forsøger New Jersey-guvernøren Chris Christie at køre sig i stilling som kompromiskandidat.

I den demokratiske lejr er Bernie Sanders' uventede vælgertække også en kilde til ængstelighed. Den pragmatiske favorit Hillary Clinton risikerer nu at stå i samme situation som i 2008, da den dengang forholdsvis ukendte Barack Obama vandt Iowa og i løbet af de efterfølgende måneder kuldkastede hendes plan om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Flere amerikanske analytikere peger dog på, at Clintons redning kan blive hendes klare forspring over Sanders blandt de afroamerikanske demokratiske vælgere, som også var en central del af hendes mand, Bill Clintons, vælgeralliance.

”Hvis han (Sanders, red.) kan knække eller undergrave Clintons forhold til sorte demokrater, kan han vinde. Hvis ikke, kan han ikke vinde,” konstaterer kommentatoren Jamelle Bouie i onlinemediet Slate.

Den næste delstat til at stemme om præsidentkandidaterne er New Hampshire den 9. februar. Serien af valghandlinger slutter med afstemningen i forbundshovedstaden Washington D.C. den 14. juni.