Når den amerikanske drøm falmer

Mens Washington slås om USAs dybe gældskrise, tvinges amerikanerne til at nedjustere deres fremtidsdrømme

2Som det fremgår af denne elektroniske tavle på en husmur i Manhattan i New York, så lå den amerikanske gæld i denne uge på 14.378.645.294.271.121.851 dollar – mere end 14,3 trillioner dollar. Og hvis ikke politikerne når en aftale senest på fredag, vil USA være ude af stand til at betale sine regninger. –
2Som det fremgår af denne elektroniske tavle på en husmur i Manhattan i New York, så lå den amerikanske gæld i denne uge på 14.378.645.294.271.121.851 dollar – mere end 14,3 trillioner dollar. Og hvis ikke politikerne når en aftale senest på fredag, vil USA være ude af stand til at betale sine regninger. –. Foto: Brendan McDermidReuters.

En rådden stemning har denne sommer sænket sig over den amerikanske regeringsby Washington, hvor Det Hvide Hus og republikanske ledere med stadig mere sammenbidte kæber forhandler om en aftale om at hæve USAs gældsloft og afværge, at nationen om mindre end tre uger går i betalingsstandsning.

Gældsloftet markerer USAs selvpålagte grænse for, hvor mange penge landet må skylde væk. I weekenden løb den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, John Boehner, i sidste øjeblik fra et kompromis, der ellers stort set levede op til alle republikanske krav ved at være baseret på dybe nedskæringer i velfærdsydelser kombineret med nogle få skatteforhøjelser, og i onsdags nåede forhandlingerne et nyt lavpunkt, da præsident Barack Obama og den republikanske flertalsleder Eric Cantor under et møde røg i totterne på hinanden.

I torsdags satte præsident Obama den følgende dag som kongresledernes deadline for enten at nå til enighed om en aftale eller at iværksætte en nødplan for at hæve gældsloftet, men udfaldet stod ikke klart ved redaktionens afslutning i går.

Situationen er dybt alvorlig. USAs statsgæld er svimlende, væksten kryber afsted i snegletempo, boligmarkedet er stagneret, arbejdsløsheden er stadig høj, og forbrugertilliden er i bund. Hvis der ikke nås en aftale inden den 2. august, så vil USA være ude af stand til at betale sine regninger, og det kan sende chokbølger igennem verdensøkonomien.

Men i Washingtons giftige politiske klima er samarbejdsviljen minimal. Der flyder så meget ondt blod mellem de to partier, at kompromis synes at være blevet et skældsord. En hovedknast er, at demokraterne ønsker at løse problemet ved blandt andet at lade skatterne stige, mens republikanerne, der blandt andet presses af den økonomisk og socialt konservative Tea Party-protestbevægelse, afviser den model.

Og uanset situationens alvor er den uskønne sandhed, at løsningen af gældskrisen nu handler mere om valgkamp og politisk opportunisme, end den handler om at trække nationen op af dyndet. Republikanerne ønsker ikke ejerskab over den økonomiske tilstand og forsøger at portrættere sig som det principfaste parti, der beskytter befolkningen mod højere skatter, mens demokraterne håber at opnå vælgernes gunst ved at fremstå som den mere ansvarsbevidste og fornuftige part.

Samtidig har republikanerne en kynisk interesse i, at økonomien fortsætter på sin nuværende slingrekurs, idet det vil hjælpe partiet med at vriste præsidentposten fra Barack Obama ved valget i 2012.

Mens politikerne skændes i Washington, indfinder angsten sig blandt mange middelklasseamerikanere, der har erstattet den velkendte amerikanske optimisme med en erkendelse af, at de er nødt til at nedgradere deres drømme for fremtiden.

Og det står klart, at præsident Obamas chancer for fire år til i embedet netop afhænger af, hvordan amerikanerne forventer, at den dårlige økonomi og de høje ledighedstal vil påvirke deres egne liv og fremtidshåb. I 1980, da USAs økonomi ligesom i dag var i knæ, afgjorde republikaneren Ronald Reagan så godt som valgkampen mod den siddende præsident Jimmy Carter, da han i en debat lige inden valgdagen bad vælgerne overveje:

Er du bedre stillet i dag, end du var for fire år siden? Er det nemmere at gå ud og købe ting i butikker, end det var for fire år siden? Er der mere eller mindre arbejdsløshed i landet i dag, end der var for fire år siden? Er Amerika lige så respekteret i verden, som det var?

For mange amerikanere ville svaret på de spørgsmål i dag være nej. De kan på egen pengepung mærke, at det koster mere og mere at tanke bilen op og at fylde køleskabet med mad. Ledighed gennemsyrer mange lokalsamfund, og angsten for at stå uden arbejde er blevet mere virkelig. En Gallup-måling fra tidligere i år viser, at amerikanerne har mistet tillid til den deres egne og deres børns muligheder for at rykke frem i livet og opnå den amerikanske drøm. Dertil kommer USAs dalende indflydelse i en verden, hvor nye økonomiske kraftværker som Kina og Indien buldrer frem og efterlader den vestlige verden i støvet.

Eksperter forventer, at gældsloftet vil blive løftet, inden tiden rinder ud. Men krisen afspejler, at den amerikanske virkelighed anno 2011 befinder sig overordentligt fjernt fra den håb og forandring-bølge, som i 2008 fejede hen over nationen.

nyholm@k.dk