Optimist på Afghanistans vegne

Shabnam er navnet på en ørkenblomst, som kun åbner sig om natten. Det er også navnet på en af Herats utallige skønhedssaloner. Her kommer de afghanske kvinder navnlig for at blive sminket og få sat håret inden en bryllupsfest. Salonens unge indehaver er enlig mor

Tahera Mohammady arbejder 12 timer om dagen, seks dage om ugen, i skønhedssalonen. --
Tahera Mohammady arbejder 12 timer om dagen, seks dage om ugen, i skønhedssalonen. --. Foto: Ulla Poulsen.

Allerede forhængets kække orange farve signalerer, at der gemmer sig noget særligt bagved. "Skønhedssalonen Shabnam" står der skrevet med klare sorte bogstaver på dari ned over plastikken, og det bliver åbenlyst, når man først er helt inde i lokalet. Bagvæggen er prydet med udklip af kunstfærdigt opsatte frisurer fra magasiner og blade. Et lille chatol i hjørnet bugner med makeup og krøllejern, og i den ene af salonens to kundestole sidder en kvinde med en "badehætte" på hovedet af den slags, frisører bruger, når de skal lave lyse striber.

Det her er mandefri zone – tørklæder og burkaer er gemt langt væk, og der svælges i hår, frisurer og den perfekte makeup.

Det er blot fire måneder siden, at Tahera Mohammady åbnede salonen sammen med en veninde. Sammen havde de fulgt et otte måneders kursus i skønhedspleje, som den tyske hjælpeorganisation HELP tilbyder afghanske flygtninge, der vender hjem fra Iran, og de blev enige om at satse på deres egen forretning. For Tahera Mohammady er det ikke blot en gammel drøm, der går i opfyldelse. Det er også et forsøg på at skabe en fremtid for sig selv og sin femårige datter.

"Min mand var narkoman, så vi blev skilt. Nu bor jeg hos mine forældre med min datter, og de støtter mig i at forsøge med salonen," siger den 23-årige frisør, som med sit korte, afblegede hår, stramme sorte bukser og en tætsiddende hvid og rødstribet T-shirt bryder alle fordomme om tilhyllede afghanske kvinder.

De unge kvinder holder åbent 12 timer om dagen, fra 7.30 til 19.30, men der er et stykke vej endnu, før de har kunder nok til at gøre det til en god forretning. Den månedlige leje for det lille lokale med betongulv er 2200 afghani (cirka 264 kroner), og indtil videre har de tjent i snit 5000 afghani om måneden. Det giver knap 3000 afghani til deling, når huslejen er betalt, omkring 180 kroner til hver. Selv efter afghanske forhold er det en ussel løn, som de unge kvinder ikke kan leve af i længden.

"Vi har ikke kunder nok lige nu. Vi er nødt til at få flere, så vi forsøger at lokke nye til ved at sætte vores priser lidt lavere end de andre saloner. Så kan vi forhåbentlig komme ind på markedet. Vi har haft en annonce i en avis, da vi åbnede, men det har vi ikke råd til igen," forklarer Tahera Mohammady.

Takket være forældrene kan hun tillade sig at være væk fra datteren de mange timer seks dage om ugen. Moderen passer den lille, som Tahera stort set kun er rigtigt sammen med om fredagen.

Men det falder ikke Tahera ind at opgive kampen for at få salonen til at køre og i stedet gå på jagt efter en ægtemand, som kan forsørge hende og barnet.

"Joohh, jeg vil da gerne giftes igen på et tidspunkt, men det behøver ikke at være lige nu. Det første, han skal vide, er i hvert fald, at jeg vil arbejde," fastslår Tahera.

Hun glæder sig over, at det igen er blevet muligt for kvinder at arbejde i Afghanistan og agter selv at udnytte chancen, sådan som hun har lært det gennem sin opvækst i Iran, som familien flygtede til under krigen mod Sovjetunionen. De iranske kvinder er gennemgående langt bedre uddannede end de afghanske, og mange flere arbejder uden for hjemmet. Det er forbilledet for Tahera.

"Jeg er optimistisk på Afghanistans vegne. Jeg tror ikke, at Taleban får fodfæste igen," siger hun.

Derfor håber hun også, at det i løbet af to-tre år er muligt at lade de udenlandske soldater rejse hjem. "De har sikkert også hjemve," som hun siger, og så vil hun bare gerne have et uafhængigt Afghanistan igen.

"Vi har stadig brug for støtte, men så snart det kan lade sig gøre, er det bedst for alle, at udlandet trækker sig ud," mener Tehera.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk

Artiklerne fra Afghanistan er blevet til på baggrund af en rejse i samarbejde med Dansk Afghanistan Komite, DAC. DAC har arbejdet i Afghanistan i over 20 år.