Efter ni års juridisk kamp, hundredvis af protestgudstjenester og indblanding fra paven kan kristne palæstinensere i udkanten af Betlehem nu ånde lettet op.
De har vundet en højt profileret retssag mod det israelske militær, der ville bygge en flere meter høj betonmur gennem palæstinensernes område.
Muren var planlagt til at gå tværs gennem det katolske Cremisan-klosters jord og ville have afskåret munkene fra deres vinmarker. Samtidig ville muren adskille et nonnekloster og et munkekloster og inddrage over 50 kristne familiers jord.
Men en nylig afgørelse i den israelske højesteret slår fast, at militæret skal finde en anden rute til muren.
Dermed er der sat punktum i en årelang retssag, der har fået opmærksomhed fra fremtrædende kirkeledere rundt om i verden. Det er blot et par måneder siden, at Betlehems borgmester Vera Baboun mødtes med pave Frans om sagen.
”Gud er med os denne uge,” lød det efter dommen fra Vera Baboun ifølge The Washington Post.
Muren skulle have været en del af den mange hundrede kilometer lange adskillelsesbarriere, som Israel har opført rundt om store dele af Vestbredden. Byggeriet begyndte under den seneste intifada i 2000 for at sætte en stopper for palæstinensiske selvmordsbombeangreb.
Siden er muren kommet til at stå som selve symbolet på konflikten mellem israelere og palæstinensere. Men noget tyder på, at noget af betydningen er gået af den symbolske mur, som israelere kalder sikkerhedsmuren og palæstinensere apartheidmuren.
Det er anden gang i år, at Højesteret underkender militærets planer om at forlænge muren. I januar afgjorde retten, at militæret heller ikke kan bygge en mur gennem et område med flere tusinde år gamle landsbrugsterrasser ved den palæstinensiske landsby Battir.
Op til rettens domsafsigelse sagde Israels forsvarsminister Moshe Ya'aron, at det slet ikke var militærets prioritet at bruge penge på at bygge muren.
Spørgsmålet om, hvorvidt barrieren stadig bidrager til israelernes sikkerhed, er blevet diskuteret over længere tid, forklarer Itamar Radai, mellemøstforsker ved Moshe Dayan Centret ved Tel Aviv Universitet med speciale i konflikten mellem israelere og palæstinensere:
”I takt med at den seneste intifada ligger stadig længere væk, og at sikkerhedssamarbejdet mellem de israelske og palæstinensiske myndigheder stadig består, kan barrieren virke mindre betydningsfuld.”
Alligevel ser Itamar Radai ikke noget decideret israelsk kursskifte, hvad angår barrieren. Begge domme handler i hans øjne om enkeltsager, og begrundelserne er snarere tekniske end principielle.
Samme holdning har Kobi Michael, seniorforsker ved Instituttet for Nationale Sikkerhedsstudier i Israel. Han understreger, at man har set lignende afgørelser tidligere fra Højesteret.
”Dommene handler ikke om, at der i dag er en ny sikkerhedssituation. De er derimod et tegn på, at man kan opnå samme sikkerhed ved også at tage højde for de humanitære behov,” siger han.
Højesterets beslutning sætter ikke en endegyldig stopper for militærets murbyggeri hverken ved Battir eller ved Cremisan. Men et byggeri vil kræve, at hele den juridiske proces begynder forfra, hvilket vil være en særdeles langtrukken affære.
