Rapport: Dansk bistand til palæstinensere rammer ved siden af målet

”Der er ikke sket overordnede fremskridt hen mod øget ansvarlighed, gennemsigtighed eller fremskridt mod en tostatsløsning,” konkluderer en ny evaluering af Danmarks engagement i de palæstinensiske selvstyreområder. Foto: Thomas Coex/AFP / Scanpix Denmark

Den danske indsats for palæstinenserne kan have gjort mere skade end gavn, når det handler om at fremme en tostatsløsning, lyder det i den første, større evaluering af Danmarks engagement. Målsætningen er for høj, mener lektor

På trods af en række vellykkede projekter lider den danske bistand til palæstinenserne under, at den ikke bidrager til den overordnede politiske målsætning for arbejdet.

Sådan lyder konklusionen i en ny evaluering af Danmarks engagement i de palæstinensiske selvstyreområder. Siden Oslo-fredsaftalen blev indgået i 1993, har det generelle mål for Danmarks bistandsarbejde på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza været at fremme en tostatsløsning.

Men Danmark gør ikke nok for at realisere det mål, skriver analysefirmaet Ecorys i rapporten, der er bestilt af Danida og analyserer perioden fra 2009 til 2013.

”Der er ikke sket overordnede fremskridt hen mod øget ansvarlighed, gennemsigtighed eller fremskridt mod en tostatsløsning,” konkluderer rapporten, der samtidig understreger, at det er et arbejde med store begrænsninger. Men selv inden for mulighedernes rammer har Danmark ikke gjort nok, lyder konklusionen.

Den kritik genkender De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, der netop er hjemvendt fra Vestbredden, hvor han har besøgt flere danskstøttede projekter.

”Der findes mange gode, konkrete projekter om for eksempel at hjælpe traumatiserede børn. Men lige så snart det handler om sameksistens og at fremme en fredsproces, går det galt for det danske bistandsarbejde. Min oplevelse er, at meget af hjælpearbejdet er for ensidigt aktivistisk,” siger han.

Det er dog ikke fordi, at de danske bistandsprojekter isoleret set er mislykket, understreger Ecorys' rapport, der er den første større evaluering af den danske støtte til selvstyret. Bistandsmidlerne har hjulpet til at løse en række humanitære opgaver og har med succes støttet opbygningen af palæstinensiske institutioner og organisationer. Alt sammen er noget, der er kommet palæstinenserne til gode.

Men fordi det overordnede fokus på en palæstinensisk stat har manglet, kan bistanden ligefrem have haft den modsatte effekt, lyder det i evalueringen.

”Ved hovedsageligt at mildne effekten af den israelske besættelse kan den internationale hjælp, deriblandt den danske, ubevidst have bidraget til status quo,” konkluderer rapporten.

Det er et indbygget dilemma i meget af det bistandsarbejde, Danmark udfører, siger Jakob Egholm Feldt, mellemøstekspert og lektor ved Institut for Historie og Identitet ved Roskilde Universitet.

“Ved at skabe velfærdsforbedringer for palæstinenserne fjerner man også noget af det israelske ansvar. Meget hjælpearbejde har som målsætning at være regimeforandrende, men er reelt regimebevarende og stabiliserende for en konflikt. Det er dog ikke det samme, som at det ikke har hjulpet en masse mennesker,” siger han.

Han mener, at tostatsløsningen er en urealistisk høj målsætning at have for et bistandsarbejde. Det ville være et mere ærligt og reelt mål at sige, man vil afhjælpe nød og lidelse.

Udenrigsordfører for SF og tidligere udenrigsminister, Holger K. Nielsen, er enig i, at det er et for højt succeskriterium at sætte for dansk bistandsarbejde:

”De arbejder i en kontekst, hvor den israelske regering modarbejder en tostatsløsning. De er i en politisk ramme, de reelt ikke kan realisere. Men det er ikke det samme, som at det er spildt eller forgæves arbejde, for de har hjulpet en masse mennesker og styrket Det Palæstinensiske Selvstyres kompetencer og måde at administrere på,” siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar til evalueringen fra udenrigsminister Kristian Jensen (V).