Paryk kan erstatte tørklæde

I Berlin er der opstået et nyt fænomen blandt unge muslimske kvinder. I visse situationer vælger de unge kvinder at bruge paryk i stedet for tørklæde. Det handler om at omgå forbud og fordomme, lyder forklaringen

Frisør Sultan Ucglabar (stående) udlejer parykker, hvilket er blevet meget populært blandt muslimske singlekvinder mellem 20 og 40 år.
Frisør Sultan Ucglabar (stående) udlejer parykker, hvilket er blevet meget populært blandt muslimske singlekvinder mellem 20 og 40 år. Foto: Maria Thuesen.

Det lille lokale i det sydlige Berlin ligner enhver anden frisørsalon. Men kunderne bliver ikke modtaget på tysk. Der bliver hilst på tyrkisk. Indehaveren af salonen, Sultan Ucglabar, ordner hår på mange tyrkiske kvinder. Og nogle af dem ønsker mere end bare en klipning. Frisøren udlejer og sælger også parykker. Ifølge Ucglabar er det unge muslimske singlekvinder mellem 20 og 40 år, som er interesseret i den falske hårpragt.

LÆS OGSÅ: Burkaforbud er totalitært

Det ser ikke godt ud med tørklæde, når man vil ud sent om aftenen. Med paryk kan pigerne gemme sig, fortæller Sultan Ucglabar, der beskriver det tyrkiske miljø i Berlin som et samfund, hvor alle kender alle.

Så hvis en ung kvinde bliver set med tørklæde om dagen, men ikke om aftenen, vil der blive sladret bag kvindens ryg. Holdningen er, at hvis man er troende, skal man stå ved det. Også om aftenen.

Med paryk bliver de ikke så nemt genkendt. Så ser de anderledes ud, når de for eksempel går ud og danser eller sidder med nogen i et hjørne og sludrer, forklarer frisøren.

Lidt længere mod øst på Kottbusserdamm står to unge muslimske kvinder og sludrer uden for en frisørsalon. Gaden ligger i Neuköln, som er et berlinerkvarter med rigtig mange indvandrere specielt fra Tyrkiet. Frisørsalonen, hvor de to unge kvinder står, sælger også parykker. Den ene kvinde arbejder i salonen. De ønsker ikke, at deres navne kommer frem, men de fortæller, at de udmærket kender til unge muslimske kvinder, der bærer paryk i stedet for tørklæde. De to kvinder er begge muslimer, men bærer ikke selv tørklæde. De forklarer, at unge muslimske kvinder bruger parykker som et slags kompromis. De bærer tørklæde om dagen og skifter det så ud med en paryk om aftenen, når de skal i byen. Sådan forsøger de at leve op til presset hjemmefra på deres helt egen måde.

Det er ikke kun i Berlins tyrkiskprægede kvarterer, at man kan få en ny frisure eller hårfarve ved hjælp af en paryk. På den eksklusive boulevard Kurfürstendamm i Vestberlin ligger Haar.Manufaktur, hvor Petra Kalkstein har salonen fuld af kunder hver eneste dag. Frisøren har arbejdet med parykker i over 20 år. Håret er naturligt menneskehår i alle længder, former og farver. Og prisklasser. Blandt kunderne er der også unge muslimske kvinder.

De ønsker at dække sig til. Men de taler ikke så gerne om det. De siger bare, at de ønsker en paryk på grund af deres religion, og mere fortæller de egentlig ikke. Det skal jeg selvfølgelig respektere, fortæller Petra Kalkstein, der sørger for, at alt er meget diskret.

Kunderne møder aldrig hinanden i salonen, der ligger på fjerde sal, væk fra den travle shoppinggade fyldt med turister.

I den tyrkiske frisørsalon i den sydlige del af Berlin er en kunde kommet ind. En ældre kvinde i hvidt tøj med håret helt tildækket af et tørklæde. Hun kommer ikke for at blive klippet, men for at sludre med Sultan Ucglabar.

De to veninder mener ikke, at parykker er blevet en løsning på grund af presset hjemmefra. Det handler snarere om presset fra samfundet, der ikke accepterer brug af tørklæde, selvom det ikke er forbudt at have det på, mener den tildækkede kvinde.

Der, hvor min datter tager sin uddannelse, går det ikke at bære tørklæde. Det er ikke forbudt, men der er et uofficielt forbud. Man ved altid, at hvis man går med tørklæde, sætter det begrænsninger. Det er også sværere at få en bolig. Det oplevede jeg selv for 30 år siden, da jeg flyttede hertil, fortæller Sapulu Semayi.

Hun taler flydende tysk og har oplevet at blive lovet både job og bolig i telefonen. Men når hun dukkede op med tørklæde, blev hun afvist.

Det uofficielle forbud mod tørklæder er blevet mere fremtrædende efter terror-angrebet i New York den 11. september 2001, mener Nizar Romdhane, der er islamforsker ved Freie Universität i Berlin.

Det er en del af den globale konflikt mellem Vesten og islam, der har udviklet sig siden 11. september. Det betyder, at flere forsøger at nedtone deres tilhørsforhold til islam. Islam beskrives ofte negativt, den undertrykker kvinder og ønsker ikke demokrati, siger Romdhane.

Han er selv født og opvokset i Tyskland med tunesiske forældre.

Vi er nået dertil, hvor man flere steder i samfundet mere eller mindre afviser muslimer. De har problemer med at få en lejlighed. Eller bliver afvist til et job. I hverdagen har de negative oplevelser af det at være muslim.

Islamsymboler som tørklædet har efter hans mening fået en negativ værdi. Ifølge Nizar Romdhane er det forklaringen på, at unge muslimske kvinder vælger at smide tørklædet og bære paryk i stedet. Han mener, at kvinderne med paryk egentlig ønsker at bære tørklæde, men ikke kan, hvis de vil accepteres i samfundet. Nogle steder er det endda forbudt at bære tørklæde.

Paryk er et alternativ, så længe tørklædeforbuddet stadig eksisterer. Efter min mening er det ikke muligt at holde fast i det forbud. Enten bliver Tyskland et religionsdiktatur, eller også bliver det et religionsneutralt land, hvor man selv kan definere sin religion og offentligt vise religiøse symboler, så det ikke kun er et privilegium for kristne, siger forskeren.

Nizar Romdhane vurderer, at fænomenet med parykker vil gå i sig selv inden for en kort årrække. Han mener, at muslimer er nødt til at stå ved deres tro og så leve med de fordomme, der følger med.

Frisør Sultan Ucglabar bærer hverken tørklæde eller paryk. Hendes hår er klippet i en kort, smart frisure, og hendes ansigt er markeret med en let makeup. Både Sultan Ucglabar og hendes tildækkede veninde er enige om, at paryk ikke er en reel mulighed for den virkeligt troende.

Det er et forkert alternativ. Det har overhovedet ikke noget med tro at gøre, mener Sapulu Semayi.

De to tyrkiske kvinder kan dog godt forstå, at unge muslimer kan komme i situationer, hvor en paryk kan hjælpe. De tror, at det kun er i en kortere periode, at kvinder bruger paryk som alternativ til tørklæde.

Når de bliver gift og får børn, holder de op med det, siger Sultan Ucglabar.

udland@k.dk