Polens ambassadør om EU-kritik: Vi bliver misforstået ligesom Danmark

Vesteuropa har det med at betragte Polen som en stor sort plet i en fjern post-kommunistisk region, hvor man aldrig helt ved, hvad der gemmer sig, mener den polske ambassadør i Danmark, Henryka Moscicka-Dendys. - Foto: Petra Theibel Jacobsen

Nu siger jeg det meget direkte. Jeg synes, at Vesteuropa indimellem betragter Polen gennem stereotype linser - som den her store sorte plet i en fjern postkommunistisk region.
Henryka Moscicka-Dendys

Når politikere fra Vesteuropa kritiserer polske lovændringer for at være antidemokratiske, skyldes det gamle fordomme om det postkommunistiske land, mener landets ambassadør i Danmark Henryka Moscicka-Dendys

Henryka Moscicka-Dendys er generelt glad for Danmark, men lige for tiden er den 38-årige ambassadørs medfølelse særlig stor.

Mens internationale medier har fordømt den danske regerings asylstramninger og slået skår i billedet af det lille eventyrland, har fremtrædende EU-politikere beskyldt en række nye polske love for at være antidemokratiske. Og ligesom fordømmelsen af Danmark ifølge flere iagttagere er misforstået og ude af proportioner, ja, så er den aktuelle kritik af Polen mest af alt baseret på fordomme, mener ambassadøren.

”Nu siger jeg det meget direkte. Jeg synes, at Vesteuropa indimellem betragter Polen gennem stereotype linser - som den her store sorte plet i en fjern postkommunistisk region, hvor man aldrig helt ved, hvad der gemmer sig,” siger hun.

”Det er noget, den polske regering, og ikke bare regeringen, er meget berørt af.”

Forholdet mellem Polen og EU er blevet stærkt forværret, efter at det nationalkonservative parti Lov- og Retfærdighedspartiet, PiS, med et spinkelt flertal i det polske parlament kom til magten ved valget i oktober. Partiet har vedtaget en række kontroversielle love, herunder en ny medielov, der giver regeringen kompetence til at udpege ledelse og bestyrelse på statsejet tv og radio. Derudover har regeringen fået vedtaget en lov, der hindrer indsættelsen af fem dommere i forfatningsdomstolen udpeget af den tidligere liberale regering, og indsat egne kandidater. Samtidig skal forfatningsdomstolen nu have to tredjedeles flertal mod simpelt flertal for at kunne blokere vedtagelsen af en ny lov.

Flere fremtrædende tyske EU-politikere har blandt andre kritiseret landet, og Polens justitsminister har svaret igen ved at henvise til polakkernes smertelige erindring om Nazitysklands besættelse af landet under Anden Verdenskrig. EU-Kommissionen vil nu undersøge, om Polen lever op til principperne for en retsstat.

Hvorfor er disse lovændringer så vigtige, at I er villige til at opleve så megen modstand?

”Forandringerne kommer efter en lang periode med stabilitet i Polen, så jeg forstår godt, at der er en form for uro i forhold til, i hvilken retning forandringerne vil bevæge sig. Måske har vi været lidt for dårlige til at kommunikere. Men folk lader til at dømme de nye love ud fra, hvad de tror de handler om,” siger hun.

”Tag eksemplet med ændringen af medieloven. Den handler om statens ejendomsret over statsejede medier, men bliver tolket som en krænkelse af ytringsfriheden, hvilket overhovedet ikke er tilfældet. Der er lignende systemer i andre lande såsom Frankrig, som er demokratisk og samtidig udøver statslig magt over offentlige medier.”

Henryka Moscicka-Dendys understreger også, at lovændringerne i forhold til landets forfatningsdomstol er blevet præsenteret for Venedig-kommissionen, et rådgivende organ under Europarådet, og regeringen venter nu på kommissionens vurdering.

”Så jeg synes, den polske regering viser, at den er villig til at samarbejde, og at den er et dedikeret medlem af EU-familien.”

Artiklen fortsætter under billedet

Vesteuropa skal arbejde med sine fordomme over for Polen, mener Henryka Moscicka-Dendys. Her er hun fotograferet på ambassaden nord for København med udsigt over Øresund. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Siden Polen blev EU-medlem i 2004, har landet oplevet massiv økonomisk fremgang og er blevet udråbt som en af unionens største succeshistorier. Nu regeres landet af et parti, som har lagt sig ud med EU. Hvad er det for et EU-medlem, Polen ønsker at være?

”Vi tror på et Europa bestående af nationer, som sammen markerer sig på den globale scene, men hvor den nationale suverænitet er sikret. Lov- og Retfærdighedspartiet er i virkeligheden meget gaullistisk,” siger Henryka Moscicka-Dendys og henviser til den politiske strømning i Frankrig i midten af det 20. århundrede, som var inspireret af den daværende præsident Charles de Gaulle.

Det centrale mål for de Gaulle var den franske nations storhed, som alt andet skulle underordnes, og en stærk udøvende magt skulle forhindre indre splid og dermed nationens svækkelse.

”Jeg har et problem med, at vores regering bliver kaldt nationalistisk. Nationalisme har alt for mange negative konnotationer til de autoritære regimer, som skabte store problemer i det 20. århundrede. Men det er rigtigt, at vi ønsker, at der skal være grænser for europæisk indblanding, når det handler om emner, som nationalstaten selv kan løse. I en EU-klub med 28 medlemmer er det ikke altid nemt at gøre alle tilfredse. Men det er en opfattelse, som Charles de Gaulle beskrev for 50 år siden, og som i virkeligheden er skattet af mange medlemsstater,” siger hun.

Den nye regering taler meget om polske værdier og om at være stolt af den polske historie. Hvad ligger der i det?

”Mange polakker mener, at familien er samfundets kerne, og det er helt klart en af regeringens store prioriteringer at styrke familien, så vi sikrer en traditionel udvikling i samfundet. Vi har et demografisk problem i forhold til befolkningstilvækst. Religion er også vigtig for regeringen, fordi den hænger sammen med traditionen. Den katolske kirke er en stærk søjle i det polske samfund, og især i det 19. århundrede, da Polen forsvandt fra landkortet og blev delt mellem Rusland, Prøjsen og Østrig-Ungarn, holdt kirken fast i nationale værdier og sørgede for at bevare sproget og kulturen, og siden da har kirkens rolle og religion været en særlig del af Polen,” siger ambassadøren, som selv er katolik og går til gudstjeneste i Sankt Ansgars Kirke, den katolske domkirke i Bredgade i København.

Jaroslaw Kaczynski, formand for regeringspartiet Lov- og Retfærdighedspartiet langede kort før jul ud efter den del af befolkningen, som er imod partiets lovændringer og kaldte dem for ”forrædere”. Er der ikke en frygt for, at det polske samfund blot bliver yderligere splittet af den slags udtalelser?

”Det afgørende er, at Polens moderniseringsproces efter Berlinmurens fald i 1989 gik meget hurtigt. Der er et stort gab i det polske samfund mellem dem, der har draget nytte af landets modernisering, og dem, der ikke har fået meget ud af forandringerne. Hr. Kaczynskis udsagn virker hårde, men han har en meget klar fornemmelse for de sociale problemer og de mange mennesker, især ældre i landområderne, som føler sig ladt tilbage efter den hastige modernisering.”