Pigeliv efter Boko Haram

Det er vidt forskellige skæbner, der venter de piger, der er undsluppet fra Boko Haram-bevægelsen

Der lyder hvin og hyl, da 21 unge piger forsigtigt dypper deres tæer i det indbydende blå vand. Poolen hører til The American University of Nigeria (Nigerias Amerikanske Universitet), et af Afrikas mest ansete universiteter. Og ikke et sted, de 21 piger fra landsbyen Chibok nogensinde troede, at de skulle kalde deres hjem.

”Jeg havde aldrig drømt om, at jeg ville gå på en skole som denne,” siger Grace.

Hun elsker, at der er aircondition, god mad og tid til at dyrke sport. Men allerbedst synes hun om de dygtige lærere, der gør skolegangen interessant.

”Da vi i sommer hørte, at nogle af pigerne var tilbage i Chibok og levede i frygt for nye angreb, besluttede vi at samle penge ind til deres uddannelse,” siger Margee En-sign, præsident for universitetet.

”Det endte med, at vi kørte til Chibok og tilbød forældrene at betale for deres døtres uddannelse.”

Efter kidnapningen var forældrene dog bange for at sende deres døtre tilbage til skolebænken, så Margee Ensign lovede at sørge ikke bare for pigernes uddannelse, men også deres sikkerhed. Derfor er Grace og de andre piger under konstant opsyn fra en eller flere værger.

At universitetet har påtaget sig ansvaret for 21 undslupne piger, handler ikke bare om at vise medfølelse og hjælpe andre i nød. Det handler ifølge Margee Ensign om aktivt at bekæmpe Boko Haram.

”Navnet 'Boko Haram' betyder, at uddannelse er en synd. Det budskab ønsker vi at kæmpe imod, og ved at uddanne Chiboks piger vinder vi en stille, men vigtig sejr over Boko Haram,” mener Margee Ensign.

Andre af de undslupne Chibok-piger er flyttet til mere sikre dele af Nigeria med deres familier, og nogle få er rejst til udlandet for at studere. Men det er ikke alle de piger, der undslipper Boko Haram, som øjner en bedre fremtid.

16-årige Ladi og hendes tre veninder stak af fra Boko Harams velbevogtede lejr efter flere måneders fangenskab. Nu er de spredt ud i forskel-lige flygtningelejre i Nigeria og Cameroun.

Ladi vil gerne begynde i skole igen. Og hun vil gerne væk fra den flygtningelejr i Yola, hvor hun nu sover på et lille værelse med fem voksne mennesker og en baby.

Ladis forældre døde, da hun var lille, og hun ved ikke, om hendes bedstemor overlevede angrebet på deres landsby i september sidste år. Hun har ingen anden nær familie, men har hørt fra en fætter i storbyen Kano, der måske kan hjælpe.

”Han siger, han vil prøve at betale min skolegang, hvis jeg kommer til Kano, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal få penge til at rejse dertil,” siger Ladi.

En rapport fra organisationen The International Center for Investigative Reporting (Det Internationale Center for Undersøgende Journalistik), viser, at uledsagede børn i Nigerias flygtningelejre let bliver ofre for seksuelt misbrug eller solgt som gratis arbejdskraft.

”Vi har 20.000 flygtninge alene i den her lejr, og vi forsøger at holde øje med de uledsagede børn,” siger Genesis, som arbejder i lejren.

Men han indrømmer, at det er svært, når hver dag byder på basale problemer som mangel på madrasser, myggenet og mad.

Tilbage i poolen ved det amerikanske universitet har Grace kastet sig i vandet med de andre piger. Bagefter glæder hun sig til at ringe til sine forældre og fortælle om den første svømmetime.