Pigtråd truer stabiliteten i middelhavslande

Hele den østlige middelhavsregion risikerer kaotiske tilstande, hvis de europæiske lande fortsætter med at lukke grænserne, advarer eksperter

Det er decideret farligt at erstatte en fælles europæisk byrdefordeling i flygtningekrisen med pigtrådshegn.
Det er decideret farligt at erstatte en fælles europæisk byrdefordeling i flygtningekrisen med pigtrådshegn. Foto: CHINE NOUVELLE/SIPA.

Det er kortsigtet og decideret farligt at erstatte en fælles europæisk byrdefordeling i flygtningekrisen med pigtrådshegn.

Det mener en række internationale eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med.

”Migrationskrisen er et sikkerhedsspørgsmål, som skal ses i sammenhæng med alle de øvrige geostrategiske og sikkerhedspolitiske forhold, der påvirker situationen i Syrien. Derfor kan man ikke bare fokusere på migrationskontrol,” siger Gregor Noll, professor i international ret ved Lunds Universitet i Sverige.

Syrien er ikke kun slagmark for en fem år lang borgerkrig, men også for et regionalt magtspil, hvor Rusland støtter den syriske præsident Bashar al-Assad, mens Tyrkiet vil af med Assad-styret og desuden for alt i verden vil undgå oprettelsen af et autonomt kurdisk område i Syrien.

Senest er det de russiske bombardementer af byen Aleppo i det nordvestlige Syrien, som siden slutningen af januar har drevet titusinder af mennesker på flugt mod Tyrkiet.

”Forhold mellem Rusland og Tyrkiet er blevet mere og mere foruroligende, efter at Tyrkiet skød et russisk jagerfly ned i december. De titusinder af flygtninge, som er strømmet mod Tyrkiet, er et resultat af Ruslands bombardementer, og når Tyrkiets præsident Erdogan lukker grænsen for dem, så de må blive i Syrien, handler det heller ikke kun om migration, men også om magtspillet med Rusland,” siger Gregor Noll.

Den skrøbelige våbenhvile, som trådte i kraft natten til lørdag, skulle gøre det muligt at komme lokalbefolkningen til undsætning med humanitær hjælp. Men efter blot 48 timer indløb de første meldinger om formodede brud på våbenhvilen.

I denne eksplosive situation er det kortsigtet, når for eksempel Østrig og de fire Visegradlande ensidigt enes om at lukke Balkanruten og grænsen mellem Makedonien og Grækenland, mener iagttagerne.

”Fem millioner syrere er flygtet til deres nabolande: Jordan, Libanon og Tyrkiet. Yderligere næsten syv millioner syrere er internt fordrevet i deres eget land. Europa tror, at det hjælper at bygge hegn, men risikoen er, at hele den østlige middelhavsregion bliver fuldstændig destabiliseret. Vi har allerede set konsekvenserne af destabilisering i Afghanistan, Irak og Libyen. Ønsker vi at se den samme situation i Libanon? Politikerne bliver nødt til at træffe upopulære beslutninger, ellers vil vi om kort tid stå i en situation, der er mangefold værre,” siger professor Philippe Fargues, leder af centret for migrationspolitik ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze i Italien.

”Det er langtfra utænkeligt, at flygtningepresset på Libanon kan genantænde den borgerkrig, som hærgede landet mellem 1975 og 1990. Det kan føre til millioner af nye flygtninge,” siger også Thomas Spijkerboer, professor i migrationsret ved Det Frie Universitet i Amsterdam i Holland.

Det er for at forhindre et græsk flygtningekaos, at EU-Kommissionen og Angela Merkel fortsat forsøger at skabe en koordineret europæisk indsats. Mandag skal et nyt topmøde mellem EU og Tyrkiet forsøge at optrappe gennemførelsen af den handlingsplan fra oktober, hvor Tyrkiet lovede at forhindre flygtningene i at sejle til Grækenland. Og de, der alligevel når de græske øer, skal kunne sendes tilbage til Tyrkiet.

Til gengæld skal EU-landene tage imod flygtninge direkte fra Tyrkiet. Men de 160.000 flygtninge, som EU-landene allerede har besluttet at fordele mellem sig, mødes med frontal modstand i mange landes befolkninger, og kun 500 flygtninge er blevet omfordelt otte måneder efter beslutningen.

”De europæiske landes eneste plan ser ud til at være at opbevare dem i Grækenland og Tyrkiet,” siger Philippe De Bruycker fra Institut for Europæiske Studier ved Belgiens Frie Universitet i Bruxelles i Belgien.

”Men hvis grænserne til Grækenland definitivt lukkes, vil vi have en million flygtninge i landet om et år, og det vil stadig være et europæisk problem. Vi vil så bare blive nødt til at sende katastrofehjælp til landet og evakuere en del af flygtningene af humanitære årsager,” siger Phlippe De Bruycker.