Prævention og trosfrihed kolliderer i USA

ARKIVFOTO. Du skal have pulsen op og dyrke motion af mindst 10 minutters varighed ad gangen, hvis du vil leve ...

Præventionsdebatten i USA rammer lige ned i konservative kernetemaer som religionsfrihed, forplantningspolitik og regeringens indgriben i private anliggender, og den stiller republikanere og den religiøse højrefløj over for demokratiske politikere, kvindegrupper og liberale meningsdannere. Foto: Kristian Brasen/ Denmark / Scanpix

USAs højesteret skal afveje arbejdstageres ret til prævention kontra virksomheders ret til trosfrihed

Debatten om den rette balancegang mellem retten til prævention og retten til trosfrihed er igen kommet på dagsordenen i USA. Det sker, efter at landets højesteret forleden bekendtgjorde, at den med udgangspunkt i to konkrete sager vil vurdere, om ejere af private virksomheder med henvisning til religionsfriheden må nægte at bidrage til den del af deres medarbejderes forsikringspolicer, der dækker udgifter til p-piller, sterilisation og anden godkendt prævention.

Begge sager omhandler en bestemmelse i præsident Barack Obamas store sundhedsreform, der sikrer, at alle forsikringspolicer, både private og arbejdsgiverbetalte, dækker kvinders udgifter til prævention. Efter et voldsomt pres fra højrefløjen og den katolske kirke fritog præsident Obama i februar 2012 religiøse institutioner såsom katolske hospitaler og universiteter delvist fra at opfylde bestemmelsen, og nu påberåber enkelte virksomheder sig samme rettighed.

De to virksomheder, hvis sager nu kommer for højesteret, er den landsdækkende familieejede hobbykæde Hobby Lobby, der drives i overensstemmelse med bibelske principper, og det mennonit-ejede snedkerfirma Conestoga Wood Specialties. Begge virksomheder opponerer især imod indirekte at støtte kvindelige medarbejderes brug af fortrydelsespiller, som forhindrer befrugtede æg i at sætte sig fast i kvindens livmoder, og som nogle sidestiller med abort.

Præventionsdebatten rammer lige ned i konservative kernetemaer som religionsfrihed, forplantningspolitik og regeringens indgriben i private anliggender, og den stiller republikanere og den religiøse højrefløj over for demokratiske politikere, kvindegrupper og liberale meningsdannere.

Et alvorligt princip er på spil, siger den kendte konservative klummeskribent Charles Krauthammer.

Loven tvinger os til at gå på kompromis med noget, som vi ud fra vores religion opfatter som en form for mord, siger han til Fox News.

Andre stemmer i debatten fremfører, at en ansat i en privat virksomhed har en ret til ikke at ligge under for chefens religiøse overbevisning.

Højesterets udfordring er nu at erkende det virkelige angreb på religionsfriheden, som der her er tale om navnlig private virksomheders og virksomhedsejeres påberåbelse af en hidtil uhørt ret til at trække ejernes religiøse synspunkter ned over hovedet på ansatte, der ikke deler dem, lyder det i en leder i avisen The New York Times.

Andre advarer, at der kan blive tale om en glidebane, hvis højesteret bevilger private virksomhedsejere retten til at plukke de dele ud af sygeforsikringer, som de med henvisning til deres gudstro ikke billiger.

Hvis ansattes sygeforsikringer skal være tro mod virksomhedsejernes religiøse overbevisninger, hvad sker der så, hvis din chef ikke tror på vaccinationer, spørger eksempelvis kommentatoren Jessica Valenti i The Nation.

Ifølge en måling fra analyseinstituttet Rasmussen Reports modsætter 51 procent af amerikanerne sig det såkaldte præventionsmandat. 38 procent mener derimod, at virksomheder skal være lovmæssigt forpligtede til at forsikre deres ansatte med policer, der inkluderer alle godkendte former for prævention.

Højesteret hører parterne i de to sager i det tidlige forår og offentliggør formentlig sin afgørelse i juni.