Valget af den første ikke-europæiske pave var på høje tid. Latinamerika, hvor pave Frans stammer fra, huser næsten halvdelen af verdens katolikker, nemlig 44 procent. Men den katolske kirke taber terræn til protestantiske konkurrenter både dér og andre steder.
Se blot på tallene: Evangelikalisme er den verdensreligion, der vokser hurtigst qua konverteringer en tendens, der ligger til grund for protestantismens store udbredelse i det traditionelt romersk-katolske Latinamerika. Protestanterne i regionen udgjorde kun 2,2 procent af befolkningen i 1900, men 16,4 procent i 2010. Væksten er primært sket på bekostning af katolikkerne, hvis befolkningsandel er gået fra 90,4 procent til 82,3 procent.
LÆS OGSÅ: Anerkender protestantiske præster paven?
Den katolske kirke er opmærksom på konkurrencen, men er plaget af en kronisk mangel på præster. I stedet er helgengørelsen blevet en vigtig måde at fastholde de troende på.
Valget af en latinamerikansk pave matcher et tidligere skifte i den geografiske fordeling af nye helgener. Siden begyndelsen af det forrige århundrede og tydeligst siden Johannes Paul IIs pavedømme 1978-2005 er Italiens og andre europæiske landes dominans på helgen-området svundet ind. Det kommer til udtryk i de to stadier i helgengørelsen: saligkåringen (det første stadium i processen, som er det, Johannes Paul II selv befinder sig på nu) og helgenkåringen.
Rationalet bag dette skifte er at lade nationale helgener inspirere katolikkerne og dermed modgå konkurrencen fra protestanterne, især evangelisterne. Fænomenet fremtræder tydeligst i Latinamerika, men gælder også Nordamerika, Asien og Afrika. Vi tror, at udnævnelsen af en latinamerikansk pave har samme underliggende motiv: at kappes med den voksende trussel fra protestantismen i denne region.
Idéen om at anvende helgener i kappestriden med evangelisterne i Latinamerika går langt tilbage. Munkene, som fulgte med de spanske erobringstropper, indførte skytshelgener i hvert eneste lokalsamfund. Koblet med den konstante mangel på præster blev helgentilbedelsen i Latinamerika mere indlejret i denne regions kultur end i Europa.
I 1992 omtalte Johannes Paul II de evangeliske grupper i Latinamerika som glubske ulve, der lokkede latinamerikanske katolikker væk fra den romerske kirke. Han fordømte de enorme pengesummer anvendt på evangeliske missionskampagner rettet specifikt mod katolikker. Hans bekymring over den protestantiske konkurrence i Latinamerika var og er forståelig, især i Brasilien, Chile og Guatemala, som har oplevet en stor øgning af evangeliske tilhængere.
Johannes Paul II ændrede helgengørelsesprocessen dramatisk. Han saligkårede personligt 319 ikke-martyrer mod i alt blot 259 under de foregående paver lige siden 1585. Han kårede også 80 helgener mod et tidligere samlet antal på 165. Pave Benedikt XVIs store antal helgener, nemlig 44, under sit pontifikat 2005-2013, afspejler mest af alt det store lager af saligkårede, som Johannes Paul II efterlod. For eksempel blev Johannes Paul II selv saliggjort blot seks år efter sin død.
Hvad angår rivaliseringen fra protestantisk side, har hovedtrækket ved de to forrige paver været skiftet væk fra den traditionelle europæiske dominans i geografisk fordeling af salige. Under Johannes Paul II og Benedikt XVI var andelen af saligkårede ikke-martyrer fra Latinamerika 10,5 procent, i Nordamerika var den 4,6 procent, i Asien 3,9 procent og i Afrika 1,9 procent. Tilsvarende stod Latinamerika for 9,8 procent af helgenkåringerne af ikke-martyrer mod 6,6 procent i Nordamerika, 4,1 procent i Asien og 0,8 procent i Afrika. Tidligere paver havde derimod kun kåret en håndfuld salige fra disse regioner.
Pave Frans vil besøge Brasilien til juli for at medvirke på Verdensungdomsdagen. Der har været forlydender om, at han vil besøge andre latinamerikanske lande i år, heriblandt sit hjemland, Argentina.
Ifølge Pew Forum on Religion and Public Life har Brasilien den største katolske befolkning i verden. Til sammen befinder 26 procent af verdens katolikker sig i Brasilien, Mexico og Argentina. Men Latinamerikas katolske befolkningstal synes at være faldende på grund af faldende fødselstal og omvendelser fra katolicismen.
Kombinationen af den højeste andel af katolikker i verden og et fald i andelen af religiøse tilhængere sætter pave Frans i et strategisk dilemma. Enten kan han fokusere på at vinde Latinamerika tilbage til den katolske kirke, eller han kan satse mere langsigtet på Afrika syd for Sahara, hvor befolkningsvæksten har været større end i resten af verden, og katolicismen nu vokser hurtigst. Hvor skal de næste helgener komme fra?
Robert J. Barro underviser i økonomi på Harvard University og er seniorstipendiat på Stanford Universitys Hoover Institution. Han har skrevet denne artikel sammen med Rachel M. McCleary, der er seniorforskningsstipendiat på Harvard Universitys Kennedy School of Government og forskningsstipendiat på Stanford Universitys Hoover Institution.Oversat af Sara Høyrup