Overlevende fra Auschwitz efterlyser et 11. bud

Mosebøgernes 10 bud mangler et bud om ikke at se på, når ondskaben rammer andre, sagde jøde under holocaust-mindehøjtid. Buddet findes allerede i Bibelen, men et 11. bud ville sætte en fed streg under pointen, siger teologilektor

"Et minut i Auschwitz var som en hel dag. En dag var et helt år. Og en måned var en hel evighed. Hvor mange evigheder kan et menneske have i hele sit liv," sagde holocaust-overleveren Roman Kent under en mindehøjtid. Han bad om at få føjet et bud mere til de 10 bud: "Du skal være én, som ikke ser på."
"Et minut i Auschwitz var som en hel dag. En dag var et helt år. Og en måned var en hel evighed. Hvor mange evigheder kan et menneske have i hele sit liv," sagde holocaust-overleveren Roman Kent under en mindehøjtid. Han bad om at få føjet et bud mere til de 10 bud: "Du skal være én, som ikke ser på.". Foto: AFP.

De 10 bud, som ifølge myten blev skrevet med Guds egen finger på stentavler og overbragt fra Moses til det jødiske folk, har i flere tusinde år været en grundstamme i først den jødiske og siden den kristne etik.

Men stod det til en af de jøder, som overlevede holocaust og i går talte på 70-årsdagen for frigørelsen af jøder i kz-lejren Auschwitz, mangler der et bud.

Det skriver Vårt Land. 
 
Roman Kent på 85 år var en af tre overlevende jøder, som foran kongelige og statsledere fra hele verden på årsdagen talte om sine oplevelser i nazisternes værste udryddelseslejr Auschwitz i Polen, hvor over en million mennesker blev myrdet. Mindehøjtiden fandt sted i Auschwitz, og 300 overlevende jøder deltog. 

Under sin tale bad Roman Kent om at få føjet et 11. bud til de 10:

”Du skal være én, som ikke ser på,” sagde han og tilføjede:

”Vi overlevende ønsker ikke, at vores fortid skal blive vore børns fremtid.”

Ønsket om et 11. bud fører næppe til, at Mosebøgerne skrives om, men man bør lægge en vis alvor i ønsket, mener lektor i teologi ved Københavns Universitet Søren Holst, som blandt andet forsker i jødedom.

”Det er nærmest banalt at sige, at holocaust har sat sig spor i jødedommen i et omfang, som er fuldstændigt umuligt at beskrive. Jødens replik om et 11. bud handler om, hvorfor mennesker ikke greb ind, men blot så til. Men man kan sagtens forestille sig, at det lige så meget er en replik til Gud,” siger han og uddyber:

”Vi ved jo, at jøder har stillet det spørgsmål; hvorfor greb Gud ikke ind under holocaust? Vi kender det også fra teologien, både blandt jøder og kristne, hvor man taler om en post-holocaust-teologi, der handler om, hvordan man skal forholde sig til spørgsmål som Guds almagt efter Auschwitz,” siger han.

Selve tanken om, at man gør sig skyldig, hvis man lader det onde ske uden at gribe ind, findes ellers allerede i Bibelen. Både i jødernes Tora, som er Det Gamle Testamentes fem Mosebøger, og i Det Nye Testamente, fortæller Søren Holst.

I Anden Mosebog står der for eksempel: ”Du må ikke følge mængden i at øve ondt”. Fortællingen i Det Nye Testamente om den barmhjertige samaritaner udtrykker noget af det samme, mener Søren Holst.

”Jøden fra mindehøjtiden vil sige, at vi åbenbart er i stand til at glemme de fortællinger, når en begivenhed som holocaust kan finde sted. Vi har brug for at blive mindet om, at det burde være en selvfølge, at man er skyldig, hvis man ser passivt til. Den pointe kunne man sætte en tyk, fed streg under ved at føje et 11. bud til de 10 bud,” siger han.

At seks millioner mennesker blev myrdet i Auschwitz og andre steder i Europa var kun muligt, fordi mennesker så på uden at gøre noget. Det understreger professor Claudia Welz fra Københavns Universitet, som blandt andet forsker i jødisk religionsfilosofi:
 
"Holocaust har derfor ikke kun indskrevet sig dybt i jødernes historie, men i vores fælles historie. Roman Kents 11. bud retter sig til ethvert menneske: 'Du skal ikke være en, som ser på'. Det har en etisk tyngde, der kan sammenlignes med det femte bud: "Du må ikke slå ihjel". Men det kan ikke uden videre læses i forlængelse af de 10 bud, fordi de ikke blev formuleret på baggrund af et systematisk folkedrab," siger hun. 

Der er ikke nogen specifik tradition i jødedommen for at tale om et 11. bud, fortæller Søren Holst. Men Det Gamle Testamentes 10 bud har generelt meget stor vægt i samfundet, og derfor kan man hægte sig på dem, når man vil ud med et vigtigt budskab, tilføjer han.