Remedio Ramirez lider ikke længere af store smerter som følge af sin kræftsygdom. Siden juni har hendes egen læge kunnet ordinere morfinpræparater til hende, så den 73-årige kvinde ikke længere behøver at rejse fire timer til Mexico City og fire timer tilbage igen for at få en recept hos en læge i hovedstaden.
Mexico er det seneste eksempel på en revolution, som mange andre lande endnu har til gode. I juni lempede landet sin lovgivning om narkobekæmpelse, så kræftpatienter og andre, der lider af store smerter, kan få lindring.
”Dette er rigtig gode nyheder for patienterne og deres familier. Det vil forbedre adgangen til basismedicin for titusinder af mennesker, der har måttet leve med unødvendige lidelser,” sagde Diederik Lohman, direktør i menneskeretsorganisationen Human Rights Watch efter Mexicos lovændring.
Human Rights Watch har inden for de seneste år gjort palliativ pleje og smertestillende behandling for alvorligt syge patienter til en del at sit arbejde for menneskerettigheder i verden.
Og nu har Verdenssundhedsorganisationen WHO offentliggjort tal, der understreger problemets omfang. Kun 14 procent af de 40 millioner mennesker i verden, som har brug for palliativ pleje og smertebehandling, har adgang til det.
Det er især i fattige lande eller mellemindkomstlande som Mexico, at de syge må leve med ofte uudholdelige smerter, fordi sundhedssystemet ikke er udstyret til at tage sig af de døende. Eller fordi krigen mod narko har fået landene til at indføre så stærke restriktioner på handel med morfinpræparater, at smertelindring bliver næsten umulig.
”Vi forsøger at skabe opmærksomhed om, at landene ikke kun er forpligtet til at bekæmpe narko, men også til at sikre befolkningernes adgang til smertebehandling,” siger Belinda Loring, teknisk ekspert i palliativ pleje ved WHO i Genéve i Schweiz.
WHO har netop udsendt et fakta-ark om palliativ pleje.
”Andre initiativer er også på trapperne, herunder internationale retningslinjer om palliativ pleje samt en manual til lande, som endnu ikke har udviklet palliativ pleje. Vi identificerer også lokale projekter, som kan være lærerige for andre. For eksempel har Uganda udviklet uddannelser, der kan benyttes af andre afrikanske lande,” siger Belinda Loring.
Situationen er særligt vanskelig for børn, understreger WHO, som anslår, at 98 procent af de børn, som har brug for palliativ pleje, lever i fattige lande, heraf halvdelen alene i Afrika.
”Men i rige lande kan det være langt vanskeligere at se børns død i øjnene end i fattigere lande, hvor man i højere grad oplever børnedødelighed som et livsvilkår,” siger WHO's ekspert.
Professor i palliativ medicin på Rigshospitalets kræftafdeling, Per Sjögren, som indtil for nylig var næstformand i Den Europæiske Sammenslutning for Palliativ Pleje, EAPC, er enig.
”Palliativ pleje af børn er et helt nyt område, som vi først nu er ved at tage hul på, også i Vesteuropa. Det er meget positivt, at WHO nu kommer langt stærkere på banen i forbindelse med palliativ pleje og understreger betydningen af at integrere palliativ pleje i det samlede sundhedssystem. Selv i Danmark, hvor Sundhedsstyrelsen i 2011 anbefalede at gøre palliativ pleje til en bærende del af sundhedssystemet, har vi stadig brug for at udbygge beredskabet og etablere flere enheder,” siger Per Sjögren.
Danmark har 18 hospicer med tilsammen 229 sengepladser. Der findes ingen officielle tal for behovet for palliativ pleje, men EAPC anslår generelt behovet for sengepladser for både kræftpatienter og andre patienter med palliative plejebehov til mellem 80 og 100 senge pr. million indbyggere, svarende til et behov for 500 senge i Danmark.
Irland, Island og Belgien har Europas højeste dækningsgrad med 18 hold af plejere pr. million indbyggere. Danmark befinder sig længere nede af stigen med i alt 27 hold, svarende til 5,4 pr. million indbyggere. Ifølge EAPC burde Danmark have 56 specialiserede hold.