Religiøs splittelse er et nyttigt redskab i mellemøstlig magtkamp

Demonstranter i Irans hovedstad, Teheran, protesterede i mandags mod Saudi-Arabiens henrettelse af den ...

Demonstranter i Irans hovedstad, Teheran, protesterede i mandags mod Saudi-Arabiens henrettelse af den shia-muslimske prædikant Nimr al-Nimr. - Foto: Scanpix

De bruger sekterisme i det spil, men deres motivation er ikke en århundrede lang religiøs konflikt, men en simpel kappestrid om regional indflydelse.
F. Gregory Gause, professor

Iran og Saudi-Arabien spiller dygtigt på Mellemøstens sekteriske grupperinger. Særligt shia-muslimernes selvforståelse som forfulgt mindretal giver grobund for støtte til Iran

”Safawi” (din iranske agent) eller ”rafida” (din fornægter af troen), lyder det hånligt, når en sunni-muslim skal sværte en shia-muslim til. ”Takfiri” (kodeord for al-Qaeda-terrorister), kommer det fra den modsatte side om sunni-muslimerne.

Skældsordene og de gensidige fjendebilleder er blevet mere udtalte mellem Mellemøstens shia- og sunni-muslimer i de seneste år. Mange af kampene i Syrien foregår mellem sekteriske grupperinger, og den seneste strid mellem Iran og Saudi-Arabien har forstærket spændingerne yderligere.

Også selvom konflikten mellem de to regionale stormagter, det shia-muslimske Iran og det sunni-muslimske (wahabistiske) Saudi-Arabien, efter mange eksperters mening grundlæggende er en kamp om politisk magt.

”Riyad og Teheran spiller et politisk magtspil. De bruger sekterisme i det spil, men deres motivation er ikke en århundrede lang religiøs konflikt, men en simpel kappestrid om regional indflydelse,” skriver blandt andet professor F. Gregory Gause, leder af afdelingen for international politik ved Texas A&M universitet og forfatter til en række bøger og artikler om Mellemøsten, i notatet ”Beyond Sectarianism: The New Middle East Cold War” (Mere end sekterisme: Det nye Mellemøstens kolde krig).

Martin Riexinger, lektor ved Aarhus Universitet, er en af fire forskere i et nyt projekt om sekterisme i kølvandet på det arabiske forår - et forsøg på at forklare splittelsen mellem shia- og sunni-muslimer i Mellemøsten.

Han peger på, at både Iran og Saudi-Arabien gerne vil præsentere sig i den islamiske verden som forsvarer af enten den ene eller anden retning, men at konflikten mellem dem handler om meget andet end religion.

”Det er en konflikt, hvor religiøse aspekter spiller en rolle for mobiliseringen af støtte, men der er andre væsentlige magtfaktorer, og begge lande har partnere, der ikke deler deres egen retning,” siger Martin Riexinger.

Men dermed ikke sagt, at opdelingen i sunni- og shia-muslimer er uvæsentlig, understreger han.

Når det overhovedet er muligt for stater og andre magthavere at bruge religionen til at manipulere med folk, skyldes det netop, at den rammer en selvforståelse og identitet som enten shia- eller sunnimuslim. For shia-muslimerne er deres religiøse retning ikke mindst overskriften på en lang historie som de undertrykte i samfundet.

En undertrykkelse, som har gjort det lettere for Iran at få sympati blandt shia-muslimerne.

”Bortset fra i Iran har shia-muslimerne i mere end 100 år været de magtesløse og diskriminerede befolkningsgrupper selv dér, hvor de udgjorde flertallet som i Irak og Bahrain,” siger Martin Riexinger.

Jakob Skovgaard-Petersen, professor i islam ved Københavns Universitet, mener, at det er væsentligt at skelne mellem religion og teologi, når man forsøger at vurdere sekterismens betydning i Mellemøsten. Sekterisme har intet med teologi at gøre, fastslår han. Det er ikke arvefølgen efter profeterne, der optager sindene.

”Når vi taler om sekterisme, taler vi om grupper, der hører sammen i kraft af en fælles identitet og loyalitet - og som står over for andre grupper med en anden fælles identitet. Grupperne kæmper om ressourcerne og magten i samfundet og har en 'dem eller os'-forståelse af verden, som lande som Iran og Saudi-Arabien kan udnytte,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.