Europe Papadopolous' bedsteforældre var børn, da de flygtede fra deres landsby i det nordøstlige Tyrkiet og slog sig ned i Grækenland for næsten 90 år siden. Alligevel har hun oplevet det, som om hun var i landflygtighed.
Papadopolous på 45 år er en af de tusindvis af ortodokse troende, som i søndags besøgte Sumela-klostret for at deltage i den første messe på stedet, siden etniske grækere blev fordrevet i 1923. Klostret stammer fra det 4. århundrede og er bygget ind i ren klippegrund oven over skoven.
"At være væk fra dette sted føles som at være Odysseus, der altid er på udkig efter sit hjem," siger Papadopolous med tårerne strømmende ned ad kinderne.
Skønt hendes bedsteforældre er døde, siger hun, at hun føler sig sikker på, at de kan se hendes "hjemkomst".
Denne gudstjeneste - med dens historisk betydning - indgår i en mere generel opblødning af forholdene for andre religioner i det altovervejende muslimske Tyrkiet. Premierminister Recep Tayyip Erdogan forsøger at leve op til sine løfter om at give mindretallene flere rettigheder, hvilket samtidig vil kunne få gang i Tyrkiets fastfrosne ansøgning om optagelse i EU.
Den økumeniske patriark Bartholomæus, som er åndelig leder for verdens 250 millioner ortodokse kristne, er til stede for at markere fastedagen til Jomfru Marias ære. De troende mener, at Jesu moder, Maria, blev ført til himmels den 15. august efter sin død.
"Dette kloster er arven efter en civilisation, som havde en kultur med at leve sammen. Lad os sikre, at denne arv lever videre, så smerten ikke fortsætter," siger Bartholomæus.
Sikkerhedsforanstaltningerne er massive. Helikoptere kredser oppe i luften, mens politifolk og gendarmer har dannet ring om klostret.
Sidste år forhindrede myndighederne grækere og russere i at bede i Sumela, som for længst har mistet sin officielle religiøse status. Patriarkatet har i år fået en tilladelse fra kulturministeriet, som administrerer stedet og har lavet det om til et museum.
"Der er tale om en skelsættende begivenhed, og den bliver ikke den sidste af sin slags. Tabuerne er langsomt ved at blive brudt," siger Cengiz Aktar, der underviser ved Bahcesehir Universitet i Istanbul.
"Mindretallene har alle dage været udstødte. Tyrkiet er i gang med et hamskifte."
I næste måned har armenske kristne fået lov at bede i en tidligere kirke i Østtyrkiet som et led i bestræbelserne på at rette op på Tyrkiets forhold til nabolandet Armenien.
Der er færre end 3000 grækere tilbage i Istanbul, som dog fortsat er dér, hvor patriarkatet har sit sæde som et levn fra byzantinsk tid. Kirken har ingen juridisk status og intet præsteseminar. Den har fået konfiskeret ejendomme til en værdi af flere millioner dollar af staten.
Bartholomæus siger, at gudstjenesten kan bebude en regeringsbeslutning om at genåbne præsteseminaret Halki i Istanbul, der blev lukket i 1971. EU har sagt, at det er afgørende for Tyrkiets optagelse, at Halki genåbnes.
"I løbet af næste skoleår, og senest 2011-12, regner vi med at begynde undervisningen," siger Bartholomæus, der af og til har ledt bøn i andre kirker i Tyrkiet, der er blevet frataget deres helligdom.
Sumela har dog altid været omstridt. Under optakten til Første Verdenskrig og den efterfølgende Uafhængighedskrig var Sortehavs-regionen, som grækerne kalder Pontus, præget af vold mellem etniske militser og osmanniske styrker. Historikere vurderer antallet af grækere, der blev dræbt i perioden, til mellem 65.000 og 200.000. I 1923 var op mod 300.000 flygtet. Meget af volden fandt sted i den vestlige del af området.
Lauzanne-traktaten i 1923 udformede det moderne Grækenlands og Tyrkiets grænser og tilrettelagde en af de største tvungne folkevandringer i moderne historie. Omkring halvanden million kristne flygtede fra Tyrkiet, og en halv million muslimer blev fordrevet fra Grækenland.
Sumela og andre hellige steder blev opgivet, da de etniske grækere i området forsvandt. Nu om dage er klosterets freskoer fra middelalderen blevet maltrakteret, og en sløset istandsættelse har udvisket noget af fordums herlighed.
Det tågeomvundne Sumela-kloster i De Pontiske Alper var det vigtigste kloster i Trebizond-imperiet, som efterfulgte det byzantinske, der varede i 250 år, indtil osmannerne besejrede det i 1461. Ifølge traditionen plejede sultanerne at bede på stedet.
"I umindelige tider havde Sumela stor religiøs betydning, men stedet har også stor symbolsk kraft," siger Nikos Sigalas fra det Franske Institut for Anatolske Studier i Istanbul.
"Det er ikke et sted, der er nemt at glemme, end ikke for efterkommerne af dem, der forlod området."
Det gamle hjemland trækker da også.
"I vores familie har vi altid holdt Pontus i live," siger Fotij Eksisov på 62 år.
Hans familie slog sig ned i Sotji i Rusland, efter at hans oldefar forlod Trabzon i 1864.
"Vi taler sproget og giver historierne videre. Vi er som fuglene, der må vende hjem til reden."
/Reuters/
Oversat af Sara Høyrup
