Nye sanktioner mod Nordkorea får næppe den store effekt

Nordkorea testede i går, hvad landet selv kalder sin første brintbombe. I FN arbejder man nu på skærpede internationale sanktioner mod landet, men har de gamle sanktioner virket?

Det nordkoreanske styre gjorde i går et stort nummer ud af at fortælle befolkningen om prøvesprængningen af brintbomben. -
Det nordkoreanske styre gjorde i går et stort nummer ud af at fortælle befolkningen om prøvesprængningen af brintbomben. - . Foto: Scanpix.

Fra alle sider lyder der krav om skærpede internationale sanktioner mod Nordkorea efter gårsdagens overraskende atomvåbentest. Nordkoreanerne testede, hvad de selv kalder en H-bombe, en brintbombe.

Det skete to kilometer under jorden på det samme sted, hvor Nordkoreas tidligere kernevåbentest har fundet sted, og havde en sprængkraft på cirka 10 kiloton. Rystelserne var så voldsomme, at de ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) kunne mærkes helt i Danmark.

De fleste eksperter er enige om, at der næppe er tale om en brintbombe i traditionel forstand, da en sådan ville have været langt kraftigere. Men ikke desto mindre viser sprængningen, at Nordkorea har taget et teknologisk skridt fremad i udviklingen af kernevåben.

Meningen med de eksisterende økonomiske sanktioner var netop at standse Nordkoreas udvikling af atomvåben.

”Rækken af kernevåbentest illustrerer, at det ikke er lykkedes for sanktionerne at forhindre Nordkorea i at virkeliggøre sine atom-ambitioner,” konstaterer den tyske Korea-ekspert, lektor Sebastian Maslow fra Tohoku-universitetet i Japan.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, kaldte i går prøvesprængningen bekymrende, og ifølge den britiske FN-ambassadør, Matthew Rycroft, arbejder Sikkerhedsrådet allerede på at pålægge det isolerede land yderligere sanktioner.

Kravet om sanktioner skyldes dog ikke, at man i omverdenen har opfattet de gamle sanktioner som overmåde effektive, men det internationale samfund vil med den erfarne japanske Korea-journalist Yoji Gomis ord bruge denne anledning til ”at styrke deres enhed” over for Nordkorea.

”Det gælder især Sydkorea og Japan,” siger Yoji Gomi med henvisning til den udsoning, der er i gang mellem de to lande.

Enheden har ikke været overvældende hidtil. Ganske særligt har Kina - uanset at styret i Beijing har stemt for sanktionerne i FN's Sikkerhedsråd - tilladt brud på de eksisterende sanktioner, om end Kina i går bebudede at ville fremsætte en protest over for sin allierede i Pyongyang.

”Vi opfordrer meget indtrængende Nordkorea til fortsat at være forpligtet over for dets løfter om at opgive atomvåben og indstille alle handlinger, som kan forværre situationen,” sagde en talskvinde for udenrigsministeriet i Beijing ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kinas position vil også være afgørende for de nye sanktioners effekt, spår Sebastian Maslow.

”Sanktionerne, der er indført siden 2006, har sat begrænsninger på økonomisk og finansielt samkvem med Nordkorea, men det er blot blevet erstattet med øget handel hen over grænsen til Kina,” siger han.

”Så jeg tror ikke, at nye sanktioner vil hjælpe til at løse det nordkoreanske kernevåbenproblem,” siger Sebastian Maslow.

Det er meget sandsynligt, at Japan nu atter vil skærpe sine tosidede sanktioner mod Nordkorea, som faktisk blev lempet sidste år, da der var forhandlinger i gang mellem de to lande.

Udenrigsminister Fumio Kishida antydede i går, at det vil ske. Men derudover er det svært at forestille sig, at sanktionerne mod Nordkorea, uanset hvor meget man skærper sprogbrugen, vil forandres ret meget i praksis.

”USA er kommet med lignende udtalelser, men disse sanktioner vil nok mest blive af kosmetisk eller symbolsk art, eftersom de tungeste sanktioner allerede er på plads på FN-niveau. Der er ikke ret meget, som ikke allerede har været afprøvet, når det gælder sanktioner, så hvis man ønsker at straffe Nordkorea yderligere, kræver det en god portion kreativitet,” siger den norske Østasien-ekspert Ulv Hanssen fra Freie Universität i Berlin.