Amerikanerne valgte Barack Obama til præsident i 2008 for at løfte nationen ud af det mellemøstlige morads, som var et resultat af den tidligere præsident George W. Bushs to blodige krige i Irak og Afghanistan.
I dag, syv år senere, er præsident Obama under pres for at optrappe USA's militære engagement i selvsamme region og at inddrage nationen yderligere i endnu en lang og kostbar krig fjernt fra dens grænser.
Dette pres er vokset efter de seneste ugers terrorangreb i Paris og i San Bernardino i Californien. Det unge muslimske ægtepar, som bevæbnet med angrebsvåben myrdede 14 uskyldige amerikanere i San Bernardino, var tilsyneladende inspireret af den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat, IS, og angrebet bringer truslen fra en ny terrorfjende helt ind i USA's hjerte.
Den kendsgerning, at målet var et handicapcenter i en søvnig californisk arbejderklasseby, og at ægteparret på overfladen levede et uanseligt liv som børnefamilie med lejlighed, uddannelse og job, gør det klart, at terrorfaren kan lure allevegne.
I en tale fra Det Ovale Værelse natten til i går dansk tid forsøgte præsident Obama at dulme amerikanernes angst og forsikre en i stigende grad skeptisk nation om, at hans strategi for at bekæmpe IS vil lykkes. Det var kun tredje gang, at Obama brugte embedskontoret til en tale til nationen, og hans valg af dette højtidelige bagtæppe understreger emnets alvor og historiske vigtighed.
I talen lovede han, at USA vil ”ødelægge IS og enhver anden organisation, der forsøger at gøre skade på os”. Han understregede samtidig, at USA's kampagne for at besejre terroristerne ikke vil være drevet af frygt.
”I stedet vil vi sejre ved at være stærke og kloge, ukuelige og ubøjelige,” sagde præsidenten.
Men Obama, der har været beskyldt for grelt at undervurdere IS, er under politisk pres for at klarlægge sin antiterrorstrategi, og talen indeholdt ingen nye tiltag. I stedet opfordrede han til tålmodighed og forklarede, hvordan en kombination af luftangreb fra en koalition af 65 lande og støtte til lokale oprørsstyrker i Syrien og Irak med tiden vil besejre IS' dødskult. Muligheden for at udsende et stort antal amerikanske landtropper til Syrien og Irak er stadig udelukket.
Republikanerne er mildt sagt ikke imponerede af talen og angriber præsidenten for at svigte sit ansvar for at udlægge en bred og omfattende plan for at afhugge IS' mange fangarme. Også nogle af Obamas tidligere antiterrorrådgivere siger nu offentligt, at præsidenten bevæger sig for langsomt i kampen mod en langt mere rapfodet modstander og blandt andet bør optrappe luftangrebene på IS' ledere kraftigt.
Selv demokratiske allierede såsom tidligere udenrigsminister Hillary Clinton kritiserer nu Obama for ikke at handle med en tilstrækkelig fast hånd.
Præsidenten er nu under pres for at eskalere en konflikt, som han havde håbet at afslutte. Det synes at stå klart, at hans sidste år i embedet vil blive domineret af krig og terrorisme, mens andre prioriteringer som klimaforandringer og skattereform må vige.
Den seneste gang, at Obama talte til nationen fra Det Ovale Værelse, var i august 2010. Dengang kunne han bekendtgøre, at USA's militære mission i Irak officielt var afsluttet, og at han dermed havde opfyldt et af sine centrale valgløfter fra 2008.
Nu synes hans eftermæle uløseligt knyttet til endnu en konflikt i Mellemøsten og - ikke mindst - til det stadig ubesvarede spørgsmål om, hvorvidt han kan genvinde en ængstelig nations tillid.