Obamas nej til olieledning sætter sindene i kog i USA

Aktivister klædt ud som dyr takker foran Det Hvide Hus den amerikanske præsident, Barack Obama, for ...

Aktivister klædt ud som dyr takker foran Det Hvide Hus den amerikanske præsident, Barack Obama, for beslutningen om at sige nej til en 1900 kilometer lang rørledning. Foto: Andrew Caballero-Reynolds/AFP/Scanpix

Obamas beslutning om at droppe den såkaldte Keystone XL-olieledning møder hård kritik blandt Republikanerne, og flere af partiets præsidentkandidater lover at genoplive det nu nedlagte projekt, hvis de indtager Det Hvide Hus næste år

Amerikanske miljøaktivister vandt en sjælden sejr over magtfulde industriinteresser, da præsident Barack Obama for knap en uge siden kasserede planerne om at bygge en dybt kontroversiel 1900 kilometer lang olierørledning, som skulle fragte tjæresand fra Canada gennem USA ned til Den Mexicanske Golf.

”I sidste ende, hvis vi skal forhindre store dele af kloden i at blive ikke bare ugæstfri, men ubeboelig i vores levetid, så er vi nødt til at beholde nogle fossile brændstoffer i jorden snarere end at brænde dem og frigive mere farlig forurening i luften,” sagde Obama, da han underrettede offentligheden om sin beslutning.

Den såkaldte Keystone XL-olieledning har i årevis været et symbol på den bredere kamp mellem olieindustrien og miljøaktivister, og Obamas bekendtgørelse kommer efter en årelang politisk strid.

Præsidentens beslutning rejser nu en principiel debat om balancegangen mellem politiske lederes ansvar for at skride til handling over for de menneskeskabte klimaforandringer kontra deres ansvar for at beskytte deres befolkningers økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser.

Tilhængere af olieledningen siger, at den ville forbedre USA's energisikkerhed og skabe arbejdspladser, mens modstandere indvender, at transporten af det tykke tjæresand, som er en form for råolie, ville risikere at forurene amerikanske søer, floder og grundvandsbeholdninger, og at den primært ville gavne Canadas, og ikke USA's, olieindustri.

I avisen USA Today fremfører lederskribenten, at olieledningen ville have givet USA en væsentlig ny forsyning af olie fra Canada, der modsat mange andre olienationer er ”en betroet nabo”:

”Uanset om man synes om det eller ej, så importerer USA stadig cirka en fjerdedel af sin olie, og meget af det kommer fra omskiftelige lande, der næppe er nære allierede som Canada. Miljøaktivisters bekymringer for planeten er gyldige, men det er bekymringer om, hvordan vi skal få brændstof i den kvarte milliard køretøjer, der allerede er på de amerikanske veje og motorveje, også.”

Obamas beslutning møder også hård kritik blandt Republikanerne, og flere af partiets præsidentkandidater lover at genoplive det nu nedlagte projekt, hvis de indtager Det Hvide Hus næste år.

”Præsident Obamas afvisning af Keystone XL-olieledningen er en stor fejltagelse, og det er den seneste påmindelse om, at denne regering fortsat prioriterer yderligtgående miljøaktivisters krav over USA's energisikkerhed,” skriver eksempelvis præsidentkandidat Marco Rubio på Twitter.

Stemmer på den anden side af det ideologiske spektrum mener det stik modsatte. Bill McKibben, der som stifter af aktivistkoalitionen 350.org mobiliserede modstanden mod Keystone XL-projektet, hylder præsident Obama som den første verdensleder, der annullerer et fremtrædende infrastrukturprojekt med henvisning til de menneskeskabte klimaforandringer.

”Det er første gang, at olieindustriens magt er blevet stækket bare en smule, og det er temmelig utroligt,” siger han til radiokanalen NPR.

Liberale medier såsom avisen The New York Times er enige. Obama valgte at trække en streg i sandet, og det giver ham og USA større troværdighed som leder i den globale kamp mod klimaforandringer, skriver avisen i en lederartikel.

”Afgørelsen, der afsluttede syv års politisk og juridisk tovtrækkeri, var korrekt både moralsk og videnskabeligt.”

I en artikel i onlinemediet Vox fremfører miljøskribenten David Roberts, at selvom Keystone XL i det store billede kun ville bidrage minimalt til den globale opvarmning, er det vigtigt at kaste grus i den fossile brændstofindustris maskineri.

Hvilken virkning vil det have på økonomien og på samfundet, at denne ”dødsmaskine, der er ved at drive civilisationen mod katastrofen” nu stækkes, spørger han retorisk og svarer:

”Jeg ved det ærligt talt ikke. Social forandring er ikke lineær og er forbandet vanskelig at forudsige. Men det synes langtfra nyttesløst eller meningsløst. Det ser ud som en vigtig del af den vigtigste kamp i verden.”