Nye FN-mål skal finansieres uden konkrete løfter

Fromme hensigtserklæringer er alt, hvad der er kommet ud af FN-konference om finansiering, der skulle mobilisere 3500 milliarder dollars, siger kritikere

Ifølge FN vil det kræve 3500 milliarder dollars om året, heraf de 2500 i udviklingslandene, at finansiere de 17 nye bæredygtige udviklingsmål, som skal vedtages i New York i september og afløse de nuværende 2015-mål. Billedet er fra Nepal.
Ifølge FN vil det kræve 3500 milliarder dollars om året, heraf de 2500 i udviklingslandene, at finansiere de 17 nye bæredygtige udviklingsmål, som skal vedtages i New York i september og afløse de nuværende 2015-mål. Billedet er fra Nepal. Foto: Narendra Shrestha/EPA.

Ingen aftale om et internationalt skatteorgan, og ingen konkrete løfter, der garanterer de nødvendige milliardbeløb til finansieringen af verdens nye, bæredygtige udviklingsdagsorden.

For både ngo'er og udviklingseksperter er Addis Abeba Handlingsplanen, som 193 regerings-repræsentanter i går underskrev i Etiopiens hovedstad, et stykke papir uden reelt indhold.

”Mødet kunne have været historisk skelsættende.

I stedet går vi herfra med en følelse af, at de rige lande har bekræftet deres egen magt i stedet for at vise vilje til at forandre verden,” siger Kirsten Hjørnholm, politisk rådgiver i Mellemfolkeligt Samvirke, som var til stede ved konferencen.

I stedet for et nyt internationalt skatteorgan, der skulle hjælpe udviklingslandene med at højne deres skatteindtægter, anbefaler slutdokumentet, at landene øger deres støtte til FN's eksisterende ekspertkomité om internationalt skattesamarbejde.

Og to selvstændige samarbejdsinitiativer om ”Skatteinspektører uden Grænser” og det såkaldte Addis Tax Initiative om en styrkelse af de fattige landes kapacitet til skatteopkrævning går ikke langt nok, mener ngo'erne.

”Det er fint, at de rige lande vil være med til styrke de fattige landes evne til at opkræve skatter inden for det nuværende skattegrundlag.

Men når det kommer til at se på de eksisterende skatteregler og muligheden for øge skattegrundlaget i de fattige lande, er den politiske vilje væk,” siger Kirsten Hjørnholm.

Den kommende formand for FN's Generalforsamling, Folketingets forhenværende formand Mogens Lykketoft (S), betegner derimod slutdokumentets tekst som ”den stærkeste”, der nogensinde er skrevet i FN-regi om skattesamarbejde.

”Det er en kedelig proportionsforvrængning, når u-landsorganisationer kommer med den kritik. FN vedkender sig, at manglende selskabsskatter til u-lande er et stort og centralt problem.

Erklæringen er et skridt i den rigtige retning. Aftalen i Addis Abeba er et godt udgangspunkt for verdenstopmødet om bæredygtig udvikling i FN's Generalforsamling,” siger Mogens Lykketoft til Ritzau.

Også FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har hilst slutdokumentet velkommen som ”et afgørende skridt fremad, der skaber en ny ramme for finansieringen af bæredygtig udvikling”.

Ifølge FN vil det kræve 3500 milliarder dollars om året, heraf de 2500 i udviklingslandene, at finansiere de 17 nye bæredygtige udviklingsmål, som skal vedtages i New York i september og afløse de nuværende 2015-mål.

Men udviklingseksperter beklager, at der kun er tale om hensigtserklæringer.

”Det er de samme løfter, for eksempel om at afsætte 0,7 procent af nationalindkomsten til bistand, som vi har hørt i årtier.

Og der er heller ingen garanti for, at den private sektor vil levere de investeringer, som forventes at sikre størstedelen af finansieringen,” siger professor i udviklingsøkonomi Inge Kaul ved det private universitet Hertie School of Governance i Berlin.

Den private sektors bidrag til udvikling er den afgørende nyorientering af verdens bistandsdagsorden.

Nicolai Boserup, der deltog i konferencen for Investeringsfonden for Udviklingslande, mener, at konferencen går i den rigtige retning.

”Det positive er, at den private sektor for alvor er kommet på banen. Men det, der er afgørende for, om virksomheder investerer, er de lokale rammebetingelser.

Det er landenes eget ansvar, og der vil komme pres på landene, så de etablerer et positivt klima for erhvervslivet, men også sikrer respekt for internationale konventioner, så investeringerne er miljømæssigt og socialt bæredygtige,” siger Nicolai Boserup.

Adam Moe Fejerskov, ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier og specialist i udviklingsøkonomi, mener ikke, at finansieringen for de nye verdensmål er på plads.

”Man kunne have sat nogle mål for, hvor store investeringer der var realistiske i de kommende år.

Det har man ikke gjort. Det var en finansieringskonference, hvor det eneste, der mangler, er finansiering,” siger han.