Østasien har på det seneste fået hele tre nye ledere. Faktisk fire, hvis Nordkorea tælles med, for også her er der en forholdsvis ny leder i form af den kun 30-årige Kim Jong-un, der overtog efter sin fars død for et år siden.
Og medregner vi en anden stor spiller i regionen, USA, når vi endda op på fem. Eller måske snarere fire en halv, for efter genvalget er det Barack Obamas anden præsidentperiode.
LÆS OGSÅ: Solidaritet mellem generationer skal redde Japan
I Kina er kommunistpartiet midt i det vigtigste magtskifte i 10 år. Den nye partileder, Xi Jinping, er godt i gang med at overtage magten sammen med en ny generation af ledere.
I nabolandet Japan bragte weekendens parlamentsvalg det Liberale Demokratiske Parti, LDP, tilbage til magten. Det betyder også et comeback for Shinzo Abe, der tilhører partiets højrefløj og er kendt som en nationalist og høg i forholdet til især Kina.
Og så er der Sydkorea, hvor et usædvanligt stort antal vælgere i går trodsede den bidende kulde for at afgive deres stemme. Efter et tæt løb gik sejren til Park Geun-hye, som dermed bliver landets og regionens første kvindelige præsident. Hun er datter af den tidligere diktator, Park Chung-hee, der ledede Sydkorea med jernhånd gennem 18 år, men også trak landet ud af dyb fattigdom.
Hvad betyder alle disse udskiftninger så for de indbyrdes forhold mellem landene og for sikkerheden i Østasien og dermed for verdensøkonomien som sådan?
Kina og Japan er henholdsvis nummer to og tre på ranglisten over verdens største økonomier, og deres forhold risikerer i første omgang at blive forværret.
De to lande har på det seneste været i strid om en gruppe ubeboede øer i det Østkinesiske Hav, på japansk kaldet Senkaku og på kinesisk Diaoyu. Øerne kontrolleres af Japan, men Kina gør også krav på dem og har skærpet kravet de seneste måneder og brugt både flåde og fly til at markere det.
Striden blussede for alvor op, da den japanske stat gik ind og købte øerne af en privat ejer, hvilket førte til voldsomme demonstrationer og uro i Kina.
Efter valgsejren understregede Shinzo Abe, at ø-gruppen er en integreret del af Japans territorium, og at det spørgsmål ikke står til forhandling. Han forsøgte dog også at bløde lidt op i forhold til Kina, der er Japans vigtigste handelspartner:
Der opstår ofte problemer mellem lande, der deler grænser, men det er vigtigt, at hver nation holder disse emner under kontrol. Jeg føler, at vi har brug for visdom, så de politiske spørgsmål og problemer ikke udvikler sig til økonomiske problemer, sagde Shinzo Abe.
Han lovede også, at Japan ihærdigt vil fortsætte dialogen med Kina. Det kan dog blive svært, for både den kinesiske ledelse og befolkning ser med stor mistro på Shinzo Abe, der også har luftet planer om at ændre på Japans pacifistiske forfatning og øge militærudgifterne.
Vi er meget bekymret over, hvilken retning Japan nu vil tage, sagde en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium kort efter valget.
Shinzo Abe vil knytte Japan tættere til USA, der via en sikkerhedspagt er forpligtet til at forsvare Japan, hvis det skulle komme så vidt. USA ser derfor gerne, at Japan påtager sig et større ansvar.
Meget afhænger også af Kinas nye leder, Xi Jinping, der menes at ville slå mere på de nationalistiske strenge og stå for en mere selvhævdende kinesisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Også Sydkorea har territoriale konflikter med Japan, men her er det især naboen Nordkorea, der er det mest påtrængende emne. Ikke mindst efter sidste uges raketaffyring, der igen gav uro i regionen.
Den nyvalgte Park Geun-hye har lovet at føre en mere forsonlig kurs over for Nordkorea end den afgående præsident Lee Myung-bak, der satte hårdt mod hårdt. Park er fra samme konservative parti, men vil formentlig bløde op på kursen, og der kan være udsigt til en genoptagelse af leverancer af nødhjælp, dog tilknyttet betingelser. Nogle medier har endda nævnt muligheden for et kommende topmøde mellem de koreanske ledere.
Under alle omstændigheder vil den nye sydkoreanske præsidents håndtering af Nordkorea påvirke både Japans, Kinas og USAs forhold til samme og sikkerheden i hele regionen.
Den vigtigste opgave bliver dog at rette op på økonomien. Sydkorea huser nogle af verdens største firmaer som Samsung og Hyundai, og landet er derfor også ramt af den globale afmatning. Den økonomiske vækst i Sydkorea er bremset op fra i gennemsnit 5,5 procent i de seneste årtier til nu kun omkring 2 procent.
I lighed med Japan, der de seneste to årtier har ligget i økonomisk dvale, vil økonomien således komme til at veje tungt for de nye ledere. Det samme kan med sikkerhed også siges om Kina og USA. Alt burde derfor tale for afspænding og samarbejde, men som historien viser, kan der også være grobund for konflikter i usikre økonomiske tider. De nye ledere får brug for visdom.