Det er et langt, sejt træk, den konservative danske folketingspolitiker og kulturmuslim Naser Khader og de 13 andre stiftere af den internationale muslimske reformbevægelse Muslim Reform Movement har givet sig i kast med. Selvom der er røre i den islamiske verden på flere ledder og kanter, har en bredt funderet reform af islam, som rækker ud over muslimerne i den vestlige verden, lange udsigter. Det vurderer flere danske islamforskere.
”Det er ikke en bevægelse, som vil få stor gennemslagskraft blandt muslimer uden for den vestlige verden. Den vil formentlig vinde mest gehør blandt ikke-muslimer,” siger Martin Thomas Riexinger, lektor ved Arabisk og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Dannelsen af Muslim Reform Movement (Muslimsk Reformbevægelse) blev offentliggjort i USA i fredags, da de 14 stiftere - i stil med Martin Luthers 95 teser på slotskirkedøren i Wittenberg - slog en deklaration op på døren til det islamiske center i den amerikanske hovedstad, Washington. Her står der blandt andet:
”Vi afviser fortolkninger af islam, der opfordrer til vold, social uretfærdighed og politiseret islam. Vi går ind for en sekulær regering, demokrati og frihed. Ethvert individ har ret til offentligt at udtrykke kritik af islam. Ideologier har ikke rettigheder. Mennesker har rettigheder.”
Svagheden hos de 14 stiftere - deres sympatiske formål ufortalt - er dog efter Martin Thomas Riexingers mening, at de først og fremmest består af vestligt orienterede muslimske debattører.
”Der er ikke tale om mennesker med religiøs autoritet i den islamiske verden,” siger han.
Thomas Hoffman, professor i teologi ved Københavns Universitet med speciale i islam og Koranen, peger på, at islam gennem hele sin historie har været præget af reformbevægelser, som ud fra forskellige motiver har forsøgt at ændre islam. Nogle har ville stramme op på religionen, fordi den var blevet for ”løsagtig”. Andre har derimod ville løsne dogmerne og bringe den mere i overensstemmelse med vestlige værdier.
På den måde adskiller den nye muslimske reformbevægelse sig ikke fra en række tidligere forsøg på at forene islam med ideerne om demokrati og menneskerettigheder - og resultatet er ikke lige om hjørnet. Om end det kommer på et godt tidspunkt.
”På den ene side er Naser Khader og de andre initiativtagere en lille radikal avantgarde, som kun prædiker for de omvendte. De har ikke folket med sig. På den anden side er de ikke mere avantgarde, end at de repræsenterer nogle tanker, som er på vej til at slå rod mange steder, og som givetvis vil være slået helt igennem om 10-20 år,” siger Thomas Hoffman.
Han fremhæver, at det er vanskeligt at tegne et entydigt billede af den islamiske verden anno 2015. Der er mange indre modsætninger og en voksende polarisering på flere felter - ikke mindst mellem sunni- og shia-muslimer - men der er også overraskende forsøg på at bygge bro og fremme dialog.
”Islam er en meget mudret størrelse. Der er forandringer på vej, både nedefra og oppefra. De slår ikke igennem lige nu, men om 20 år vil den islamiske verden se meget anderledes ud,” siger Thomas Hoffman.
Naser Khader selv er bevidst om, at gruppen bag Demokratisk Reformbevægelse kan ses som en lille indforstået gruppe af progressive intellektuelle, men så må det være sådan. De 14 stiftere gør i det mindste noget - og det er bydende nødvendigt, som udviklingen er, mener han.
”Spørgsmålet er hele tiden: Hvad kan vi gøre for at modvirke de islamistiske kræfter? Som jeg ser det, er det vigtigt, at vi som muslimer hele tiden fordømmer islamistisk terror. Også selvom det er anstrengende. Men det er et vilkår ved at være muslim i øjeblikket. Vi kan ikke tillade os at være tavse,” siger Naser Khader.
Han ser primært Demokratisk Reformbevægelse som en fødselshjælper for bredere forandringer, der skal tale så meget og så højt som muligt om nødvendigheden af ikke blot en reformation, men en revolution af islam.
”Vi skal være med til at gøre det almindeligt at fordømme undertrykkelse og vold i islams navn uden forbehold,” siger han.