For fire år siden blev EU udvidet med Rumænien og Bulgarien. Nogen euforisk glæde i Vesteuropa gav udvidelsen ikke anledning til, for da havde man for længst fejret den store udvidelse mod øst med optagelsen af Polen, Tjekkiet, Ungarn og flere andre lande hinsides det gamle Jerntæppe.
Alligevel skulle de to lande ved Sortehavet også med for at gøre Europas samling nogenlunde komplet og den politiske succes total.
Velviljen over for Bulgarien og Rumænien var med andre ord netop af politisk karakter og ikke så meget andet. Ergo blev de to lande underlagt diverse restriktioner, som på papiret tog sig meget rimelige ud, da de naturligvis måtte leve op til fællesskabets standarder for demokratiske retsstater.
Især stillede man forskellige krav til landene for at optage dem i det forjættede Schengen-samarbejde og dermed give dem adgang til det grænseløse Europa, hvor frihed og retssikkerhed vistnok råder.
Den 1. marts i år skulle det være så vidt, at EU's østligste randområder kunne blive fuldgyldige medlemmer – hvis det altså ikke lige var for de betænkeligheder, som tyskere, franskmænd, hollændere og finner nu har fået ved at byde bulgarerne og rumænerne velkommen.
Landene erkender, at Bulgarien og Rumænien har anstrengt sig for at indfri forventningerne, og at de teknisk er klar til at håndtere det grænseløse Europas udfordringer, men kampen mod korruption lader meget tilbage at ønske!
Den reservation vækker vrede i Rumænien, hvor man kender tilstrækkelig meget til Vesten til at vide, at ikke mindst franskmændene burde feje for egen dør, før de gør det for andres. Altså kunne man godt som lederskribenten Michael Bird i det rumænske nyhedsmagasin The Diplomat mistænke de vesteuropæiske lande for populistisk egoisme:
"Det er vanskeligt at afgøre, om disse landes regeringer er oprigtigt bekymrede for den lokale situation i Rumænien, eller om de udnytter korruption, kriminalitet og terrorfrygt som undskyldning for at appellere til de fordomme, som mange af deres vælgere har om Rumænien og Bulgarien.
Med ophævelsen af handels- og investeringsbarriererne har Paris og Berlin intet at vinde ved de to landes optagelse i Schengen – men de har noget at tabe.
En udbredt opfattelse i dele af den vesteuropæiske offentlighed er, at Rumænien og Bulgarien kom for tidligt ind i EU, at de kun har gennemført overfladiske reformer for at tækkes Bruxelles' bureaukrater, og at de eksporterer kriminalitet.
Hvis de får lov til at komme ind i Schengen, er der en populistisk frygt for, at en flodbølge af hungrende, vanvittige og nøgne rumænere og bulgarere bevæbnet med tiggerskåle, hundehvalpe, babyer og harmonikaer vil skylle gennem gaderne i Paris, Berlin og Amsterdam og hver af dem øge befolkningens vrede og skærpe den yderste højrefløjs sprog."
Ligger der en vis sarkasme i Birds beskrivelse, så ligger der ikke mindre ironi i Mihai Iordanescus leder på det rumænske nyhedssite Nine O'Clock, hvor han skriver om sine landsmænds traditionelle fordomsfrihed og kulturelle åbenhed som "kilden til rumænernes beundring for det civiliserede, velstående, demokratiske og korrekte Vesten".
Nu får man imidlertid fornemmelsen af, at vesteuropæerne spænder korrektheden til det yderste, så man uvilkårligt må spørge, om rumænerne ikke bliver mere end almindeligt skuffede – over den kultur og civilisation, de ville være en del af, og som de har kæmpet for at tilslutte sig:
"Jeg tør ikke svare på dette spørgsmål, når jeg ser, at Rumænien nægtes adgang til Schengen-zonen, selvom syv EU-rapporter dokumenterer, at Rumænien lever op til alle tekniske betingelser for tiltrædelsen. Skaber de nye betingelser, der er af politisk snarere end teknisk karakter, ikke en diskriminerede præcedens, der vil underminere Europa? Vesten har sine store dyder såvel som sine "små" svagheder. Vi kender og respekterer de første, men vi må også forsvare os selv, så godt vi kan, over for de sidste, som vi kun lige er begyndt at øjne nu."
Et europæisk land – forsvarer sig over for Europa!
Peter Tudvad er forfatter og filosof og bor i Berlin. På denne plads skriver han hver uge om europæisk kultur- og værdidebat