Et år efter den hidtil største tragedie i Middelhavet siger den italienske regering, at den er klar til at bjærge skibet, der gik ned ud for den libyske kyst. Ulykken kostede op mod 800 bådflygtninge livet, fordi mange af dem var spærret inde i lastrummet. 169 lig er indtil nu samlet op, men der er stadig mange i vraget, som vil blive slæbt til Augusta på Sicilien.
Meldingen kommer samtidig med rapporter om et nyt stort forlis. Ifølge BBC, der baserer deres historie på kilder i Somalia, skal flere hundrede personer være omkommet, da menneskesmuglere på åbent hav tvang migranter på vej mod Italien til at skifte fra en båd over i en anden, der allerede havde 300 om bord. Nogle af de 41 overlevende, der er bragt til Kalamata i Grækenland, siger, at op imod 500 må være omkommet, men det er ikke bekræftet.
”Vi har rapporter, der antyder, at mange somaliere døde i denne tragedie. Enkelte er reddet af europæiske skibe,” siger Abdisalan Aato, regeringstalsmand i Somalia, ifølge Ritzau til nyhedsbureauet dpa.
De andre formodede ofre menes at være eritreere ligesom mange af de andre, der igen er begyndt at ankomme til Italien. Som de seneste år er trafikken fra Libyen taget til med forår og bedre vejr, men denne gang i større målestok. Alene i sidste uge blev over 6000 sat i land på Lampedusa og Sicilien, og antallet i marts var mangedoblet i forhold til samme måned i 2015. Det er især migranter og flygtninge fra Nigeria, Somalia og Ghana, der er kommet til Italien.
Med lukningen af Balkan-ruten og aftalen mellem EU og Tyrkiet om tilbagesendelse af flygtninge har mange ngo’er og eksperter frygtet, at flygtninge og migranter i stedet igen ville begynde at bruge den endnu farligere vej via Libyen til Italien. EU’s grænseagentur, Frontex, siger dog, at de mange nye ankomster ikke skyldes, at syriske og afghanske flygtninge nu vælger Libyen i stedet for Grækenland.
”Der er ikke set tegn på betydelige skift i ruten,” skriver Frontex i et nyhedsbrev.
IOM, Den Internationale Organisation for Migration, er enig. For to år siden ankom omkring 40.000 syriske flygtninge til Italien via Libyen.
”Og det kunne starte igen, men vi har ikke set tegn på det endnu,” har IOM-talsmand Joel Millman udtalt.
Men andre hundredtusinde venter på at komme afsted i Libyen.
”Hvis det fortsætter i det tempo, så har vi al mulig grund til at tro, at antallet af ankomster til Italien for tredje år i træk vil komme over 100.000 og måske mange, mange flere end det,” mener Joel Millman.
General Paolo Serra, den italienske militærrådgiver for FN’s udsending i Libyen, sagde forleden, at ”vi kan komme op på 250.000 i år, hvis der ikke bliver gjort noget.”
EU sætter tilsyneladende sin lid til den nye regering i Libyen. På et udenrigs- og forsvarsministermøde i mandags i Luxembourg blev der holdt en videokonference med den nyudnævnte libyske premierminister, Fayez al-Sarraj, og flere EU-udenrigsministre har på det seneste været i Tripoli for at vise støtte til hans samlingsregering. Mange EU-lande vil gerne sende tropper til Libyen til hjælp i kampen mod både menneskesmuglingen og Islamisk Stat, blandt andet ved at udvide Frontex-operationen Sophia, så den også kan operere i libysk farvand, men ikke før Libyen selv beder om det.
Det kom den libyske premierminister meget tæt på at gøre på videomødet. Ifølge nyhedsbureauet Reuters bad han EU om hjælp, men uden at fremsætte en formel anmodning. Dog har al-Sarraj stadig ikke opbakning fra alle parter i det kaotiske land.
”Vi er klar til at støtte regeringen,” erklærede EU’s udenrigschef Federica Mogherini efter mødet, hvor EU-ministrene var enige om at give 744 millioner kroner i humanitær hjælp til Libyen.
Ifølge den amerikanske avis The Wall Street Journal overvejer EU nu en række skridt, blandt andet hvordan man kan hjælpe Libyen til at få en bedre politistyrke, styrke retsvæsenet og indsatsen mod terror og menneskesmugling samt hjælpe med at træne den libyske kystvagt.
Italien er et af de lande, der står på spring til at sende mandskab og rådgivere til Libyen, men premierminister Matteo Renzi har samtidig lagt et forslag frem om en migrationspagt for sine EU-kolleger. En slags afrikansk udgave af aftalen med Tyrkiet, der skal reducere antallet af asylansøgere gennem investeringer i og aftaler med en række afrikanske lande.
Han foreslår, at planen finansieres gennem udstedelse af obligationer, der skal betale for eksempel ny infrastruktur i afrikanske lande. Det skal være blevet positivt modtaget af EU-Kommissionen, men får nej fra Tyskland, hvilket fik Renzi til at svare igen på italiensk tv og opfordre kansler Angela Merkel til at fremsætte et bedre forslag.