Det har ikke skortet på lykønskninger til Østrigs nye præsident, Alexander Van der Bellen, fra andre europæiske toppolitikere, siden det søndag aften stod klart, at den tidligere formand for De Grønne havde vundet valget med 53,4 procent af stemmerne mod Frihedspartiets næstformand Nobert Hofers 46,6 procent. Særdeles lettede lykønskninger.
Det østrigske præsidentvalg har længe været set som endnu en lakmusprøve på de nationaliske og populistiske strømningers opbakning hos europæerne, og Van der Bellens sejr bliver derfor udlagt som langt mere end en østrigsk begivenhed. Den tilhører hele Europa, fremgår det af mange kommentarer.
”Resultatet er et stort nederlag for nationalisme, anti-europæisk populisme og trangen til at hænge fast i fortiden,” skrev Martin Schultz, den afgående tyske formand for Europa-Parlamentet på Twitter, da han som en af de første ønskede Van der Bellen tillykke med valget.
Den franske premierminister, Manuel Valls, mener på sin side, at valget viser, at populismen ikke er ”en uafvendelig skæbne for Europa”, skriver den tyske radiostation Deutsche Welle på sin nyhedsside.
Laurenz Ennser-Jedenastik er adjunkt i statskunskab ved Wien Universitet, hvor han forsker i partier og valgdeltagelse, og han advarer mod at afskrive den populisme og nationalisme, som i stigende grad har udfordret de etablerede politiske systemer i Europa.
”Norbert Hofer fik det stærkeste resultat, et højrepopulistisk parti nogensinde har opnået i det vestlige Europa – det er lidt absurd at kalde det for populismens nederlag, også selvom Hofer tabte valget. Konflikten mellem det nationalistiske og nativistiske samfundssyn på den ene side og det mere kosmopolitiske på den anden vil vedblive med at være den vigtigste skillelinje i det vestlige Europa. Det vil ikke ændre sig foreløbigt,” siger han.
Samme vurdering harRuth Wodak, østriger og æresprofessor ved Lancaster Universitet i England. Hun har i årtier forsket i populisme og leder i øjeblikket et forskningsprojekt om østrigsk identitet ved universitetet i Wien.
”Folk kan ikke slappe af, selvom de måske fester en dag eller to. Det tror jeg, at alle er klar over, også Van der Bellen selv,” siger hun.
Den østrigske avis Kurier var i sin leder i går inde på det samme. Alexander Van der Bellens sejr signalerer, at de fleste mennesker søger en stabilitet, som hverken fører til Brexit eller Donald Trump, men det er ikke ensbetydende med, at populismen er overstået, skrev chefredaktør Helmut Brandstätter. Den har måske blot mistet sin fortryllelse.
Tilbage står også , hvor skarpt meningerne er trukket op på hver sin side af det politiske vandskel, der ifølge Laurenz Ennser-Jedenastik går gennem Europa. Selvom et præsidentvalg som det østrigske i sagens natur altid deler befolkningen op i to grupper, fordi der kun er to kandidater at vælge imellem, har valget mellem Van der Bellen og Hofer fået en ekstra skrue, da de hører til på hver sin fløj i østrigsk politik.
Ifølge de østrigske valg-analytikere er det kvinderne, byboerne og de veluddannede, der har stemt den 72-årige Van der Bellen ind i Wiens Hofburg. 62 procent af kvinderne stemte på ham i modsætning til 44 procent blandt mændene. Derimod har den 45-årige Hofer i udpræget grad haft fat i de mandlige vælgere mellem 30 og 59 år, fortrinsvis dem med en kortere uddannelse bosat i landdistrikterne.
”Uanset, hvem der havde vundet, ville landet være polariseret,” siger Ruth Wodak.
Hun peger på, at det i høj grad også er et spørgsmål om identitet eller rettere mangel på samme, når mange mænd foretrækker Hofer.
”De er bekymrede for at blive overflødige. De har en følelse af ikke at høre til på grund af for mange og hurtige forandringer. Sammen med en modvilje mod muslimer, meget konservative værdier og en traditionel opfattelse af kønsrollerne trækker det i retning af Hofer,” siger hun.
Ifølge den østrigske avis Die Presse var tilliden til, at Hofer forstår mænds problemer, det vigtigste valgmotiv for at stemme på ham. 55 procent af hans vælgere har angivet det som deres vigtigste begrundelse for at stemme på ham. På andenpladsen kommer opfattelsen af, at han er kompetent.
Selvom østrigerne lige nu er splittet, mener Laurenz Ennser-Jedenastik dog ikke, at man skal overdrive betydningen af søndagens valg.
”Der er altid splittelser på kryds og tværs, og i et demokrati bliver de synlige ved et valg. Det er ganske normalt. Præsidentvalget var lidt usædvanligt, fordi begge kandidater kom fra de politiske fløje, hvilket trak valget skarpere op end ved centrum-kandidater. Men alt i alt vil jeg ikke mene, at Østrig er mere polariseret end for et år siden. Det har vi ingen dokumentation for,” siger han.