Pressefriheden er udfordret – også i Europa

I dag markeres pressefriheden verden over, men der er ikke meget at fejre. Terrorgrupper og autoritære regimer er skyld i, at det år for år bliver farligere at være journalist

Terrorgrupper og autoritære regimer er skyld i, at det år for år bliver farligere at være journalist
Terrorgrupper og autoritære regimer er skyld i, at det år for år bliver farligere at være journalist.

Den egyptiske fotojournalist Mahmoud Abu Zeid har tilbragt næsten tre år i fængsel efter at have fotograferet landets sikkerhedsstyrkers voldelige fremfærd ved en protestaktion i Kairo. Han er blevet tortureret og sidder i øjeblikket på anklagebænken.

Mahmoud Abu Zeid er en af de ni journalister, som Amnesty International vil sætte særligt fokus på i anledning af verdens pressefrihedsdag i dag, men hans situation er langtfra enestående.

Journalister over hele verden arbejder under svære vilkår, og pressefriheden er i dag mere under pres, end den har været i de seneste 12 år, viser en rapport fra den amerikanske tænketank Freedom House. Der er grund til at være bekymret over udviklingen, mener Jesper Højberg, direktør i International Media Support, der støtter lokale medier i lande, hvor journalister er under pres.

”Der dræbes en journalist om ugen på verdensplan, og mange steder tillader repressive regeringer og islamistiske grupper ikke frie og uafhængige medier,” siger Jesper Højberg.

Rapporten fra Freedom House viser, at Mellemøsten er et af de områder, hvor det er sværest at være journalist. Selv i de lande, der ikke er plaget af konflikter og terrorangreb, står det skidt til, hvor blandt andre Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Iran kan nævnes.

Men pressefriheden er ikke alene på tilbagetog i autoritære regimer langt fra Danmark.

Gennem de seneste 10 år er Europa det kontinent, som har oplevet den største tilbagegang i pressefriheden, viser rapporten. Det skyldes til dels sidste års terrordrab på de otte tegnere og redaktører på satiremagasinet Charlie Hebdo i Frankrig, men også strammere statskontrol fra flere europæiske regeringer.

”I takt med at sikkerhedsspørgsmålet bliver mere tilstedeværende, har flere og flere regeringer i Europa indført restriktive love, der også vil ramme journalister,” siger Jesper Højberg med henvisning til, at for eksempel den franske regering med undtagelsestilstanden efter det seneste terrorangreb i Paris i november har fået særlige beføjelser, hvad angår overvågning.

Tyrkiet er dog det land i rapportens europæiske del, hvor pressefriheden har de trangeste kår, hvilket kommer til udtryk i præsident Recep Tayyip Erdogans hårde kurs over for regeringskritiske medier og journalister. Historien viser, at pressen er det første offer, når der er konflikter i landet, siger journalist og Tyrkiet-ekspert Deniz Serinci.

”Når den kurdiske konflikt blusser op igen, er det ikke overraskende, at det går ud over pressen. Det er dem, der piller ved statens tabuer og undergraver statens narrativ, uanset om det handler om det kurdiske spørgsmål, det armenske folkedrab eller Syrien-konflikten. De tyrkiske journalister ender med at tilpasse deres journalistik, fordi de ikke vil risikere, at deres medier lukkes,” siger Deniz Serinci.

Selvom forholdene har været nedadgående for journalister, og kun ét ud af syv mennesker i verden lever i et land med en fri presse, bliver der gjort noget for at vende tendensen, fortæller Jesper Højberg:

”Når man kigger rundt i verden, kan det være svært at finde lyspunkter. Men ét af FN’s nye bæredygtige udviklingsmål handler om adgangen til fri information. Det er forhåbentlig en begyndelse til, at verdens regeringer vil arbejde for at fremme pressefriheden.”