Rapport: Rige lande prioriterer strategiske interesser over hjælp til syriske flygtninge

42-årige Alia (af hensyn til familiens sikkerhed er navnet ændret) har boet med sin mand og tre døtre i Jordan, siden de flygtede fra Syrien i 2013, og deres situation er blevet stadig værre. Foto: Khalid Said/Oxfam

Rusland har konstant haft en elendig opførsel, når det gælder humanitær hjælp, mens de samtidig har grebet heftigt ind rent militært i Syrien. Men Frankrig er et andet land, som ikke lever op til deres ansvar
Daniel Gorevan

Byrden fra syriske flygtninge er fordelt ulige, og de velstående lande genbosætter ifølge Oxfam kun lidt over en fjerdedel af de flygtninge, som de burde

Rige lande har al for meget fokus på den militære og politiske indsats og for lidt på at hjælpe de mange, som er flygtet fra Syrien, mener nødhjælpsorganisationen Oxfam, der har hovedkontor i den britiske hovedstad, London.

”Vores bekymring er, at når de internationale magter griber ind i Syrien, er der en tendens til at se på snævre strategiske interesser. Men det handler ikke om en anti-terrorstrategi, og der sker en politisering af nødhjælpen, som underminerer hjælpen til dem, der så desperat har brug for den,” siger Daniel Gorevan i telefonen fra Jordan.

Daniel Gorevan er forfatter til en rapport, som Oxfam offentliggjorde i går forud for en stor konference om humanitær hjælp til Syrien, som finder sted på torsdag i London. Hans håb er, at de rige lande på konferencen vil forpligtige sig til at genbosætte flere af de sårbare og desperate syriske flygtninge i Jorden og Libanon. Oxfam mener, at de rige lande ud fra en retfærdighedsbetragtning bør genhuse 10 procent af de omkring 4,6 millioner flygtninge fra Syrien. Men foreløbig har de kun lovet at tage 128.612 personer. Det skal sættes i forhold til for eksempel de 1,5 millioner syriske flygtninge, som befinder i et lille og økonomisk svagt land som Libanon.

Den største synder er ifølge rapporten Rusland, som kun har taget én procent af de flygtninge, som Oxfam mener, de moralsk bør hjælpe.

”Rusland har konstant haft en elendig opførsel, når det gælder humanitær hjælp, mens de samtidig har grebet heftigt ind rent militært i Syrien. Men Frankrig er et andet land, som ikke lever op til deres ansvar. Vi ser også, at midlerne fra Golfstaterne er fladet ud,” siger Daniel Gorevan.

Mattia Toaldo, politisk analytiker fra den udenrigspolitiske tænketank European Council on Foreign Relations støtter rapportens fokus på genbosættelse.

”Et ordentligt og reguleret system for genbosættelse giver meget bedre mening end det nuværende system, hvor man venter på, at folk kommer illegalt ind i Europa, hvorefter de så får asyl,” siger Mattia Toaldo.

Han mener, at de rige lande i Europa, Mellemøsten samt USA har fejlet på den mest spektakulære vis, når det gælder hjælp til flygtninge fra Syrien.

”Syrere rejser til Europa, fordi de FN-organisationer, der skal hjælpe dem i Libanon og Jordan, i det store hele ikke har nok midler. Man bør se på forholdet mellem midler brugt på nødhjælp og den militære indsats i Syrien,” siger Mattia Toaldo.

Blandt de rige lande er det kun Australien, Canada, Tyskland og Norge, der har sagt, at de vil modtage flere flygtninge, end det Oxfam kalder deres ”rimelige” andel.

Danmark bør ifølge Oxfam tage 2489 flygtninge fra Syriens nabolande, men har kun lovet at tage 390. Til gengæld er Danmark i top tre, når det gælder økonomisk hjælp. Danmark har givet næsten 100 millioner dollars i 2015, hvilket svarer til godt 670 millioner kroner. Det er tre gange mere, end hvad der ville være en rimelig andel. På den konto er Danmark kun overgået af Norge og Kuwait.