Når den amerikanske præsident, Barack Obama, i dag udtaler sig i anledning af 100-årsmindedagen for massedrabet på op mod 1,5 millioner armeniere i det nuværende Tyrkiet i 1915, vil han ikke bruge ordet ”folkedrab”.
Det siger talsmænd for Det Hvide Hus til armensk-amerikanske aktivister, der håbede, at Obama ville bruge 100-årsdagen til at opfylde sit syv år gamle valgkampsløfte om som præsident at anerkende forfølgelserne af armenierne under Første Verdenskrig som et folkedrab.
Det er en åben hemmelighed, at den amerikanske regering ønsker at undgå en konflikt med Tyrkiet, der er en vigtig partner i kampen mod Islamisk Stat, IS, i Irak og Syrien.
”Dette er et bedrag af sandheden, et bedrag af tillid, en skammelig national kapitulation til en fremmed mundkurv pålagt af den tyrkiske regering,” siger Aram Hamparian, der er formand for den armenske nationalkomite i USA, i en kommentar til Obamas beslutning.
Mange amerikanske historikere fremfører, at USA har en moralsk forpligtelse til at rubricere nedslagtningen af armenierne i det daværende Osmanniske Rige som et ”folkedrab”. Men ordet er siden 1948 blevet frit brugt som en forhånelse udvekslet af stridende nationer og er i processen blevet så politiseret, at det er blevet nær umuligt at bruge, påpeger Thomas de Waal, ekspert i det sydlige Kaukasus og forfatter til en ny bog: ”Great Catastrophe: Armenians and Turks in the Shadow of Genocide” (Stor katastrofe: Armeniere og tyrkere i folkemordets skygge).
”Ordets følelsesmæssige kraft har ganske enkelt overmandet den armensk-tyrkiske dialog. Ingen indrømmer af deres egen fri vilje at have begået folkedrab,” skriver han i en artikel i det udenrigspolitiske magasin Foreign Affairs.
Amerikanske regeringer har siden 1981 konsekvent afvist at betegne de blodige begivenheder i 1915 som et ”folkedrab”. Skatteminister Jack Lew repræsenterer USA under den officielle markering af 100-årsmindedagen i den armenske hovedstad, Jerevan, i dag.