Ratko Mladic - en såret kriger

I dag får krigsforbrydersigtede Ratko Mladic læst anklagerne mod sig læst op ved krigsforbrydertribunalet i Haag. Hermed begynder verdens retsopgør med den mand, som kom til at inkarnere serbernes etniske udrensning under 1990'ernes krige i det tidligere Jugoslavien

Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic bliver i dag stillet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag. Han er blandt andet anklaget for folkedrab i Srebrenica, hvor mere end 8000 bosnisk-muslimske mænd og store drenge blev henrettet og smidt i massegrave. Billedet viser en aktivist, der holder et billede af Ratko Mladic under en demonstration mod udleveringen foran den serbiske ambassade i Moskva i onsdags.
Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic bliver i dag stillet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag. Han er blandt andet anklaget for folkedrab i Srebrenica, hvor mere end 8000 bosnisk-muslimske mænd og store drenge blev henrettet og smidt i massegrave. Billedet viser en aktivist, der holder et billede af Ratko Mladic under en demonstration mod udleveringen foran den serbiske ambassade i Moskva i onsdags. . Foto: Sergei KarpukhinReuters.

Når dommeren i dag i retslokale 1 ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) i Haag beder den hvidhårede, blege, ældre mand om officielt at bekræfte, at han er den tidligere bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic, begynder verdens retsopgør mod den mand, som for mange er blevet symbolet på ondskaben under krigen i Bosnien fra 1992 til 1995.

LÆS OGSÅ: I dag bliver en milepæl for Balkan

I næsten 16 år levede Mladic på flugt som en af verdens mest eftersøgte mænd – i militærbarakker, isolerede lejligheder, med tiltagende mindre kontakt til andre mennesker. Det har sat dybe spor i den i dag 69-årige Mladic. Han har haft mindst to slagtilfælde, og hans højre arm er delvist lammet. Og under sidste uges afhøringer ved Beograds Særlige Domstol gik han tøvende og usikkert, ligesom han nægtede at svare på dommerens spørgsmål og i stedet talte om barndomsminder fra sin skoletid.

"General Mladic er et nedbrudt menneske. Det er svært at genkende den mand, jeg har kendt så længe," fortæller den 70-årige serbiske journalist og forfatter Ljiljana Bulatovic, der har skrevet en række bøger om Mladic, blandt andet 'Sandheden om Srebrenica', der benægter, at et folkedrab fandt sted i 1995. Mladic havde bedt om at få besøg af Ljiljana Bulatovic i sin celle, inden han blev udleveret, men fik ikke lov.

Det kan i dag være svært at genkende Ratko Mladic i den hensynsløshed, som kendetegnede den mand, der i juli 1995 delte slik ud til børnene og forsikrede alle i den FN-sikre zone Srebrenica om, at intet ville ske. Hvorefter hans styrker de næste dage systematisk henrettede mere end 8000 bosnisk-muslimske mænd og store drenge derfra og smed dem i massegrave.

Folkedrabet i Srebrenica var den værste enkeltstående forbrydelse på europæisk jord siden Anden Verdenskrig og er et af de 11 anklagepunkter mod Mladic, som han vil få læst op i dag.
Men selvom Mladic blot ligner en skygge af sig selv, skal man ikke tage fejl, mener den serbiske viceanklager ved krigsforbryderkontoret under Beograds Særlige Domstol, Bruno Vekaric, der besøgte Mladic i flere omgange i hans celle, før han i tirsdags blev udleveret til Haag.

"Mladic er mærket. Han var meget forvirret den første dag og aggressiv. Samtidig var det tydeligt, at han havde behov for at tale, for at kommunikere. Han har været alene meget længe," siger Bruno Vekaric og fortsætter:

"Men modsat Radovan Karadzic (Mladics politiske chef og medanklagede, red.), som også sad her, inden han blev udleveret til ICTY i 2008, forsøger Mladic ikke at forføre folk. Mladic er en, der i stedet påtvinger andre sit standpunkt. Hans autoritative personlighed fra krigens tid er ikke væk," siger han.

Mladic var et barn af krigen. Han blev født under Anden Verdenskrig og fik navnet Ratko, som er afledt af det serbiske ord for krig. Hans far faldt i krigen, men hans mor blev hos sin svigerfamilie, der hjalp med at opfostre Ratko Mladic og hans bror. Som ung rejste Mladic fra landsbyen til militærakademiet i Beograd. Han ville være soldat i den jugoslaviske forbundshær. Han steg hurtigt i graderne og blev i 1992 general i den nyligt etablerede bosnisk-serbiske hær.

I 2010 dukkede en bunke af Mladics krigsdagbøger op bag en væg under en ransagning af hans kones hjem i en forstad til Beograd, mens jagten stadig gik på den krigsforbrydersigtede tidligere general. Dagbøgerne, der løber fra juni 1991 til sidst i november 1996, er i dag i ICTY's varetægt og kan vise sig at blive vigtigt bevismateriale i sagen mod Mladic.

LÆS OGSÅ: Advokat: Mladics tilstand er dårlig

"I den første periode af dagbøgerne fremstår Mladic som en professionel soldat, men som tiden går, begynder han at udvikle en art paranoia og bliver lettere sindssyg. Det virker, som om han virkelig nød krigen. Og at han var blottet for empati," siger den serbiske journalist Dejan Anastasijevic, der siden krigen har fulgt Mladic tæt og har nærlæst hans dagbøger.

Blandt andet beskriver Mladic ifølge Dejan Anastasijevic en episode, hvor han lytter til sine officerer rapportere om ligene af 500 dræbte civile og problemerne med at få dem ryddet af vejen, inden FN's fredsbevarende styrker finder dem. Mladic selv er fuldstændig uberørt af situationen og skriver, at "han er absolut ligeglad med, hvad de gør med dem".

Det var dog langtfra sådan, Mladics familie beskrev ham, da Kristeligt Dagblad for to år siden besøgte hans barndomshjem i landsbyen Bozinovici i bjergene sydøst for den bosniske hovedstad, Sarajevo.
Mladic var altid uselvisk og opofrende. Selv efter han kom på militærakademiet i Beograd, vendte han hver sommer hjem for at hjælpe familien med dyrene, fortalte farbroderen Mile Mladic, som Mladic voksede op hos, og som så Mladic som sin søn. Som soldat var Mladic ædel og ren. Og historierne om Srebrenica ondsindede løgne.

Farbroderen var dengang bekymret for sin nevø og bad indtrængende Mladic om aldrig at lade myndighederne fange ham. I stedet skulle han sætte den pistol for panden, Mile Mladic vidste, nevøen altid bar på sig.
Da Mladic den 26. maj blev arresteret hos sin fætter Branko Mladic i landsbyen Lazarevo i det nordlige Serbien, brugte han ifølge de serbiske myndigheder ikke de to pistoler, han havde på sig. Den gamle general overgav sig uden kamp.

Da han senere sad i sin celle i Beograd, havde han til viceanklager Bruno Vekaric sagt:

"Mladic dræber ikke Mladic."

udland@k.dk