Barack Obama blev valgt som USA’s første sorte præsident på en vision om at forene amerikanere på tværs af politiske og etniske skillelinjer.
Nu da præsidenten tager afsked efter otte år ved roret, mener 77 procent af amerikanerne ifølge en Gallup-rundspørge, at nationen er splittet over grundlæggende værdier. Samtidig har amerikanerne i Donald Trump valgt en efterfølger, der afviser Obamas syn på USA som en nation i fremdrift, som vil lede gennem konfrontation, og som opfatter forskelligartethed som en trussel snarere end styrke.
Alligevel mener den Pulitzer-prisvindende amerikanske journalist Clarence Page ikke, at Obama vil gå over i historien som en præsident, der splittede nationen.
”Et stort flertal af amerikanerne bakker op om den afgående præsident, og jeg er overbevist om, at hans popularitet kun vil øges, når historikerne gør arven efter Obama op,” siger den anerkendte journalist fra avisen Chicago Tribune.
Clarence Page minder om, at USA ofte har oplevet perioder, der synes kaotiske og usikre for så at komme stærkere ud på den anden side. Barack Obama trådte selv til som præsident på et tidspunkt, hvor landet var involveret i to upopulære krige og stod over for en dyb økonomisk krise, hvor mange amerikanere måtte gå fra hus og hjem:
”Alligevel skabte Obama håb blandt et stort flertal af amerikanerne, som genvalgte ham fire år efter. Han inkluderede en masse nye amerikanere – både unge og minoriteter – i den politiske proces og viste dem, at de kan skabe forandring og opnå resultater, hvis de lader deres stemme blive hørt.”
Men Clarence Page erkender også, at det i høj grad afhænger af øjnene, der ser, om Obama opfattes som en præsident, der splittede eller samlede nationen.
”Mange hvide amerikanere troede, at USA efter valget af Obama ikke behøvede tale mere om raceforskelle. I stedet satte Obama fokus på diskrimination og forskelsbehandling og ulighed. Dermed har han inkluderet en masse amerikanere i den nationale debat om et emne, som det måske er ubehageligt at blive konfronteret med, men som vi nu ikke længere kan ignorere,” siger Page, der selv er sort.
Da præsident Obama i sidste uge tog afsked med amerikanerne i en tale i Chicago, fastholdt han, at det kræver sammenhold og solidaritet at skabe fremskridt, som alle amerikanere kan drage nytte af. Samtidig advarede han sine landsmænd om, at splid befolkningsgrupperne imellem kan svække demokratiet.
Men det er en splittelse, som præsident Obama selv pustede til gennem sine otte år i Det Hvide Hus, mener Mike Gonzalez, der er senioranalytiker hos den konservative tænketank The Heritage Foundation i Washington.
”Præsident Obama har igen og igen fremhævet amerikanernes forskelligartethed i stedet for at få amerikanerne til at føle en fælles patriotisme. Hans kampagneslogan lød, at der ikke findes republikanske delstater i USA eller demokratiske delstater i USA, kun Amerikas Forenede Stater, men hans realpolitik delte amerikanerne op i grupperinger og skabte modsætningsforhold,” vurderer han.
Ifølge venstrefløjsaktivisten Greg Galluzzo, der rådgav en ung Barack Obama om socialt arbejde og politisk mobilisering i Chicago, er det en misforståelse at tro, at Obama lovede at samle USA og ophæve skillelinjer alene i kraft af at blive valgt som USA’s første sorte præsident.
”Talerne om at slå bro mellem højre og venstre og sort og hvid skulle inspirere os til at kæmpe for en bedre fremtid. Obama har hele tiden insisteret på, at det amerikanske folk selv skaber sin fremtid. Han kan ikke forære os fremtiden, men han har givet et flertal af amerikanerne håb ved at vise, at vi sammen kan opnå en masse politiske resultater,” siger Grez Galluzzo.
Han mener, at Barack Obama i kraft af sin hudfarve repræsenterede et så gevaldigt skred i magtforholdene i USA, at en del af den hvide befolkning følte sig fremmedgjort. Resultatet blev, at Obamas politiske modstandere i Washington fik mandat fra vælgerne til at opføre sig kynisk og destruktiv, som da Teaparty-bevægelsens Obama-kritikere i stor stil blev valgt ind i Kongressen.
”På trods af al det politiske kaos, der omgav ham, styrede Obama landet med en rolig hånd. Hans fokus var på USA’s sammenhængskraft i en tid, hvor landet ligesom resten verden er præget af opbrud,” siger han.
Den væsentligste målestok for en afgående præsident som Obama bør ifølge dennes gamle mentor være, om han blev drevet af USA’s potentiale for sammenhold eller forsøgte at kapitalisere på dets splittelse.
”Jeg tror ikke, der er i tvivl om, at Obama har haft fokus på at styrke sammenhængskraften i et land, han vidste havde dybe skel,” siger Greg Galluzzo.