Det er tilsyneladende kommet helt bag på regeringen herhjemme, at planerne om at indføre skærpet kontrol ved den dansk-tyske grænse har udløst så kraftige reaktioner fra både nær og fjern.
Ledende ministre undervurderede åbenlyst forligspartneren Dansk Folkepartis vilje og evne til at slå politisk mønt på grænsesagen. Foreløbig er resultatet blevet, at VK-regeringen befinder sig under heftig beskydning om en sag, der blot skulle have været et appendiks til en banebrydende aftale om at fremtidssikre dansk økonomi.
LÆS OGSÅ: Grænsekontrol kan falde i Folketinget
I Tyskland er man oprevet. I Bruxelles er man bekymret, og ude omkring bliver der slået endnu et skår i Danmarks ry for at være et åbent land. Det sidste har vi fra meget troværdig kilde, nemlig administrerende direktør i Dansk Industri (DI), Karsten Dybvad.
Det her er et signal til omverdenen om, at Danmark ønsker at gå enegang, og det ønsker vi i Dansk Industri ikke. Vi ønsker at være en del af fællesskabet og en del af international økonomi og den frie bevægelighed, som vi har aftalt, at der skal være. Det er i sig selv et helt forkert signal, sagde han i går til dagbladet Information.
Karsten Dybvad er for det første en person, som ikke strør om sig med letbenede holdninger. Der står respekt om DIs førstemand. For det andet var han indtil for ganske nylig departementschef i Statsministeriet. Der er ingen tvivl om, at hans ord gør ondt i regeringstoppen.
Mens vi samler vore bedste hoveder i Vækstforum, Globaliseringsråd og lignende, så de kan bryde deres hjerner med, hvad vi skal leve af i fremtiden, går vi pludselig i en anden retning og åbner en front over for landets store nabo mod syd og EU-Kommissionen i Bruxelles, som regeringens støtteparti ikke har været sen til at udnytte til at piske en stemning op imod EU-systemet.
HVORDAN KUNNE DET komme så vidt? Hvad gik der galt, så affæren lige i øjeblikket ikke alene ligner en tabersag for regeringen, men for Danmark som nation?
Blev hærskaren af spindoktorer på Slotsholmen sendt på tidlig sommerferie i år? Alene fraværet af en gennemtænkt strategi for, hvordan sagen skulle kommunikeres, springer i øjnene, og årsagen kan kun være, at regeringstoppen ikke havde regnet med debatten. Det er i sig selv bekymrende.
Uanset, at der ikke er tale om genindførelse af grænsekontrollen, som Dansk Folkeparti mener, men en skærpet toldkontrol, som regeringen siger, så rører arrangementet ved kernen i det europæiske samarbejde om åbning af grænserne og fri bevægelighed for mennesker, varer og tjenesteydelser.
At EU-Kommissionen har reageret kritisk, er derfor både forventeligt og helt efter bogen. Kommissionen har nærmest pligt til det. Som EU-samarbejdet er indrettet ifølge det traktatgrundlag, som et stort flertal i Folketinget har bakket op om, skal Kommissionen tilse, at de enkelte lande overholder traktaten.
Men regeringen havde tilsyneladende overset, at sagen tidsmæssigt falder sammen med vanskelige forhandlinger om Schengen-reglerne, som flere lande gerne vil stramme. Specielt Tyskland, der har indre grænser hele vejen rundt, er bange for, at andre lande kunne blive fristet til at gøre det samme, hvis Danmark realiserer toldkontrollen.
Det danske skridt har udløst en dårlig stemning i Bruxelles, hvor man er fortørnet over, at Danmark har iværksat en i EU-sammenhæng vidtgående foranstaltning uden på forhånd at konsultere Kommissionen endsige de øvrige medlemslande. Det opfattes som usolidarisk og i strid med reglerne om i det mindste først at tale med de andre.
SÅ VIDT REAKTIONERNE udadtil. Men sagen vil også få konsekvenser indadtil, fordi forståelsen for nødvendigheden af det europæiske projekt igen er blevet sat tilbage. EU-debatten vil fremover få endnu vanskeligere vilkår.
Der er ingen tvivl om, at der i brede kredse herhjemme er en dybfølt bekymring over den grænseoverskridende kriminalitet. Men i stedet for at gå løs på problemerne sammen med vore partnere, som sagkundskaben med Rigspolitiet i spidsen har anbefalet, styrkes opfattelsen af, at EU-samarbejdet er et tag selv-bord, hvor man bakker op bag de elementer, der forekommer bekvemme, og afviser resten.
EU er imidlertid ikke et tag selv-bord. Hele konstruktionen hviler på, at der er tale om et forpligtende samarbejde. Derfor kan det aldrig blive op til de enkelte medlemslande selv at afgøre, hvorvidt de overholder traktatgrundlaget eller ej, som medlem af Europa-Parlamentet fra Venstre, Jens Rohde, ganske rigtigt har fremhævet.
Derfor er det danske skridt vidtgående, og derfor er debatten om den skærpede toldkontrol vigtig. Der er ikke tale om en bagatel. Det sagde den danske EU-kommissær Connie Hedegaard i øvrigt allerede i sidste måned, mens planerne endnu var på tegnebrættet.
Og det kan kun øge forundringen over, at regeringen ikke i tide tog bestik af alvoren.
Læs tidligere Udlands-kommentarer påk.dk