”Vi er et muslimsk land, så vi bør også have en religiøs forfatning.” Med sin udtalelse ved en islamisk konference i Istanbul i mandags har den tyrkiske parlamentsformand, Ismail Kahraman fra regeringspartiet AKP, vakt voldsomt røre i Tyrkiet.
I går blev var der protest-demonstrationer foran parlamentet i Ankara, og ikke blot oppositionspartierne, men også hans eget islamistisk funderede Retfærdigheds- og Udviklingsparti, AKP, lægger afstand til udtalelsen. Den anses for at være udtryk for hans personlige holdning.
”Vi har sekularisme med i vores bestræbelser på at skrive en ny forfatning. Vi har ikke diskuteret at fjerne sekularisme fra forfatningen,” understregede AKP-politikeren Mustafa Sentop, formand for en kommission, som er i gang med at udarbejde et udkast til en ny forfatning, i går ifølge avisen Hürriyet.
Også næstformanden for partiets parlamentsgruppe, Naci Bostanci, så sig samme steds nødsaget til at fastslå, at ”AKP har ikke noget problem med sekularisme.”
Men i den tyrkiske opposition er man langtfra overbevist om, at det stemmer.
”De prøver at skabe en helt ny republik,” siger Riza Türmen, parlamentariker fra Det Republikanske Folkeparti CHP.
Oppositionspartiet, som blev dannet af republikkens grundlægger Mustafa Kemal Atatürk, tilslutter sig den forståelse af sekularisme, som han indførte.
”AKP har et ønske om at skabe en ny ensrettet, sunni-islamisk republik, hvor der ikke er plads til pluralisme,” siger Riza Türmen, som selv har siddet i forfatningskommissionen.
Der er bred enighed om , at der er brug for en ny forfatning, fordi den nuværende stammer fra tiden efter militærkuppet i 1980. Derfor arbejder en parlamentarisk kommission på det nævnte udkast til en ny.
Oppositionen mener, at præsident Recep Tayyip Erdogan og dennes AKP med hastige skridt bevæger sig i en autoritær og antidemokratisk retning. Og selvom partiet har nedtonet parlamentsformandens udtalelse, mener Riza Türmen, at den netop afspejler den retning, regeringen trækker Tyrkiet mod.
”Det er et land, hvor en enkelt gruppes overbevisninger og tro vil blive pålagt andre grupper, om nødvendigt med magt,” siger oppositionspolitikeren fra CHP.
Hans partiformand, Kemal Kiliçdaroglu, skrev på Twitter efter den opsigtsvækkende udtalelse, at sekularisme er en garant for religionsfrihed.
Men faktisk er den nuværende fortolkning af sekularisme i forfatningen i høj grad blevet brugt til det modsatte, nemlig diskrimination af religioner og måder at praktisere islam, som ikke passer med statens fortolkning af religionen, forklarer Özge Genç, forskningschef ved tænketanken Podem.
Det giver derfor god mening at tage et opgør med den nuværende forståelse af sekularisme, siger Özge Genç, som forsker i forholdet mellem religion og stat i Tyrkiet. Hun ser ikke parlamentsformandens udtalelse som et signal om, at grundlæggende omvæltninger er på vej i den nye forfatning, for intet i tidligere udkast tyder på, at sekularismen er på vej ud.
Men selvom forfatningen ikke nævner noget om islam som en statsreligion, har man et direktorat for religiøse anliggender, Diyanet, som prioriterer sunni-islam.
”Hvad vi skal bekymre os om, det er, om man vil be-holde statens religiøse institutioner eller ej. De bør ikke forblive, som de er nu, fordi især Diyanet strider med principper om religionsfrihed og en pluralistisk sekularisme,” siger Özge Genç.
Oppositionspolitikeren Riza Türme anerkender, at sekularismen er blevet misbrugt:
”Måden, man har brugt sekularisme på i Tyrkiet, har fået en autoritær dimension af og til; det kan man ikke benægte. Men det betyder ikke, at vi skal fjerne sekularismen. Det handler bare om, hvordan man anvender den. Vi skal anvende den rigtigt.”