Og vinderen er: Marine Le Pen

De franske vælgere har efterladt socialisterne i ruiner, men de er også trætte af skandalerne på højrefløjen

Katolikker bliver som regel døbt som helt små. Dåben kan enten foregå ved, at dåbskandidaten bliver dykket ned under vand tre gange, eller ved at han eller hun får hældt vand over hovedet tre gange, mens præsten siger kandidatens navn og "Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn." Her er det en katolsk dåb i Marti i det centrale Cuba den 10 marts 2012.
Katolikker bliver som regel døbt som helt små. Dåben kan enten foregå ved, at dåbskandidaten bliver dykket ned under vand tre gange, eller ved at han eller hun får hældt vand over hovedet tre gange, mens præsten siger kandidatens navn og "Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn." Her er det en katolsk dåb i Marti i det centrale Cuba den 10 marts 2012. Foto: COLLOT/SIPA/ Denmark.

Marine Le Pen havde allerede vindersmilet på efter første runde af det franske kommunalvalg for en uge siden, hvor partiet sikrede sig borgmesterposten i hendes egen valgkreds i Hénin-Beaumont i det nordlige Frankrig. Det er blevet om muligt endnu større efter anden runde i søndags. Yderligere 11 kommuner får et Front National-flertal i de næste seks år, deriblandt Fréjus med 52.000 indbyggere på den franske middelhavskyst.

Vi har vundet tilstrækkeligt mange byer til at kunne modbevise påstanden om, at Front National ikke er regeringsdueligt. Vi vil kunne vise franskmændene, at de trygt kan stemme på os i morgen, sagde Marine Le Pen efter valget.

Marine Le Pen har især profiteret af den historisk store utilfredshed med præsident François Hollandes socialistiske regering. Hverken den traditionelle venstrefløjspolitik med skatteforhøjelser i præsidentperiodens første år eller højredrejningen efter nytår med løftet om at hjælpe virksomhederne til højere vækst takket være en ny ansvarlighedspagt har fundet nåde for vælgernes øjne.

LÆS OGSÅ: Hollandes kursændring vækker håb

For med 3,3 millioner arbejdsløse ligger ledigheden stadig omkring de 10 procent, og middelklassen føler sig stadig lige klemt af skattetrykket. Socialistpartiet ligger i ruiner, lyder den generelle vurdering, og det er ikke den regeringsrokade, som kan forventes inden for de nærmeste dage, der vil rette op på Hollandes troværdighed.

Front Nationals fremgang er også en advarsel til gaullistpartiet UMP. For nok har valget trukket et blåt, gaullistisk tæppe hen over det franske landkort. Og nok er gaullistpartiet i dag, to år efter et historisk stort nederlag i 2012, igen Frankrigs største parti. Men partileder Jean-Fran-çois Copé har ikke grund til triumf.

Valgresultatet skyldes især, at de socialistiske vælgere i vid udstrækning er blevet hjemme ved kommunalvalget, hvor valgdeltagelsen var historisk lav. Front National har derfor især hentet sin nye vælgerhær blandt UMPs vælgere, som er trætte af de gentagne skandaler i gaullistpartiet.

Jean-François Copé har tilsyneladende brugt partiets penge til at bestille dyre kampagner hos vennernes pr-bureauer. Og tidligere præsident Nicolas Sarkozy, der arbejder på et comeback ved præsidentvalget i 2017, hjemsøges af skandalerne fra sin præsidentperiode. Retsvæsenet efterforsker mistanker om ulovlig finansiering af valgkampagnen med midler leveret af Libyens daværende leder Moammar Gaddafi, favorisering af personlige venner på statskassens bekostning og forsøg på at korrumpere en dommer med løfter om forfremmelse.

De franske vælgere har mistet tilliden til de etablerede politiske partier, og det er forklaringen på Marine Le Pens valgsejr. Hendes forsøg på at gøre Front National stuerent efter sin far, Jean-Marie Le Pens, permanente flirt med antisemitismen, er en succes.

Men fremtiden afhænger af, om Front National kan bevise sin regeringsduelighed. Og det er ikke givet på forhånd. Mange af partiets kandidater er uerfarne og risikerer at underminere partiets nyvundne troværdighed. Et scenarie, der allerede udspillede sig i 1995, da Front National vandt fem kommuner på én gang og satte dem alle over styr med en kombination af inkompetence, nepo-tisme og korruption.

Men i første omgang hviler presset på præsident Fran-çois Hollande. Og han har ikke ret mange stykker uprøvet værktøj tilbage i sin værktøjskasse til at vende en af de mest katastrofale præsidentperioder i nyere fransk politisk historie. Det holdt dog ikke præsidenten fra at prøve et nyt værktøj i aftes, da Hollande udpegede Manuel Valls til ny premierminister i stedet for Jean-Marc Ayrault.