Østeuropa kræver at blive taget alvorligt i EU

11.02.2016, Spielfeld, AUT, Flüchtlingskrise, Sammelzentrum Spielfeld, im Bild Migranten und Flüchtlinge ...

Flere af de centraleuropæiske landes ledere har det seneste halve år og i tiden op til mødet i Prag luftet holdninger til flygtningekrisen, som mildt sagt adskiller sig en del fra deres vesteuropæiske kollegers, og som før eller senere nok skal bringe stemningen til kogepunktet for alvor. Foto: Erwin Scheriau/EXPA / Scanpix Denmark

Vi har ikke brug for ghettoer med en anden religion, de kan ikke tvinge os til at tage imod migranter.
Robert Fico, slovakisk premierminister

De øst- og centraleuropæiske landes markante holdninger til flygtningekrisen skaber splittelse i EU, men landene vil ikke længere nøjes med at spille en sekundær rolle i unionen

Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn er på et møde i den såkaldte Visegrad-gruppe i den tjekkiske hovedstad, Prag, mandag aften blevet enige om, at en løsning af den nuværende flygtningekrise kræver et fælleseuropæisk samarbejde.

Rygterne om de centraleuropæiske landes oprør i forhold til det tyske forslag til en løsning af flygtningekrisen, som især bygger på et samarbejde med Tyrkiet, er således udeblevet i denne omgang.

Uenighederne lurer dog fortsat i kulissen, og det er formentlig kun et spørgsmål om tid, inden de dukker op til overfladen igen.

Flere af de centraleuropæiske landes ledere har det seneste halve år og i tiden op til mødet i Prag luftet holdninger til flygtningekrisen, som mildt sagt adskiller sig en del fra deres vesteuropæiske kollegers, og som før eller senere nok skal bringe stemningen til kogepunktet for alvor.

Men flygtningekrisen og Visegrad-landenes fælles holdning til den har utvivlsomt styrket de fire landes position i EU. De vesteuropæiske EU-ledere vil derfor ikke længere være i stand til gennemtrumfe beslutninger, som ikke inkluderer de fire centraleuropæiske lande. Det bliver med andre ord sværere at få de centraleuropæiske lande til blot at makke ret.

Det er især en obligatorisk fordeling af flygtninge mellem EU-landene, der tegner til at blive EU's absolut største problem. Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn stemte i september sidste år imod en tvungen fordeling af 160.000 flygtninge, som allerede var ankommet til EU.

Beslutningen blev i sin tid vedtaget af unionens indenrigs- og justitsministre med et kvalificeret flertal, men både Slovakiet og Ungarn har klaget over beslutningen til EU-Domstolen. Tjekkiet har valgt at acceptere beslutningen, mens Polens stilling foreløbigt er uafklaret, da det var landets tidligere regering, der tilbage i september stemte for kvoterne og ikke den nuværende national-konservative regering.

Uanset hvad den enormt fodslæbende fordeling af disse flygtninge ender med, vil en eventuel ordning, som bygger på, at flere flygtninge skal fordeles mellem medlemslandene, støde på kraftig modstand fra Visegrad-gruppen. Gruppen har dannet en fælles front mod kvoterne og på det skarpeste afvist en fremtidig ordning baseret på endnu en obligatorisk omfordeling af flygtninge.

”Tyskland har taget fejl, da de åbnede deres arme og sagde kom til os. Vi har ikke brug for ghettoer med en anden religion, de kan ikke tvinge os til at tage imod migranter,” har Slovakiets premierminister, Robert Fico, sagt til slovakiske medier.

De andres landes ledere, måske lige med udtagelse af Ungarns premierminister, Viktor Orbán, er mere afdæmpede i deres udtalelser. Men generelt illustrerer Robert Ficos udtalelse alle de fire landes holdning til flygtningekrisen.

Det er dels en holdning, at det er Tyskland, der med sin åbne-døre-politik er skyld i den massive indvandring og derfor selv skal bære ansvar for den, og dels landenes generelle skræk for muslimsk indvandring, ghettoisering og dannelse af parallelsamfund, som man mener, det er sket i hovedparten af de vesteuropæiske lande.

De fire landes historiske fortid som en del af østblokken og landenes overfølsomhed over for, at andre skal bestemme på ens vegne, vil det derudover gøre det svært eller ganske umuligt at få landene til acceptere en løsning, de ikke selv er med på.

Det er i disse dage 25 år siden, at det centraleuropæiske samarbejde mellem Tjekkiet, Slovakiet, Polen og Ungarn, den såkaldte Visegrad-gruppe, blev dannet i den ungarske by Visegrad, men det er først i de seneste dage, at gruppen for alvor begynder at tiltrække sig de europæiske lederes opmærksomhed og respekt.

Det varslede centraleuropæiske oprør er afblæst i denne omgang. Det står klart, at en fælleseuropæisk løsning på flygtningekrisen kræver, at Visegrad-gruppen bliver en del af den.