Nyt Utøya skal balancere fortid og fremtid, sorg og håb

Antallet af tilmeldte til den første sommerlejr på Utøya siden massakren i 2011 slår rekord. Utøya skal på ny blive centrum for udviklingen af demokratiet

Det norske Arbejderpartiets ungdomsorganisation, AUF, åbner i dag den første sommerlejr på Utøya siden terrorangrebet i 2011. Det sker med blandede følelser af sorg over det, der skete og glæde og håb for fremtiden, som også disse små hilsner, der bliver hængt op i lejren, viser.
Det norske Arbejderpartiets ungdomsorganisation, AUF, åbner i dag den første sommerlejr på Utøya siden terrorangrebet i 2011. Det sker med blandede følelser af sorg over det, der skete og glæde og håb for fremtiden, som også disse små hilsner, der bliver hængt op i lejren, viser. . Foto: Vegard Wivestad Grøtt/NTB/Scanpix.

Når det norske Arbejderpartiets ungdomsorganisation, AUF, i dag åbner den første sommerlejr på Utøya siden terrorangrebet i 2011, sker det med blandede følelser.

På den ene side fylder håbet om en ny stor fremtid for ungdomsdemokratiet og kampen mod ekstremisme, men i baggrunden spøger også sorgen over tabet af de 69 unge nordmænd, Anders Behring Breivik slog ihjel, sidst AUF var samlet til den traditionsrige lejr på Utøya ved Oslo.

Mani Hussaini, der i dag er leder af AUF, men ikke selv var med den tragiske sommerdag for fire år siden, fortæller, at man på årets lejr vil forsøge at kombinere fortidens minder med fremtidens håb.

”Det er her, statsministre og partiledere har debatteret, udvekslet synspunkter og mange politiske idéer for det moderne Norge er blevet udviklet. Utøya er og skal være et sted for politik, venskab og ikke mindst kærlighed. Utøya har en lang og lys historie, men er også stedet, hvor den mørkeste dag i norsk fredstid udspillede sig,” sagde han på et pressemøde på Utøya i går.

AUF har i år fået over 1000 tilmeldinger til lejren, hvilket er rekord. Under lejren i dag og i morgen har man valgt at beskytte deltagerne fra mediernes opmærksomhed ved at afskærme dem fra et udvalgt antal journalister, som kun på afstand får lov at følge med, mens politiet, Norsk Folkehjelp og sundhedspersonale skal sørge for sikkerhed og være klar, når sorgen trænger sig på.

Ragnhild Kaski, der er generalsekretær i AUF, er en af de få af årets deltagere, der var med i 2011, og hun glæder sig, selvom mødet med Utøya bliver svært.

”Det har hele tiden været målet at komme tilbage, selvom mange vil være meget prægede af det, der skete, og tænke på dem, der blev dræbt. Sorgen og minderne er i år og vil i fremtiden være en del af Utøya, som aldrig går væk,” siger hun.

Ragnhild Kaski peger på, at de ældre deltagere har et særligt ansvar for at støtte de yngre, og at AUF har forberedt sig grundigt på, at lejren ikke kommer til at forløbe som tidligere.

”Der er mange, der vil blive grebet af begivenhederne og blive kede af det. Det skal vi være klar til at håndtere og acceptere, at det ikke bliver let,” siger hun.

I tiden op til sommerlejren har der i Norge været stor debat om, hvorvidt det var for tidligt, om processen med genåbningen har taget nok hensyn til de efterladte, og om man i det hele taget skulle tage bygningerne og øen i brug igen.

For at imødekomme de forskelige behov har AUF været i dialog med organisationer for pårørende til de dræbte og desuden forsinket renoveringen, efter der var massiv kritik af planerne om, at de nye bygninger skulle stå klar allerede i 2014.

Eskil Pedersen, der fra 2010 til 2014 var leder af AUF, fortæller til norsk stats-tv, NRK, at processen bestemt ikke har været perfekt, og at det har været hårdt at høre beskyldninger om, at AUF ikke har taget hensyn til de efterladte. Han glæder sig dog over, at man igen kan holde sommerlejr på Utøya.

”Vi har gjort det, fordi vi mente, at det var en god måde at hædre de dræbte på (...) Om 10 år vil unge, som måske ikke var født den 22. juli, sidde med vennerne ved mindestedet og reflektere over, hvad der skete,” siger han.

AUF holdt ingen lejr i 2012. I 2013 og 2014 blev lejren afholdt i Gulsrud på fastlandet i nærheden.