Potentielle jihadister er unge og ofte mindreårige. 4 ud af 10 er piger, hver anden er konvertit, og radikaliseringen kommer som et lyn fra en klar himmel snarere end som kulminationen på en fundamentalistisk religiøs praksis.
Det konkluderer det franske indenrigsministerium på baggrund af profilen på de 3645 personer, som siden april sidste år er blevet indberettet til den særlige telefonlinje Stop Jihadismen.
Indenrigsministeriets hotline blev oprettet sidste forår som led i en plan for bekæmpelse af radikalisering. Alle, der ser tegn på islamistiske tendenser i sin familie eller omgangskreds, kan ringe til nummeret og få rådgivning om, hvorvidt de bør henvende sig til for eksempel sociale myndigheder eller til politiet. Statistikken, der er renset for dobbeltanmeldelser og grundløse indberetninger, tegner et bredt billede af radikaliseringen i Frankrig.
”En analyse af tallene bekræfter det, som allerede blev antydet i profilerne på kendte jihadister i Frankrig, nemlig at radikaliseringen ikke er knyttet til praktisering af islam. Over halvdelen af jihadist-aspiranterne er konvertitter, som har stiftet bekendtskab med religion ganske kort tid før, at de blev radikaliseret,” skriver dagbladet Le Monde, som har haft adgang til indenrigsministeriets tal.
Resultatet overrasker ikke eksperter, der arbejder med radikalisering i Frankrig, som i år har været udsat for to islamistiske terrorangreb.
”Det bekræfter det, jeg har konstateret i min forskning. Jihadister og potentielle terrorister udspringer ikke af de fundamentalistiske salafistmiljøer,” siger Raphal Liogier, politolog og islamspecialist ved Institut for Politisk Videnskab i Aix en Provence.
”Som vi har set med gerningsmændene bag attentaterne i Frankrig, er det snarere en ungdomskriminel end en religiøs løbebane, der karakteriserer dem, og det er ikke i salafistiske moskéer, at terroristerne bliver radikaliseret. Salafismen vil for eksempel aldrig acceptere kvindelige terrorister, og terror betragtes ofte som et udtryk for modernisme, som salafisterne tager afstand fra. Derfor rammer man også ved siden af med de lukninger af moskéer og indgreb mod salafistiske imamer, som nu gennemføres efter attentaterne i Paris,” mener Raphal Liogier.
Siden indførelsen af undtagelsestilstand efter terrorangrebet i Paris den 13. november er 25 moskéer blevet ransaget, og mindst to er blevet lukket. Flere imamer er sat i husarrest. Senest har sammenslutningen af borgmestre i Frankrig anbefalet at bekæmpe terror ved at styrke den franske verdslighedsmodel og for eksempel afskaffe svinekødsfrie menuer i skolekantinerne, men også julekrybber i offentlige bygninger.
”Det er absolut uden effekt,” mener Raphal Liogier.
”Terrorister, som vi har set det med både Abdelhamid Abaaoud, der planlagde attentaterne i Paris, og brødrene Kouachi fra angrebet på Charlie Hebdo (i januar), har ikke teologiske studier eller religiøs praksis bag sig. De er kriminelle, som pludselig bliver omvendt og lader skægget vokse, men det er ren facade, ikke et resultat af religiøs tro. Der kan være andre grunde til at gribe ind mod salafismen, men det bekæmper ikke terrorismen,” mener Raphal Liogier.