Helgenkåringen af de to palæstinensiske nonner Mariam Bawardy og Marie-Alphonsine Ghattas, som fandt sted i går på Peterspladsen i Rom, er det seneste eksempel på pave Frans' bestræbelser på at sikre de kristnes vilkår i Mellemøsten. Selvom helgenkåringen formelt set intet har med politik at gøre, sender den sammen med Vatikanets anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat, som skete i torsdags, et vigtigt politisk signal om pavens stærke interesse i at forbedre den politiske situation i Mellemøsten.
Det vurderer Julian Pecquet, amerikansk journalist i USA's kongres for det arabiske nyhedsbureau Al-Monitor. Han mener, at pavens diplomati i Mellemøsten er drevet af ønsket om at sikre, at kristne befolkningsgrupper vil være i stand til at forblive i regionen.
”Pave Frans har ikke tøvet med at kaste sig ud i Mellemøstens blodige politik, lige siden han i september 2013 opfordrede til at faste og bede i en dag for at protestere mod de planlagte amerikanske angreb på Syrien. Senere har han anerkendt massakren på armenierne i 1915 som et folkedrab og gentagne gange opfordret til fred i regionen; alt sammen for at dæmpe spændingerne i de konflikter, der truer med at sønderrive den rige mosaik af kulturer, hvor de kristne engang blomstrede,” skriver han på Al-Monitors hjemmeside.
Den Arabiske Ligas ambassadør i Italien og til Vatikanet, Nassif Hitti, vurderer over for Al-Monitor, at pave Frans går så ekstra engageret ind i forholdet mellem israelere og palæstinensere, fordi andre lande ser ud til at have opgivet. Ifølge Vatikanets embedsmænd vil han udstille risikoen ved de ”frosne” konflikter:
”De er blevet acceptable. Det er nærmest blevet banalt med et vist niveau af vold, og det er ekstremt farligt. Det er den besked, de ønsker at sende til alle ambassadører og diplomater, der har noget at skulle have sagt i regionen,” siger Nassif Hitti.
Den israelske avis The Jerusalem Post hæfter sig ved, at pave Frans er langt mere uforudsigelig end sine europæiske forgængere, der som i pave Johannes Paul II's tilfælde placerede sig mere entydigt på Vestens side under den kolde krig.
”Han er i stand til at bede i Den Blå Moské i Istanbul og derefter tale om det armenske folkedrab. Han er ikke hæmmet af politisk korrekthed,” siger den tidligere italienske udenrigsminister Franco Frattini til avisen.
Massimo Franco, en anerkendt italiensk kommentator og forfatter til flere bøger om Vatikanet, er enig i, at pavens styrke ligger i, at han hidtil har undgået at vælge side i konflikterne. Pave Frans' opfattelse er tilsyneladende, at han bedst kan hjælpe de kristne ved at følge en uafhængig linje.
”Under denne pave vender Vatikanets udenrigspolitik mod syd,” siger han til The Jerusalem Post.
Foruden de to palæstinensiske nonner blev også en italiensk og en fransk nonne helgenkåret i går.